Siden 1817 har der været syv sådanne udbrud; under den tredje pandemi i 1853 nåede infektionen Danmark og rasede i København, hvor ca. 7200 blev ramt med ca. 4700 dødsfald til følge. Siden har der ikke været kolera i Danmark, men den sjette pandemi nåede Hamburg i 1892.Mange skriver opgaver om denne epidemi, især i København. Og selvfølgelig har biblioteket da bøger om emnet. Hvis du søger på biblioteksbaserne, vil der komme en snes brugbare titler. Især også hvis du husker at kolera i 1800-tallet mestendels stavedes cholera. I hvert fald i København. Andre steder kan der være problemer. Såvidt så godt. Biblioteksbaserne er altså ganske gode. Men som altid er der problemer:
- Du får ikke vist de poster hvor ordet ikke optræder i titel, note eller emneord
- Bøgerne kan være udlånt.
- Biblioteket har måske slet ikke bøgerne.
Her er det så at Google Bogsøgning kan komme til undsætning. Som tidligere skrevet, har den ganske mange fuldtekstbøger fra 1800-tallet, og dette er godt til at søge samtidige kilder fra den periode.
Det er bedst at søge i den avancerede søgning. Indstil den på dansk sprog og bøger i fuldtekst, eventuelt også eksepelvisning, hvis du bare er ude efter omtaler. Resten er ren søgeteknik med ordene cholera og kolera. Benyt selv de søgemetoder du plejer at bruge.
Fordelen ved Google Bogsøgning er:
- Du søger inde i bøger, og finder altså også materialer som du ikke kan finde med biblioteksbaserne
- Du får teksten med det samme. I princippet behøver brugerne slet ikke komme på biblioteket. Men heldigvis er det de færreste lånere som ved at Google Bogsøgning eksisterer, så bibliotekarerne kan virkelig være øjenåbnere her.
- Du får samtidige kilder til dokumentation af hvad samtiden skrev om kolera.
- Du kan manipulere med resultaterne med venstre-menuen.
Blandt de ting som du ikke finder via biblioteksbaserne (i hvert fald ikke så enkelt) er artikler fra Ugeskrift for Læger, Archiv for pharmaci og technisk chemi med deres grundvidenskaber (hvor du kan se hvad samtidens læger gav kolera-patienter). men derudover finder du altså også flere af hovedkilderne, Beretning om Cholera-Epidemien i Kjøbenhavn : 12 Juni-1 October 1853 og Brickas Cholera-Epidemien i Kongeriget Danmark i Aaret 1853 . De findes kun på Københavns Rådhusbibliotek.
Så i dette tilfælde er der så sandelig noget at hente i Google Bogsøgning. Er bibliotekarer så blevet overflødige? Nej, slet ikke. Kun vi ved at kolera i 1800-tallet stavedes cholera, og at København også skal søges under Kiøbenhavn eller Kjøbenhavn. At der ikke var nogen retstavning så epidemi også stavedes på mange måder. Basisviden for bibliotekarer, eller burde i hvert fald være det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar