Der har været en del skriverier i aviserne om at en af Googles mest fremtrædende ledere, Marissa Mayer, skiftede til Yahoo! midt i juni måned. Som den øverste chef ('president'). Hun var en af de allerførste ansatte i Google (som 24-årig og 20. ansatte i 1999). Og har haft hovedansvaret for nogle Googles mest populære produkter: Søgefeltet (Googles varemærke), Gmail, Billeder og meget mere.
Selv angiver hun som grund at Yahoo! er et af de bedste brands på internettet og at hendes mål er at gøre Yahoo! til en endnu større brugeroplevelse, hvilket også er en af grundene til at hun blev ansat. Hun håber også at hun kan tiltrække nye talenter til firmaet. Det gjorde hun på Google. Hun ser positivt på Yahoos samarbejde med Microsoft (Bing). Den ene af Google gurndlægger, Larry Page udtrykker at hendes talenter vil blive savnet.
Yahoo! trænger til en opgradering. På trods af at de har rigtig mange brugere, er deres mest brugte produkter ikke blevet opdateret i lang tid: Mail, Flickr og andre. Men om Marissa Mayer er den som kan det, er uvist. Hun har ganske vist stået for nogle af Googles fornemste produkter, men hun er ikke kendt for at være særlig visionær. Hvilket måske netop er hvad Yahoo har brug for. Hun er den tredje leder på den post siden september 2011. Hun bliver mor i oktober i år.
Når et så markant jobskifte finder sted, spørger mange sig hvorfor. Måske er en af grundene at hun i slutningen af 2010 blev flyttet fra et job til et andet i Google. Hvilket af nogle blev opfattet som en degradering. Andre har udtalt at hun havde nået 'loftet' for personlig formåen. Og at hendes lederstil ikke passede ind i Googles. Hun skulle efter sigende være en meget dominerende leder med ydmygelser og intimidering som redskaber. Andre anonyme kilder siger at hun måske var sådan, men ikke længere. At hun derimod blev fældet af folk hun havde ydmyget i sin tidlige karriere
Det er alt for tidligt at spå om hvad det vil betyde for Yahoo. Foreløbig er der kun sket små ændringer. Som fx at indføre et ugentligt fredagsmøde og gøre det gratis at spise i kantinen. Flickr er et af de bedste billedopbevaringssteder på internettet. Mon ikke hun gør noget ved det.
Link
Yahoo Pressemeddelelse.
Read Write Web.
Read Write Web.
Read Write Web.
Search Engine Land.
Business Inside.
tirsdag den 31. juli 2012
lørdag den 28. juli 2012
Brin angriber Apple og Facebook
Samtidig med at Google det seneste halve år har ændret hele sin profil hen imod det sociale internet, så går den ene af Googles to grundlæggere, Sergey Brin nu i flæsket på to af deres største konkurrenter Apple og Facebook. Han påstår i et interview i Guardian at hvis internettet havde været domineret af Facebook da Google blev lavet (i 1999), så ville det ikke have været muligt at lave Google. Det skyldes at der var langt større åbenhed på internettet dengang. Han siger at
Han siger også, at han er blevet klogere på at det faktisk er muligt at kontrollere internettet. Og bruger Kina som eksempel. Han kunne fx for 5 år siden ikke forestille sig at det skulle være muligt for et stort land som Kina at kontrollere internettet. Men nu konstaterer han, at det altså godt kan lade sig gøre. Og tilføjer at det også sker i Saudiarabien, Nordkorea og Iran. Og at det måske også sker for Putin-kritiske bloggere i Rusland. Men at der også er tendenser i USA og Italien.
Link
Guardians serie om kampen om internettet.
The Guardian.
ComOn.
"very powerful forces that have lined up against the open internet on all sides and around the world". "I am more worried than I have been in the past" "It's scary."Ifølge Guardian skulle truslen komme fra tre sider: USAs regerings forsøg på at kontrollere internettet, underholdningsindustriens (fx Hollywood) forsøg på at bekæmpe pirater og Facebook og Apples forsøg på at kontrollere hvilke slags software der kan bruges på deres platforme. De har ganske enkelt for mange regler.
