Internetsøgning nu også med RSS-feed.
Som nævnt den 28. april har jeg arbejdet på at læserne kunne få mulighed for automatisk at modtage de nye indslag via rss-feed. Og nu er det ganske vist: Det kan lade sig gøre. Det virker i hvert fald på Bloglines. Adressen ligger ude til venstre under links (klik på Site Feed). Linket skal kopieres over i din feed-læser. Hvis du ikke ved hvad det er og hvordan du får det, kan du læse om det på:
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/ajour/rss/view
God fornøjelse. Skulle du være en af de som aktuelt abonnerer på påmindelserne, er du nødt til at skrive for at afbestille påmindelsen.

Æ, ø og å i internetadresser
Politiken anviste lørdag den 24. april hvordan du kan finde adresser med æ, ø og å. For de som ikke fik det læst, her en kort version: Der bliver flere og flere internetadresser med æ, ø og å. Problemet er at Internet Explorer – som er den mest brugte browser – ikke kan ”forstå” adresser med disse bogstaver. Men det er der råd for: Du skal downloade et lille, gratis program fra siden
www.idnnow.com/index.jsp
Her får du en kort en-sides dansk introduktion (som du kan springe over), tryk på Klik her for at downloade. Efter at have accepteret aftalen downloades programmet, og det virker med det samme. Herefter får du en kort test på om det virker. Prøv også andre som
[www.øllebrød.dk]
[www.ølentusiaster.dk] eller
[www.århus.dk]
Hvis disse tre sidste links ikke virker, ja så kan du altså få dem til det ved at gøre som nævnt.

Abonnementer med RSS-feed
Mange internetsider tilbyder et såkaldt rss-feed. Det betyder at hver gang den opdateres, giver den besked til dem som har bedt om det. Det fungerer næsten som en email: hver gang internetsiden bliver opdateret, sender den ændringen til abonnenten. Og det kunne sagtens være dig.
Forudsætningen for dette er at du anskaffer dig en såkaldt rss-reader. Det kan du gøre på to måder: enten downloade et program fra internettet (der findes både gratis og nogle der koster penge), eller du kan bruge en internetservice. Begge fungerer som sagt næsten som en email: du åbner programmet (eventuelt via login og password), kigger på hvad der er sket siden sidst og læser de interessante nyheder.
Bloglines (www.bloglines.com) er et eksempel på en sådan gratis onlinetjeneste. Til dagligt fungerer det næsten som at kigge på email. (Og det er meget let at oprette en ny, gratis konto, nemmere end en emailkonto).
Det skal dog lige tilføjes at det som alt andet med computere og edb ikke er problemløst: tilsyneladende skal både afsenderen af feed'et og modtageren af feed'et kunne "snakke sammen", og det er ikke altid de gør det. Fx har jeg haft store problemer med at få Internetsøgnings feed til at virke. Men bortset fra det: Prøv alligevel. Jeg har prøveabonneret på adskillige, og langt de fleste fungerer!
Hvis du er blevet interesseret i at læse mere om hvordan, om hvor du finder interessante internetsteder som du kan "abonnere på" osv. kan du prøve Københavns Kommunes bibliotekers side om dette:
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/ajour/rss/view

Leksika internettet
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika. Nederst er en liste med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
63.5 Haveplanter
Botany World er et haveleksikon. Det har beskrivelser af planter, dyrkningsmetoder, såning, beskæring, sygdomme og varianter og hybrider. Man kan både slå op på latinske og engelske navne. botanic gardens, associations and societies, and botanical terms.
www.botanyworld.com eller www.botany.com/
64.1 Mad
Cook’s Thesaurus er et kortfattet leksikon om madlavning med mulighed for opslag på ingredienser og køkkenredskaber. Der er 17 overordnede kategorier, men man kan også bruge søgemaskinen. Hvert opslag indeholder billede, beskrivelse, synonymer, udtale og forslag til alternativer, hvis der er en ingrediens, man ikke har
www.foodsubs.com
Karolines køkken er kendt af de fleste for de opskriftbøger som blev populære for årtier tilbage. Nu er det mejerigiganten Arla som står bag. Hjemmesiden indeholder også et leksikon, med et avanceret søgebillede – som dog ikke er sådan lige til at finde ud af. Det virker ellers lovende med video om hvordan du laver bechamelsovs, men linket virker ikke på min computer.
www.karoline.dk/sw150.asp
Mad og Sundhedsleksikon er produceret af tre privatpersoner, hvoraf kun en (Martin Mejlhede) er ekspert (cand. scient. I ernæring og levnedsmiddelingeniør). Navigationsmæssigt er der dog ikke noget at udsætte: Det er let at finde rundt i med mange krydshenvisninger m.v.
www.madogsundhed.dk/09_leksikon/

