Kolera

Jeg har tidligere skrevet om hvordan du kan undersøge emnet kolera i Google Bogsøgning. Men indlægget var langt fra opmærksom på de mange muligheder der reelt er. Derfor en helt ny version af indlægget.

Pandemier opskræmmer med jævne mellemrum medierne. Det er ikke noget nyt fænomen. Ud over Den Sorte Død er kolera den vel nok mest kendte i Danmark. Fra 1817 florerede den syv gange, og den 3. pandemi nåede København i 1853. 7.200 blev ramt med 4.700 dødsfald til følge. I 1892 nåede den så langt som til Hamborg, men stoppede så.

Under pandemien i 1853, og specielt i årene efter blev der udgivet megen dokumentation om emnet. Som stadig som tema pandemi er aktuelt i dag. Men materiale om det er meget vanskeligt for almindelige mennesker at finde, og dernæst få lov til at læse i det. Google Bogsøgning er et godt bud.

Som eksempler på bøger der nu er frit tilgængelige kan jeg nævne Hüberts Beretning om Cholera-epidemien i Kjøbenhvn 12. juni - 1. october 1853 (udgivet i 1855),  Bricka's Cholera-Epidemien i Kongeriget Danmark i Aaret 1853, (fra 1855). Begge kun tilgængelige på Rådhusbiblioteket i Københavns Biblioteker, og ikke til hjemlån. Nogle billeder af Kiøbenhavn under cholera-edpidemien (fra 1855) findes dog også på Hovedbiblioteket som håndbog.

Meget nærliggende er det at følge hvad datidens lægeverden vidste og/eller gjorde. Det kan du bl.a. gøre ved at søge i de forskellige årgange af Bibliothek for læger. Desværre har jeg ikke fået indekseret alle årgange fra Google Bogsøgning. Men der er da en snes årgange mellem 1821 og 1870. Allerede i 1821 nævnes Cholera (stav det sådan når du søger) i store bisætninger. I 1824, s. 109-111 står sygdommen beskrevet i en artikel af  John Corwich. I 1832 står beskrevet nogle lægemidler som man mener er effektive (bl.a. blodigler og galvanismus). I 1848 er der nærmest slået alarm. Side 217-225 er en statusopgørelse. I 1865 slår lægerne igen alarm, da sygdommen åbenbart nærmer sig sydfra.

Et andet godt bud er Ugeskrift for læger. I 1849 er der udførlige artikler om Offentlige foranstaltninger med hensyn til den epidemiske cholera, og side 33-56 om vurdering af forskellige behandlingsmetoder. Uheldigvis har jeg ikke fundet de centrale årgange indtil 1954, men der er stadig ting at hente i de følgende årgange af tidsskriftet, fx fra 1855, 1858. Igen er der alarm i 1865, hvor der bl.a. side 441-453 er en artikel om foranstaltninger for at forebygge en epidemi. Men i snart sagt alle årgange af tidsskriftet behandler udførligt emnet.

Myndighedernes reaktioner kan bl.a følges i Departementstidende. Det var et dansk tidsskrift som udkom 1848-70. Det skrev om lovgivning og administration. F.eks. indeholdt det de af regeringen for Rigsdagen fremsatte lovforslag med motiver, de vedtagne love, et udvalg af ministerielle cirkulærer og skrivelser, beretninger fra forskellige offentlige institutioner om deres virksomhed, meddelelser om ledige embeder og embedsbesættelser med videre.

Departementstidende erstattedes fra 1871 af Lovtidende og Ministerialtidende, hvis område dog i flere henseender er videre, i andre snævrere. Officielle forholdsregler kan der søges på i Departementstidende, som var daværende enevældige regerings organ. Det findes nogenlunde årene 1852-67. Her kan du finde dokumentation for karantæneforanstaltninger. Du kan fx 1852 finde en lov fra 1852 der ophæver karantæneforanstaltninger mod kolera. Men allerede i 1853 mylder det med omtaler af den igangværende epidemi. Og det fortsætter i de efterfølgende årgange, fx 1854. Selve lovene kan du se fra side 841 i årgang 1857.