Han siger også, at han er blevet klogere på at det faktisk er muligt at kontrollere internettet. Og bruger Kina som eksempel. Han kunne fx for 5 år siden ikke forestille sig at det skulle være muligt for et stort land som Kina at kontrollere internettet. Men nu konstaterer han, at det altså godt kan lade sig gøre. Og tilføjer at det også sker i Saudiarabien, Nordkorea og Iran. Og at det måske også sker for Putin-kritiske bloggere i Rusland. Men at der også er tendenser i USA og Italien.
Link
Guardians serie om kampen om internettet.
The Guardian.
ComOn.
Google og censur
Når et firma som Google koncentrerer enorme mængde data et sted, melder sig spørgsmålet om censur og andre former for manipulation. Vi kan ikke vide hvorvidt Google manipulerer med indholdet. Men Google udgiver med jævne mellemrum siden 2010 en Transparency Report, hvori de oplyser hvordan regeringer og offentlige myndigheder verden over har begrænset adgangen til visse sider for et bestemt lands borgere.
Rapporten viser antallet af henvendelser Google har fået om at fjerne indhold, hvordan regeringen lægger begrænsninger på søgning i Google og hvordan ophavsretsindehavere kræver indhold fjernet.
Rapporterne omfatter bl.a. trafikken på Google generelt og de enkelte produkter. Her kan du fx følge hvordan Google Bogsøgning bliver brugt i Danmark, eller se den store stigning i antallet af anmodninger fra ophavsretsindehavere. Hvis du kigger nærmere ind i tabellerne, vil du se at det især er musikselskaberne som kræver sider fjernet. Warner, EMI, Sony m.fl. Formentlig ulovlige fildelingssider.
En ting er anmodninger, en anden om Google imødekommer sådanne anmodninger. Dette fremgår af en tabel, hvor man bl.a. kan se at Kina ikke anmoder om noget som helst. De blokerer simpelt hen bare siderne. Men i øvrigt varierer procenten meget fra land til land.
Hvad skal man mene om dette? Tja. I den ene ende er der grov kriminalitet. Fx børneporno. Her fjerner Google på egen hånd indhold. I den anden ende er der politisk censur. Google bliver bedt om at fjerne politisk oppositionelt materiale. Ikke bare fra diktaturstater, men også fx Spanien. Det nægter Google dog pure at gøre.
Danmark er i al beskedenhed også med. Den første gang Danmark optræder i en af disse rapporter, er 2. halvår af 2010. Og siden har der ikke været noget.
Link
Google Transparency Report.
Google Public Policy Blog.
Search Engine Land.
ComOn.
Rapporten viser antallet af henvendelser Google har fået om at fjerne indhold, hvordan regeringen lægger begrænsninger på søgning i Google og hvordan ophavsretsindehavere kræver indhold fjernet.
Rapporterne omfatter bl.a. trafikken på Google generelt og de enkelte produkter. Her kan du fx følge hvordan Google Bogsøgning bliver brugt i Danmark, eller se den store stigning i antallet af anmodninger fra ophavsretsindehavere. Hvis du kigger nærmere ind i tabellerne, vil du se at det især er musikselskaberne som kræver sider fjernet. Warner, EMI, Sony m.fl. Formentlig ulovlige fildelingssider.
En ting er anmodninger, en anden om Google imødekommer sådanne anmodninger. Dette fremgår af en tabel, hvor man bl.a. kan se at Kina ikke anmoder om noget som helst. De blokerer simpelt hen bare siderne. Men i øvrigt varierer procenten meget fra land til land.
Hvad skal man mene om dette? Tja. I den ene ende er der grov kriminalitet. Fx børneporno. Her fjerner Google på egen hånd indhold. I den anden ende er der politisk censur. Google bliver bedt om at fjerne politisk oppositionelt materiale. Ikke bare fra diktaturstater, men også fx Spanien. Det nægter Google dog pure at gøre.