Internetvejledning færdig
Mange bruger internettet, få bruger det effektivt nok. Derfor har Københavns Kommunes Biblioteker udgivet en vejledning til mest effektivt at søge informationer på det uoverskuelige internet. Hvad adskiller den fra andre vejledninger til internettet? Bibliotekarer er den profession der er de mest intensive brugere af det verdensomspændende internet. Vores brugere kommer fra alle samfundslag, og i kraft af det daglige arbejde kender vi internettet. I dag underviser mange biblioteker almindelige biblioteksbrugere, lærere, journalister og andre interesserede. Vejledningen tager udgangspunkt i disse brede målgruppers problemer med informationssøgning, sådan som vi kender dem fra arbejdet i udlånet og fra undervisning. Den henvender sig såvel til nybegyndere som fortsættere og inkarnerede internetbrugere
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning

Stor – større – værst?
Mange amerikanske søgemaskineeksperter roser det nye Yahoo. Og hvis man sammenligner med før 2004, så er Yahoo også blevet væsentligt bedre: skilsmissen med Google har nok gavnet søgemaskinen. Før det nye Yahoo dukkede op, var Alltheweb et godt alternativ til Google på grund af de mange gode avancerede søgemuligheder. Nu har Yahoo nedlagt stort set dem alle og tilpasset dem til Yahoo-standard. Det er umuligt at finde ud af hvad der er sket med databaserne fra Yahoo, Altavista, Alltheweb og Inktomi efter ”sammensmeltningen”. Det ser ud som om at der er blevet lavet en helt ny database.
En måde at afprøve søgemaskiner er teste forskellige søgninger. Med alle de fejlmargener det nu giver hvad angår spørgsmålenes repræsentativitet. I mangel af bedre prøvede jeg fire søgemaskiner: Gigablast, Google, Teoma og Yahoo. Spørgsmålene var: antropologi (et generelt spørgsmål), digitalkameraer (for at se hvor kommercielle siderne ville være), internet undervisning (for at få en Boolsk og-søgning), ”odense kommune” (frasesøgning) og satanisme. Det er let med Queryster.
Kvantitativt overgik Yahoo selv Google i alle fem spørgsmål, til tider med over dobbelt så mange. Teoma fandt 5-10 gange mindre resultater, mens Gigablast lå i bund med under 1/10 af de to store, ja helt op til 1/20.
Noget andet er det kvalitative. Ingen af søgningerne gav et tilpas lavt antal fund (mellem 1.000 og 234.000 fund). Og dette er den første lektie: Alle fire er i dag så store at det er nødvendigt med et indgående kendskab til søgesprog og feltsøgning for at kunne afgrænse. Sorteringen er ved store resultater helt afgørende: der er kun tid til at kigge på omkring 50 fund. Det ville føre for vidt at nærlæse alle disse fund. Så her nogle subjektive bedømmelser:
Blandt de første 30-40 fund blev de bedste websteder stort set fundet af alle fire søgemaskiner. En overraskende pointe: kvantitet er åbenbart ikke lig kvalitet, de fire søgemaskiner er stort set lige gode til at finde de bedste fund. Måske var Yahoo/Google lidt bedre end Teoma/Gigablast på det kommercielle: de to første har klart flere valgmuligheder, med Yahoo som måske-vinder her. Til gengæld vinder Teoma på sine muligheder for at afgrænse videre, enten med Refine eller Resources, eller begge dele.
Resultatet er egentlig noget forbavsende. For fire år siden vandt Google over andre søgemaskiner med tre faktorer: page rank-systemet, hastigheden og det enorme indeks. Nu ser det ud som om at det enorme indeks er ved at kvæle fordelene ved page rank. Google har intet gjort for at lave bedre muligheder for avanceret søgning – lige som Yahoo tilsyneladende også har forspildt muligheden ved at fjerne de avancerede søgemuligheder som der var i Alltheweb og Altavista (fx store bogstaver og trunkering).
For Yahoo’s vedkommende gælder at den er blevet bedre, men internetsøgere er værre stillet end før, fordi det samtidig har betydet at fordelene ved Alltheweb og Altavista er forsvundet.
Til almindelige opslag er det groft sagt lige meget hvilken søgemaskine man vælger. Hvis du vil handle, er det måske bedst at bruge Google og Yahoo. Hvis du mere er til seriøs research på et emne, så brug Teoma.

