Hører du til de som har (frivilligt eller ufrivilligt) gang i en masse Instant Messaging tjenester,
emailtjenester og sociale tjenester, og som du er ved at gå amok over
at skulle logge på alle vegne, huske forskellige passwords osv?
Før
i tiden brugte jeg Meebo. Det var praktisk. Du loggede dig bare ind på
siden fra browseren og vupti, var alt åbent. Men så lukkede Meebo her i
maj da Google opkøbte den, og det bal var forbi. Jeg måtte ud på nettet
at søge efter noget lignende. Og fandt det ikke, men i stedet fandt jeg
Digsby.
Digsby er mere omfattende end Meebo var.
Udover IM, kan du også tilvælge email og sociale netværk (Facebook,
Twitter, osv.). Som med alle mulige andre steder hvor du opretter en
konto, bør du tage stilling til om du kan acceptere betingelser og
privathedspolitik (se link herunder.)
Hold ørerne stive
under download. Du får en del muligheder undervejs som det er værd at
overveje: At installere den for dig selv eller for alle på en pc eller
at installere den i en portable-udgave til fx usb-stick. Jeg valgte det
sidste. Ellers går installationen smertefrit, og så er du klar til at
oprette en konto, hvorfra du kan logge dig på.
Her er nogle af de tjenester som du kan åbne på en gang i Digsby: Google, MSN, Yahoo, Facebook, Twitter, LinkedIn, m.fl.
Det
hele går lidt langsomt. Jeg havde en del opsætningsproblemer med
Facebook, men jeg var ikke særlig ihærdig med at få det til at fungere.
Jeg havde endvidere ikke adgang til mine MSN-konti fra bibliotekets
computere (sikkerhedsproblem?). Derhjemme gik det udmærket, og Digsby
havde faktisk klaret registreringen, selv om den sagde at der var
problemer med at få autoriseret konti.
Før du for alvor går i gang med at bruge Digsby, kan det være nyttigt at gå ind i Digsby, My Accounts. Du har gode muligheder for selv at bestemme privathed osv. Men det kræver altså at du lige checker alle mulighederne igennem.
Digsby
er ikke så smart som Meebe i den forstand at du bare behøver en
browser. Usb-sticket er ikke nær så smart, men dog bedre end ingenting.
Jeg har ikke hørt noget dårligt om Digsby indtil videre. I hvert fald
ikke når man googler det.
Link
Digsby.
Privathedspolitik.
Betingelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar