Kvalitet, tilgængelighed og publicering af bøger

I forbindelse med min omtale af digitalisering af bøger, fx Google Books, har jeg ikke været så meget inde på kvalitet af gengivelserne. I musikbranchen kender man godt den diskussion: Hver gang et nyt medie i min tid er blevet introduceret, har man diskuteret om kvaliteten er ringere. Jeg voksede op med vinyl-lp'er. Bånd kunne ikke erstatte lyden fra dem. Men de gjorde af musikken blev mere udbredt og kendt. Diskussionen kom igen med cd'en. Med MP3, med stream, med iTunes.

Jeg tror alle er enige om at der er god og dårlig lyd. Og at det ikke bare er de musikbærende materialer, men også de apparater som afspiller musikken som afgør kvaliteten. Det er klart at hvis du prøver at afspille superduper højkvalitet musik på en elendig walkman, så hjælper det lige fedt. Noget kan måles i filstørrelse, fx at komprimeringen i MP3 og stream forringer musikkens kvalitet i en eller anden målestok.

Hvad bøgerne angår, synes jeg at spørgsmålet er lidt anderledes, hvad angår den før-digitale litteratur. Altså det som blev udgivet før computernes tid. Skal vi gå på kompromis med kvaliteten af digitaliseringen af bøger? Vi kan ikke gøre kvaliteten af digitaliserede analoge værker bedre end originalerne. Det vil aldrig være det samme at sidde med det originale analoge værk som en computerskærm med en digitaliseret bog. Og computeren selv indvirker også på kvaliteten.

Med de efterhånden kraftige bredbåndsforbindelser er det muligt at overføre større filer, så kvaliteten kan blive bedre, rent bit-mæssigt. Om det nogensinde bliver 100% ved vi ikke. Men diskussionen vil trods alt nok altid være der. Med Google Bogsøgning og andre store bogprojekter er vi begyndt at indhøste erfaringer med brug af sådanne.

Hvad angår bøger må vi skelne mellem indhold og udseende. I rene tekstbøger spiller ordene generelt en meget stor rolle. Indholdet. Det skrevne ord. Mens opsætning, billeder, skrifttype og andre ting, som normalt bliver meget forringede ved digitalisering, kan være vigtige, så er de det i langt de fleste tilfælde ikke.

Det som taber mest ved digitalisering af bøger, er ikke selve ordenes indhold. Det er udseendet. Der er selvfølgelig også overvejelser over hvor dårlig kvalitet vi skal acceptere. Sat overfor meget gode digitale kopier som oftest også er meget dyre og dertil meget "tunge", så de bliver besværlige at bruge via nettet.

Analoge bøger spiller en meget stor rolle for oplevelsen af det skrevne ord. Den fysiske bog i sig selv kan være et kært objekt som en digital udgave aldrig vil kunne erstatte. Dette at kærtegne en analog bog, se den stå i en reol. De mange minder, da man læste bogen. Dette vil en digital bog aldrig kunne erstatte.

Men den digitale bog har så så mange andre fordele: Den er tilgængelig overalt hvor der er adgang til internet. Du kan søge i det. Den er aldrig "udlånt".  Du kan kommentere/skrive i den, uden at du ødelægger den. Den mest avancerede OCR-teknik er i stand til med 5-15% fejl at oversætte gotisk skrift til læsbar moderne skrifttyper. Endelig kan digitale eksemplarer også spare sliddet på de analoge eksemplarer. Og der kan sikkert nævnes andre ting.

Enhver digitalisering af bøger indebærer spørgsmål der vedrører såvel museale/arkivmæssige aspekter, som almen udbredelse og tilgængelighed. Men i grunden stiller det også et andet spørgsmål: Skal forskning kun være forbeholdt de som har tid og ressourcer til at læse materialerne på vores læsesale, eller skal vi have tillid til at der kan komme noget godt ud af at alle har en (teoretisk) mulighed?

Siden årtusindskiftet har der været forsket meget i ekspertviden kontra "Wisdom of the Crowd". Der har været tradition for at eksperter kan "producere" viden, men siden årtusindskiftet er man blevet opmærksom på at det kan mange ikke-eksperter faktisk også. Og at slutproduktet er fuldt ud lige så godt, hvis ikke bedre. Frem for en magtkamp mellem tilhængere af ekspertviden og "Wisdom of the Crowd", ville det nok  være mere konstruktivt at anerkende for- og bagdele ved begge. Desværre synes det som at en skyttegravskrig er ved at udvikle sig.

Det giver rigeligt plads til pseudovidenskabelige holdninger. De får masser af plads på tv, i ugebladene, og endog i populærvidenskabelige tidsskrifter. Hvor folk kan få bekræftet hvad de gerne vil høre. På trods af at såvel eksperter som Wisdom of the Crowd-produceret viden ville kunne afkræfte dette.

For jeg har nemlig gemt et sidste element i temaet: Tilgængelighed. Jo. Selv på bibliotekerne er vi ikke gode nok til at tilgængeliggøre vores materialer. Dårlige brugergrænseflader. Dokumentation så godt gemt og begravet at det bliver en ren "videnskab" at finde frem til det, det er ikke godt nok. Og det burde vi også blive bedre til.

Link
ReadWriteWeb.