Ingen grund til panik – endnu
Den opmærksomme læser vil bemærke at der for tiden sker ændringer på Internetsøgnings venstrekant. Det skyldes at administratoren for tiden eksperimenterer med en nemmere abonnementsordning på nye indslag.
For tiden udsender administratoren af Internetsøgning en ca. 14-dages påmindelse. Nu håber jeg på at det vil blive muligt for interesserede selv at abonnere på nye indslag fra webloggen. Foreløbig er der lagt et link til Site Feed derud for de som er inde i den slags....

Kort om berømte personer: Ask
Søgemaskinen Ask (tidligere Ask Jeeves) har nu føjet en ny facilitet til rækken af andre paratviden-lignende søgninger: berømte personer. I virkeligheden søger den blot i et leksikon over berømte personer (Who2). Men det er selvfølgelig ikke altid man lige tænker over at der også findes sådan et.
Ask har også lignende paratviden klar når du søger på aktuelle personer (fx Saddam Husssein): så henviser den til nyheder, hvis du fx skriver ”capital of Denmark”, får du at vide at den hedder Copenhagen.
På tilsvarende måde fungerer den nye berømte-personer-søgning. Prøv fx med
[napoleon]
Så kommer der umiddelbart under søgeboksen et billede af Napoleon, hvor starten af teksten om ham er (klik eventuelt på More for mere tekst), samt et link til billedsøgning. Billedsøgningen her viste et bedre resultat end en almindelig billedsøgning på fx Google's billedsøgning.
Kigger man i Who2, finder man hurtigt ud af at det ikke er de mere akademiske personer der her er indekseret. Fx er Kierkegaard ikke med. Det er så til gengæld kultbandet King Crimson og TV-serien Dr. Kildare (som henviser til skuespilleren George Richard Chamberlain.
Den nye facilitet udbygger Ask som den maskine man kan bruge til almindelige dagligdags paratvidenspørgsmål. Til noget sådant er Google, Teoma og Yahoo tit alt for brogede. Men det synes som om Ask her er ved at finde sin niche.
Links:
www.ask.com Ask Jeeves
who2.com/index.html Who2