Danmark er i al beskedenhed også med. Den første gang Danmark optræder i en af disse rapporter, er 2. halvår af 2010. Og siden har der ikke været noget.
Link
Google Transparency Report.
Google Public Policy Blog.
Search Engine Land.
ComOn.
torsdag den 5. juli 2012
Redaktøren holder sommerferie ....
Webloggen holder sommerferie. Der er mange nye indslag på vej efter ferien. Men for nu bare et: Vi ses forhåbentligt efter ferien.
Silkevalmuer fra haven. De vil nok være afblomstrede til den tid. Men det er de nye indslag ikke.
Vi læses ved!
Silkevalmuer fra haven. De vil nok være afblomstrede til den tid. Men det er de nye indslag ikke.
Vi læses ved!
tirsdag den 3. juli 2012
Billeder og ophavsret
Som bekendt skal du passe på med at anvende billeder som du finder på internettet. Selv om der ikke står noget om ophavsret, så gælder de internationale og nationale ophavsretsregler. Det er derfor at det er praktisk at anvende kontrollerede billedtjenester som fx Flickr hvor der er specificeret ophavsrettigheder ved hvert enkelt billede, Creative Common osv.
For søgemaskiner gælder der helt særlige regler. Google indekserer milliarder af billeder. Men har ikke umiddelbart lov til at bruge dem. Men hvad så med de små billeder som du kan se i Google Billeder? Dem har Google nu fået den tyske højesteret, Bundesgerichtshofs, velsignelse til at bruge.
Kendelsens præmisser er interessante. De giver søgemaskiner lov til at finde og indeksere de små billeder, hvad enten de er stillet til rådighed af ophavsrettighedsindehaveren selv, eller andre med denne ret. Selv hvis ophavsrettighedsindehaveren ikke har lavet disse tekniske beskyttelser af sit billede, så er det nok at vedkommende har gjort det tilgængeligt online til at søgemaskinerne har ret til at vise billedet i lille format.
Ophavsrettighedsindehaveren bevarer altså kontrol adgangen til deres værker. Samtidig med at søgemaskiner med disse små billeder også bevarer retten til at linke til dem. For internetsøgere betyder det at vi fortsat vil kunne bruge søgemaskinernes billedsøgninger. Men altså stadig med behørig hensyn til billedernes ophav!
Link
European poublic Policy Blog.
The Laboratorium.
For søgemaskiner gælder der helt særlige regler. Google indekserer milliarder af billeder. Men har ikke umiddelbart lov til at bruge dem. Men hvad så med de små billeder som du kan se i Google Billeder? Dem har Google nu fået den tyske højesteret, Bundesgerichtshofs, velsignelse til at bruge.
Kendelsens præmisser er interessante. De giver søgemaskiner lov til at finde og indeksere de små billeder, hvad enten de er stillet til rådighed af ophavsrettighedsindehaveren selv, eller andre med denne ret. Selv hvis ophavsrettighedsindehaveren ikke har lavet disse tekniske beskyttelser af sit billede, så er det nok at vedkommende har gjort det tilgængeligt online til at søgemaskinerne har ret til at vise billedet i lille format.
Ophavsrettighedsindehaveren bevarer altså kontrol adgangen til deres værker. Samtidig med at søgemaskiner med disse små billeder også bevarer retten til at linke til dem. For internetsøgere betyder det at vi fortsat vil kunne bruge søgemaskinernes billedsøgninger. Men altså stadig med behørig hensyn til billedernes ophav!
Link
European poublic Policy Blog.