En ny verden åbner sig her for den ihærdige forsker og gransker. Det er blevet ulige meget nemmere at søge, især i tidsskrifter. Og bøgerne kan du nu læse på din skærm derhjemme. Problemet er at finde dem. Spørg på biblioteket. Vi er i gang med at lægge link in fra bogposterne til de digitaliserede bøger. Du kan desværre kun finde halvdelen af linkene på Bibliotek.kk.dk. Og endnu ingen på Bibliotek.dk.

Cholera - Et Google Bogsøgning eksempel.

Kolera-epidemien (eller epidemierne) i 1800-tallet er et godt eksempel på hvor Google Bogsøgning kan være nyttig. Lige for at repetere fra Den Store Danske Encyklopædi:

Siden 1817 har der været syv sådanne udbrud; under den tredje pandemi i 1853 nåede infektionen Danmark og rasede i København, hvor ca. 7200 blev ramt med ca. 4700 dødsfald til følge. Siden har der ikke været kolera i Danmark, men den sjette pandemi nåede Hamburg i 1892.

Mange skriver opgaver om denne epidemi, især i København. Og selvfølgelig har biblioteket da bøger om emnet. Hvis du søger på biblioteksbaserne, vil der komme en snes brugbare titler. Især også hvis du husker at kolera i 1800-tallet mestendels stavedes cholera. I hvert fald i København. Andre steder kan der være problemer. Såvidt så godt. Biblioteksbaserne er altså ganske gode. Men som altid er der problemer:

• Du får ikke vist de poster hvor ordet ikke optræder i titel, note eller emneord
• Bøgerne kan være udlånt.
• Biblioteket har måske slet ikke bøgerne.

Her er det så at Google Bogsøgning kan komme til undsætning. Som tidligere skrevet, har den ganske mange fuldtekstbøger fra 1800-tallet, og dette er godt til at søge samtidige kilder fra den periode.

Det er bedst at søge i den avancerede søgning. Indstil den på dansk sprog og bøger i fuldtekst, eventuelt også eksepelvisning, hvis du bare er ude efter omtaler. Resten er ren søgeteknik med ordene cholera og kolera. Benyt selv de søgemetoder du plejer at bruge.
Fordelen ved Google Bogsøgning er:

• Du søger inde i bøger, og finder altså også materialer som du ikke kan finde med biblioteksbaserne
• Du får teksten med det samme. I princippet behøver brugerne slet ikke komme på biblioteket. Men heldigvis er det de færreste lånere som ved at Google Bogsøgning eksisterer, så bibliotekarerne kan virkelig være øjenåbnere her.
• Du får samtidige kilder til dokumentation af hvad samtiden skrev om kolera.
• Du kan manipulere med resultaterne med venstre-menuen.

Blandt de ting som du ikke finder via biblioteksbaserne (i hvert fald ikke så enkelt) er artikler fra Ugeskrift for Læger, Archiv for pharmaci og technisk chemi med deres grundvidenskaber (hvor du kan se hvad samtidens læger gav kolera-patienter). men derudover finder du altså også flere af hovedkilderne, Beretning om Cholera-Epidemien i Kjøbenhavn : 12 Juni-1 October 1853 og Brickas Cholera-Epidemien i Kongeriget Danmark i Aaret 1853 . De findes kun på Københavns Rådhusbibliotek.

Så i dette tilfælde er der så sandelig noget at hente i Google Bogsøgning. Er bibliotekarer så blevet overflødige? Nej, slet ikke. Kun vi ved at kolera i 1800-tallet stavedes cholera, og at København også skal søges under Kiøbenhavn eller Kjøbenhavn. At der ikke var nogen retstavning så epidemi også stavedes på mange måder. Basisviden for bibliotekarer, eller burde i hvert fald være det.