Gmail – Google Mail
Google tester for øjeblikket en ny form for emailtjeneste, Gmail. Den vil formentlig ændre sig mange gange inden den for alvor bliver offentligt tilgængelig for alle, men allerede nu er der dog anderledes tanker i posttjenesten. Væsentligt anderledes tænkt end de velkendte som Hotmail, Yahoo, Ofir eller Jubii.
En af de mest iøjnefaldende forskelle er at de velkendte arkivmapper er erstattet af en søgefunktion. Dette kan lade sig gøre, idet brugerne får en hel GB plads til rådighed, i modsætning til de ovennævnte, som typisk tilbyder mellem 2 (fx Ofir) og 4 MB (fx Yahoo). Google tilbyder altså mellem 250 og 500 gange mere plads.
Det har flere konsekvenser: Brugerne behøver ikke tænke på at skulle tage stilling til at slette breve. Og brugerne skal heller ikke tænke på i hvilken mappe eventuelle vigtige breve skal arkiveres. I stedet for de mange hjemmestrikkede mapper er der kun de mest nødvendige: en indbakke, en bakke til ”starred” breve (breve som er afmærket så de er lettere at finde), en udbakke, en bakke med alle breve (dog ikke slettede breve), spam og slettet post. Det er nemlig meningen at de arkivmapper som de fleste i dag opretter, skal erstattes af såkaldte ”Labels”, dvs. en slags emneord som brugeren kan forsyne sine breve med. Det er muligt at sætte flere emneord på. Disse emneord er altid tilgængelige i alfabetisk orden i venstremargenen i postkassen. Dette synes i øvrigt at være en af farerne ved systemet: hvad sker der når man går amok i emneord, så man skal læse side efter side?
Helt nyt er søgebilledet. Her er det muligt at søge efter afsender og modtager, emne, cc-adresser, søge i de ovennævnte mapper og emneord, udelukke visse ord, i vedhæftede filer og på dato. Kun brugerens fantasi synes at sætte grænser for hvad det er muligt at søge på. Men jeg kan forestille mig at det vil være klogt at vælge sine emneord (labels) med omhu allerede fra starten.
En rigtig praktisk fordel er at breve som hører sammen, (dvs. svar på svar osv. på breve) lægger sig oven på hinanden - lige som hvis man har flere vinduer åbnet på samme tid. Øverst kan man se hvad brevet handler om og hvem der har skrevet det. Lige som i et gammeldags kortkartotek. På denne måde kan brugeren følge korrespondancen fra det første breve og de efterfølgende svar på disse. Dette oplever jeg som en af de helt store fordele: I mine nuværende email er det svært at styre en sådan korrespondance: brevene ligger blot efter hinanden i det nyeste brev og ofte ødelagt af mærkelige tegn, så de til tider er nærmest ulæselige. Såvel ud- som indbakke bliver overfyldt med overlappende breve. I Gmail er det muligt at klikke på fanebladet til de gamle breve og se den originale version.
Ud over dette tilbyder Gmail også et spam-filter. Det har jeg ikke haft mulighed for at teste endnu, da postadresserne er mere eller mindre ukendte og derfor ikke udsat for spamangreb). Men hvis emailadressen angribes, kan brugeren indrapportere spam, lige som man i øvrigt kan på de fleste andre eposttjenester.
I pressen har der været en del omtale af at Gmail viser reklamer. Ifølge Googles introduktion til Gmail skulle der fremkomme reklamer når computeren registrerer ord i posten som har relation til bestemte reklamer. Og de skulle ligne de links til reklamer som også fremkommer ved almindelig websøgning på Google. Det er smag og behag om brugeren kan leve med det. Det er noget nyt at få reklamer ind på denne måde når man er inde i sin postadresse. På den anden side er stort set alle andre offentlige posttjenester overbroderet med reklamer og pop-ups inden man når ind til sin post, Ofir er her et godt eksempel.
Der har også været kritik af at Google skulle bryde dansk lov, bl.a. med dette. Tiden vil vise om det er juridisk holdbart. Og om det overhovedet er muligt at forbyde danskere at oprette postadresser hos Gmail. Jeg hører ikke til dem der er begejstrede for reklamer her, der og alle vegne på internettet. Jeg har forstået at Gmails reklamer vil ligne dem som ligger som ”sponsorerede links” i snart sagt alle Google websøgninger. Flere andre mailtjenester laver dog noget lignende, dog mest før eller mens man logger sig på: Hvis man fx logger på sin Ofir-mail, popper der ofte 1-3 reklamepopups op. De lægger sig godt nok i proceslinjen, men de skal jo dog trods alt lukkes ned bagefter. Det samme gælder Jubiimail, hvor der endda ofte er en popup som skæmmer udsigten en tid. Nogen gør forhåbentligt noget ved dette reklameproblem. I Gmail har jeg dog endnu ikke set nogen reklamer – hvilket måske skyldes at de fleste af mine breve er skrevet på dansk.
Foreløbig er teksten i postkasserne kun på engelsk. Men ifølge Google skulle der blive versioner i andre sprog også. Det er dog allerede nu muligt at skrive breve på de fleste sprog – og i hvert fald dansk.
De som er interesserede i løbende at følge udviklingen i Gmail kan tilmelde sin postadresse til en nyhedstjeneste.
Link:
gmail.google.com
Computerworld-artikel fra 20. april 2004 om klage til Datatilsynet
www.pandia.com/sw-2004/12-gmail.html Pandia forsvarer Gmails reklamer

Leksika internettet
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika. Nederst er en liste med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
61 Medicin
Health Central under menuen biblioteket (Library) byder på over 6.000 sygdomme og 12.000 illustrationer. Emner som sundhed generelt, pædiatri (børnesygdomme) og sex. Centers er temaorienterede artikler om “hotte emner”, alternative og supplerende medicin, fitness og ernæring, m. fl. Det er lavet af en TV og radiovært, Dr. Dean Edell.
www.healthcentral.com/home/home.cfm
MEDLINEplus indeholder oplysninger om sundhed og sygdomme fra verdens største medicinske bibliotek, National Library of Medicine, som igen har oplysningerne fra National Institutes of Health og andre. Hvilket vel skulle borge for kvalitet og ajourføring. Der er beskrevet over 600 sygdomme, lister med hospitaler og læger i USA, medicinsk leksikon og ordbog –også på spansk. Oplysninger om recepter og receptfri medicin og meget andet.
medlineplus.nlm.nih.gov/medlineplus/
61 Anatomi og fysiologi
Anatomiske og fysiologiske værker med billeder findes der mange af. Her er ukommenteret nogle eksempler:
Bristol Biomedical Image Archive: www.brisbio.ac.uk/
MPL Medical Photographic Library: medphoto.wellcome.ac.uk/ http://medphoto.wellcome.ac.uk/
AnatLine Anatomic Images Online: anatline.nlm.nih.gov/
Karolinske Instituttet: www.mic.ki.se/Medimages.html
Medical Images on the Web: www.unmc.edu/library/eresources/medimage.html
61.5 Alternativ medicin
For folk med tro på alternativ medicin og behandling er dette leksikon sagen. Indgangen er en alfabetisk ordliste, og artiklerne er ganske fyldige. Check dog lige artikelforfatterne: Nogle er ganske kendte: Bl.a. radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Andre oplysninger stammer fra medicinalfirmaer og alternative behandlere.
www.alternativinfo.dk/public/leksikon/
61.68 Jordemødre
Lille, men ganske fikst leksikon. Delt op i tre hovedområder: Artikler, opslagsdel (alfabetisk ordliste) og babymad. Ikke så mange dikkedarer. Det er Jordemodercenter (hvem det så er) der står bag.
www.jordemodercenter.dk/leksikon/default.asp