The Laboratorium.
mandag den 2. juli 2012
At lære maskiner at lære
Machine-learning er noget forskere verden over bruger en del tid på: Kan maskiner lære, lige som mennesker kan? Google Oversæt, Mente du osv. er eksempler på noget sådant. Her forsøger man at lave maskiner som ud fra forskellige algoritmer, eller kriterier om man vil, opfører sig som et menneske ville gøre det. Teknologien er kun i sin spæde start. Google er selv de første til at indrømme det, når de omtaler fx Google Oversæt, spamfiltre, ansigtsgenkendelse, talegenkendelse osv.
Hvis man tilhører de som tror at man måske nok vil kunne få noget brugbart ud af machine-learning, så hører man formentlig også til de som tror at det vil være muligt at gøre teknologien bedre og bedre. Selv om kun de færreste (jeg har ikke læst nogen endnu) vil påstå at teknologien vil komme på højde med mennesket.
Den nuværende teknologi har fortrinsvis haft succes med at bygge på indbyggede menneskelige metoder. Men et vigtigt skridt frem kunne være at en maskine kunne lære at "tænke selv". Her spiller begrebet neurale netværk en afgørende rolle. For det er på denne måde den menneskelige hjerne fungerer. End ikke de kraftigste computere kan komme blot i nærheden af det. Der er gjort mange forsøg med at lave noget sådant, og nu påstår Google at de er hoppet med på vognen.
Forsøget gik ud på at "booste" de mest gængse neurale netværk til at være tusindvis af gange større, og satte så dette netværk til at kigge på YouTube videoer for at finde ud af om systemet kunne "lære" noget. Lidt lige som en nyfødt lærer ved at kigge sig omkring. Teknikkerne forsøgte altså ikke at indbygge noget på forhånd. Det påstår de at det kunne det. Nemlig at reagere over for - katte.
Artiklen nævner ikke noget om fejlkilder. Og ej heller om forsøget vil blive anerkendt i den videnskabelige verden, fx i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Så det bliver spændende at følge med i om der er noget om det, eller der er skjulte fejlkilder.
Link
Googleblog.
Rapporten i PDF.
ComOn.
Hvis man tilhører de som tror at man måske nok vil kunne få noget brugbart ud af machine-learning, så hører man formentlig også til de som tror at det vil være muligt at gøre teknologien bedre og bedre. Selv om kun de færreste (jeg har ikke læst nogen endnu) vil påstå at teknologien vil komme på højde med mennesket.
Den nuværende teknologi har fortrinsvis haft succes med at bygge på indbyggede menneskelige metoder. Men et vigtigt skridt frem kunne være at en maskine kunne lære at "tænke selv". Her spiller begrebet neurale netværk en afgørende rolle. For det er på denne måde den menneskelige hjerne fungerer. End ikke de kraftigste computere kan komme blot i nærheden af det. Der er gjort mange forsøg med at lave noget sådant, og nu påstår Google at de er hoppet med på vognen.
Forsøget gik ud på at "booste" de mest gængse neurale netværk til at være tusindvis af gange større, og satte så dette netværk til at kigge på YouTube videoer for at finde ud af om systemet kunne "lære" noget. Lidt lige som en nyfødt lærer ved at kigge sig omkring. Teknikkerne forsøgte altså ikke at indbygge noget på forhånd. Det påstår de at det kunne det. Nemlig at reagere over for - katte.
Artiklen nævner ikke noget om fejlkilder. Og ej heller om forsøget vil blive anerkendt i den videnskabelige verden, fx i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Så det bliver spændende at følge med i om der er noget om det, eller der er skjulte fejlkilder.
Link
Googleblog.
Rapporten i PDF.
ComOn.
søndag den 1. juli 2012
Digsby
Hører du til de som har (frivilligt eller ufrivilligt) gang i en masse Instant Messaging tjenester,
emailtjenester og sociale tjenester, og som du er ved at gå amok over
at skulle logge på alle vegne, huske forskellige passwords osv?
Før i tiden brugte jeg Meebo. Det var praktisk. Du loggede dig bare ind på siden fra browseren og vupti, var alt åbent. Men så lukkede Meebo her i maj da Google opkøbte den, og det bal var forbi. Jeg måtte ud på nettet at søge efter noget lignende. Og fandt det ikke, men i stedet fandt jeg Digsby.