Allthewebs nyhedssøgning overtaget af Yahoo?
En venlig læser af Internetsøgning har gjort opmærksom på at Yahoo nu tilsyneladende kan søge på danske nyheder. Jeg ved ikke om dette altid har været tilfældet. Faktisk er Yahoo temmelig god til at finde danske nyheder, og stikprøver fra i dag viste at Yahoo faktisk fandt endnu flere danske nyheder end Alltheweb. Om dette så altid har været tilfældet, eller det er fordi Alltheweb er ved at blive kørt ud på et sidespor, kan jeg ikke svare på.
Det er dog ikke så ligetil som i Alltheweb. (Her går du bare over i fanebladet News og søger som normalt). I Yahoo skal du først gå i Yahoos nyhedssøgning, dernæst i den avancerede nyhedssøgning og her afklikke Danish nederst under Language. Hvis du bare søger uden at gøre dette, finder Yahoo ingen nyheder på dansk. En søgning på Anders Fogh Rasmussen gav således hele 258 fund, mod Allthewebs bare 58. (Fundene minder i øvrigt betænkeligt om de ”gamle” Alltheweb, så mon Yahoo har overtaget Allthewebs links?)
Link:
news.yahoo.com

Farvel til Alltheweb og Altavista
Så skulle det være endeligt bekræftet hvad Pandia Post for godt 14 dage siden annoncerede: At Alltheweb og Altavista nu kan betragtes som "døde" søgemaskiner efter at Yahoo! opkøbte dem. Godt nok eksisterer de stadig. Så man kan stadig bruge dem. Men reelt er det ikke umagen værd længere. Som følge heraf er henvisningerne til de to søgemaskiner nu også fjernet fra Internetsøgnings "Fra arkivet", se eventuelt den kronologiske oversigt.
At Altavista nu ikke eksisterer længere, er næppe den store katastrofe. Den havde godt nok som eneste søgemaskine mulighed for at trunkere, lige som den tilsyneladende også kunne skelne mellem store og små bogstaver. Men at Alltheweb nu sygner hen er intet mindre end en katastrofe. Dens gode avancerede søgning, dens gode nyhedssøgning til skandinaviske aviser og dens store database. Den vil det blive svært at erstatte!
http://www.pandia.com/searchworld/index.html

Leksika internettet
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika. Nederst er en liste med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
DK56
Biolex er et leksikon med forklaringer på biologiske emner, ord, begreber m.m. Forklaringerne er skrevet af gymnasielærer Ole Djurhuus. Målet med leksikonet er med tiden, at kunne dække de ord, der optræder i biologiundervisningen i gymnasiet. Leksikonet er ikke altomfattende, men udvikler sig i takt med, at der bliver foreslået nogle ord. Der er over tusinde ord i leksikonet nu..Om biologi, internet og formidling - specielt rettet mod biologiundervisningen i gymnasiet. Af bred interesse kan bl.a. nævnes den digitale biologilærebog, et biologi leksikon og en omfattende fortegnelse over kvalitetsvurderede links.
www.bioweb.dk/biolex_start.php
DK56.3
Det Biokemiske Leksikon som udgør kernen af BioSite er egentlig en gammel historie, idet jeg som studerende skrev et biokemisk opslagsværk - i hånden - på 200 sider med 1200 opslagsord. Det er dette opslagsværk som i stærkt moderniseret form er ved at blive opbygget som det biokemiske leksikon. Det at man kan linke de mange sider sammen som var det biokemiske processer er utroligt fascinerende
www.biosite.dk/staabi/staabi.htm
DK57
Floridata er et fotografisk planteleksikon. Så på gamle computere kan der godt gå lang tid før siderne viser sig.
www.floridata.com
Botanisk og plantefysiologisk leksikon
biologi.uio.no/plfys/haa/leks/
DK58.8
Fugleinfo er primært et leksikon over de danske fugle. Databasen indeholder foreløbigt 260 arter, med billeder og lyd til langt de fleste arter.
www.fugleinfo.dk/lex/default.asp