Digsby er mere omfattende end Meebo var. Udover IM, kan du også tilvælge email og sociale netværk (Facebook, Twitter, osv.). Som med alle mulige andre steder hvor du opretter en konto, bør du tage stilling til om du kan acceptere betingelser og privathedspolitik (se link herunder.)
Hold ørerne stive under download. Du får en del muligheder undervejs som det er værd at overveje: At installere den for dig selv eller for alle på en pc eller at installere den i en portable-udgave til fx usb-stick. Jeg valgte det sidste. Ellers går installationen smertefrit, og så er du klar til at oprette en konto, hvorfra du kan logge dig på.
Her er nogle af de tjenester som du kan åbne på en gang i Digsby: Google, MSN, Yahoo, Facebook, Twitter, LinkedIn, m.fl.
Det hele går lidt langsomt. Jeg havde en del opsætningsproblemer med Facebook, men jeg var ikke særlig ihærdig med at få det til at fungere. Jeg havde endvidere ikke adgang til mine MSN-konti fra bibliotekets computere (sikkerhedsproblem?). Derhjemme gik det udmærket, og Digsby havde faktisk klaret registreringen, selv om den sagde at der var problemer med at få autoriseret konti.
Før du for alvor går i gang med at bruge Digsby, kan det være nyttigt at gå ind i Digsby, My Accounts. Du har gode muligheder for selv at bestemme privathed osv. Men det kræver altså at du lige checker alle mulighederne igennem.
Digsby er ikke så smart som Meebe i den forstand at du bare behøver en browser. Usb-sticket er ikke nær så smart, men dog bedre end ingenting. Jeg har ikke hørt noget dårligt om Digsby indtil videre. I hvert fald ikke når man googler det.
Link
Digsby.
Privathedspolitik.
Betingelser.
Før i tiden brugte jeg Meebo. Det var praktisk. Du loggede dig bare ind på siden fra browseren og vupti, var alt åbent. Men så lukkede Meebo her i maj da Google opkøbte den, og det bal var forbi. Jeg måtte ud på nettet at søge efter noget lignende. Og fandt det ikke, men i stedet fandt jeg Digsby.
Digsby er mere omfattende end Meebo var. Udover IM, kan du også tilvælge email og sociale netværk (Facebook, Twitter, osv.). Som med alle mulige andre steder hvor du opretter en konto, bør du tage stilling til om du kan acceptere betingelser og privathedspolitik (se link herunder.)
Hold ørerne stive under download. Du får en del muligheder undervejs som det er værd at overveje: At installere den for dig selv eller for alle på en pc eller at installere den i en portable-udgave til fx usb-stick. Jeg valgte det sidste. Ellers går installationen smertefrit, og så er du klar til at oprette en konto, hvorfra du kan logge dig på.
Det hele går lidt langsomt. Jeg havde en del opsætningsproblemer med Facebook, men jeg var ikke særlig ihærdig med at få det til at fungere. Jeg havde endvidere ikke adgang til mine MSN-konti fra bibliotekets computere (sikkerhedsproblem?). Derhjemme gik det udmærket, og Digsby havde faktisk klaret registreringen, selv om den sagde at der var problemer med at få autoriseret konti.
Før du for alvor går i gang med at bruge Digsby, kan det være nyttigt at gå ind i Digsby, My Accounts. Du har gode muligheder for selv at bestemme privathed osv. Men det kræver altså at du lige checker alle mulighederne igennem.
Digsby er ikke så smart som Meebe i den forstand at du bare behøver en browser. Usb-sticket er ikke nær så smart, men dog bedre end ingenting. Jeg har ikke hørt noget dårligt om Digsby indtil videre. I hvert fald ikke når man googler det.
Link
Digsby.
Privathedspolitik.
Betingelser.
Abonner på:
Opslag (Atom)