Brugsanvisning til informationssøgning på internettet
Danmarks Biblioteksskole har en, Åbenrå Skolerne har en udmærket netfinder. Og nu er Københavns Kommunes Biblioteker også ved at lave en: en vejledning til internettet. Det særlige ved denne er, at den har karakter af en ”brugsanvisning”. Den er langt fra færdig, men de som godt kan lide at følge med i processer – og måske også komme med kommentarer – kan kikke med på:
bibliotek.kk.dk/inspiration/brugsanvisning

Ændringer på Google og Yahoo
Søgegiganternes kamp er åbenbart indledt: Hvis du synes at Google og Yahoo ser anderledes ud end de plejer, så har du set rigtigt. I Google lægger man umiddelbart ikke mærke til det i den danske udgave, men i den engelske er fanebladet for Open Directory blevet fjernet til fordel for Froogle (internethandel). Sikkert en stor fordel i USA, men en forringelse for danske internetsøgere. Det er ikke kun fanebladet der er fjernet: Henvisningerne til emnekatalogen er også fjernet. De fremkom ved søgningerne med mange hits foroven , så man her havde en mulighed for at afgrænse de mange fund.
Til gengæld er der kommet et link More... ved siden af fanebladene som leder over i en oversigt over Googles søgefaciliteter. Kønt ser det ikke ud, men det kan vel ændres.
Andre mindre nyheder:
Det er nu muligt at intervalsøge på årstal. Det foregår med to punktummer uden mellemrum. Hvis du fx er usikker på hvornår folketingsvalget var, kan du søge med:
[folketingsvalget 1999..2001]
Dette finder alle tal mellem 1999 og 2001 (disse to tal inklusive).
Udseendet af posterne i Google har også ændret sig. Faktisk er de kommet til at ligne den totalrenoverede Yahoo’s resultater. Det er også sværere at skelne de sponsorerede resultater fra søgeresultaterne. De sponserede resultater kommer stadig frem i højre side, men nu kun adskilt til søgeresultaterne med en lodret streg. Og så i øvrigt i samme design som søgeresultaterne. Se fx en søgning på
[donaldson]
Svenske Internetbrus (se 29. marts 2004) gør i øvrigt opmærksom på at Yahoo efter opkøbet af Alltheweb er ved at demontere mange af de gode avancerede søgefaciliteter i denne søgemaskine. Bl.a. RANK-kommandoen (læs mere i artiklen, den er på svensk). Mere er forhåbentligt ikke i vente!
Begge ændringer må fra et skandinavisk syn ses som forringelser.
Yahoo har styrket sin i forvejen ret gode nyhedstjeneste. Den søger nu i 7.000 aviser og magasiner (mod Google's 4.500). Dog muligvis fordi Yahoo har taget flere weblogs med. Hermed er Google News sakket alvorligt bagud, også i forhold til Topix (omtalt her på Internetsøgning 12. marts 2004), som pt. er nået op på 6.000.
Jeg har endnu ikke nøje undersøgt om Yahoo er blevet bedre, men anmeldelserne er lovende. Så prøv!
En personlig kommentar
Jeg kan godt se at alle disse konstante ændringer giver fast arbejde for webloggere og andre. Samt at konkurrence måske kan være en god ting. Men der er store bagsider: søgemaskinerne holder kortene tæt ind til kroppen hvad angår nye forbedringer. Søgealgoritmerne er hemmelige. Annonceringen er uagtet at den er neddroslet i de seneste år stadig generende. Og de fleste er tilrettet forholdene i USA (favoriserer af naturlige årsager derfor befolkningen der). Så spørgsmålet er om det ikke snart var på tide at Nordisk Råd, EU eller FN/UNESCO fik lavet en søgemaskine, som mere bredt henvendte sig til Skandinavien, Europa eller hele verden. Hvis internettet skal være alles ejendom og give mulighed for hele jordens befolkning til også at finde lokalt stof, så er det vist en nødvendighed.