At last: Last.fm

Som nævnt tidligere på bloggen har jeg opgivet at bruge Yahoo Music og i stedet skiftet til Last.fm. Hovedpointen i Last er den samme som på Yahoo Radio: Du skaber din egen radiostation som spiller ny og gammel musik som du kan lide. Og du skal have en konto.
Men alligevel er de to meget forskellige. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg synes den ene er bedre end den anden. De er bare - forskellige. Og jeg vil absolut anbefale begge. Som det også fremgår af kommentarerne fra Peter, er det vist kun mig der ikke kan få Yahoo! til at fungere ordentligt.
Yahoo's 6 former for medlemsskab og ratings fra 0 til 5 har Last ikke. Konceptet er mere iTunes-agtigt, og ligeledes er udvalget af musik. Bl.a. er der masser af dansk musik. På Yahoo har jeg aldrig hørt noget. Jeg tror det må være samme database som min iTunes.
Hvor indgangen i Yahoo var forskellige overordnede genrer, er det stik modsat hos Last. Her er udgangspunktet de enkelte kunstnere. For hvert navn er der en radio. Men den spiller nu ikke kun musik derfra. Der er mange beslægtede musiknavne. Og de er rangeret efter hvor meget de ligner.Udpluk af opsætningen på Last.fm. Radioen afspiller direkte i browseren. Der er links til yderligere oplysninger om kunstneren, lignende grupper, koncerter, bestilling (iTunes) osv. Alt sammen overskueligt, og meget selvinstruerende.
Ydermere er der forskellige radioer. Igen modsat Yahoo som du bare tændte for: Dit Library, dine yndlings, beslægtede osv. Men de mere avancerede kræver at du betaler. Som nævnt er det kun muligt at udelukke numre og at tilføje numre til sit yndlingsgalleri. Her fandt jeg ud af at jeg egentligt havde været lidt irriteret på Yahoo hvor du skal rate hver gang du hører et nummer for at få det fulde udbytte af radioen.
Der er ingen reklamer modsat Yahoo Radio, hvor der efter ca. hvert femte nummer var et halvt minut med et reklameindslag eller en omtale af radioen selv.
Afspilningen forløber nogenlunde som på en almindelig musikafspiller, og ligesom Yahoo går der en gang imellem koks i maskinen. Yahoo Radio havde det med at stoppe. Last hakker i det (selv på en superhastig forbindelse). Men igen: Det klares meget nemt ved at genstarte, og så tit sker det altså heller ikke.
Hvis du bliver glad for radioen, kan du downloade en gadget ved at skrive til Last. Det er også muligt at downloade software. Last er ikke i øvrigt for børn under 13.
Alt i alt har jeg fundet mig godt tilrette hos Last. Men jeg har nu heller ikke de store forventninger til radioer. Jeg stammer fra en tid hvor radioen kværnede i baggrunden og hvor man en gang imellem stoppede op for at høre sit yndligsnummer og for at høre hvad nyt der nu var på musikscenen. Til de formål er begge radioer vidunderlige. Om yngre lyttere kræver andet og mere, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Nu er I advaret!

Exit Yahoo Radio

Yahoo Radio har i mange år været mig til stor glæde: Jeg kunne komme til den overalt, og den spiller såvel 'min' type musik, som den hele tiden spiller noget nyt some kunne blive 'min' musik. Men nu er det slut. Siden 16. februar er Yahoo! Launchcast overgået til CBS Radio. Og det betyder slut med at spille 'min' musik.
I sin tid gik jeg over fra Last.fm. Fordi jeg have for mange tekniske problemer. Det kan jeg måske komme til at fortryde, og krybe til korset ved at genoptage min kontakt der.
Jeg har dog stadig adgang til al den musik som jeg i årenes løb har stemt på. I modsætning til Launchcast kan CBS også modtages fra Firefox og andre browsere. Hvor Launchcast kun kunne fra Internet Explorer. Dér røg min sidste kontakt til Explorer! Men en række af faciliteterne i Launchcast er sat ud af kraft.
Jeg har ikke så meget som fået en forhåndsvarsel om at dette ville ske. Og det vil ifølge Yahoo! stadig være muligt at rate sange, kunstnere og album. Men de bliver ikke gemt i ens profil. Det arbejder Yahoo dog på at få gjort.
Afspilning kræver at du har Flash PLayer skal downloades. Men efter nogen tids eksperimenteren er det stadig ikke lykkedes mig at få andet end sus ud af computeren. Så det er nu med megen sorg og kvæde at jeg siger farvel til Yahoo Music. Det var næsten også for godt til at være sandt.

Yahoo lukker MyWeb

Internetbrugere med konto hos de store søgemaskiner Google, Yahoo og Ask vil vide at de alle har personaliserede søgninger. Yahoo var sammen med Ask før Google på banen med noget sådant. Men deres problem er nok at Google bliver mere og mere dominerende. Og for at søgehistorie skal være interessant, kræver det at du bruger søgemaskinen meget.
Det er måske den kolde kendsgerning bag Yahoo!s lukning af MyWeb pr 18. marts: Brugerne svigter Yahoo! til fordel for Google. Selv om der i pressemeddelelsen står at brugerne i stedet kan bruge Yahoo!s øvrige produkter.
I stedet vil Yahoo! så prioritere videreudviklingen af Delicious. Det er også hårdt tiltrængt. Bebudede opdateringer har været udsat og ventet. I stedet tilbyder Yahoo! så MyWeb-brugerne at overføre deres bogmærker til Yahoo! Bookmarks, Delicious eller at eksportere dem.
Da Yahoo! i sin tid lancerede MyWeb, var jeg på det og syntes dengang at det var ganske udmærket, lige som iøvrigt Ask. Men problemet er at internetsøgere i dag ikke har tid til at logge sig på forskellige steder. Og da jeg søger mest på Google, foretrækker jeg at have mine oplysninger dér. Så behøver jeg kun logge på et sted ....
Link
Yahoo Search Blog.
Cnet.

Visual Wikipedia

Virtual Wikipedia er en søgedims til Wikipedia i sprogene finsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, katalansk, kinesisk, norsk, polsk, portugisisk, russisk, spansk, svensk og tysk. (Er det symptomatisk at Danmark ikke er med.
Det er et forsøg på at samle informationerne i Wikipedia på en visuel facon. Jeg prøvede med search engines og fik her en liste hvor ordet indgik. Her kom jeg umiddlebart til at tænke på at det måske ikke er så tosset. Hvor mange gange står jeg ikke i bibliotekets udlån og skal udspørge lånere om hvad de mener med integration, fusion og andre ord som har meget forskellig betydning alt efter om det er indvandrere, EU, virksomheder eller atomteori vi taler om.
I eksemplet blev jeg ledt over i web search engines, som imidlertid bragte alle gamle udgaver af søgemaskiner fra internettets barndom. Altså er glosen forældet. Fx er Google slet ikke med! Og nej, jeg fandt aldrig ud af hvad den overordnede betegnelse for Google så er.Her er det visuelle billede med Web Search Engine i midten. Fra Gopher til Altavista. Men altså ikke til Google.
Når først du har besluttet dig for at forfølge et bestemt ord, er der så en oversigt over leksikonartiklen, en liste med tilknyttede emne ord (på godt dansk en tag cloud), og somme tider også en en billedlig struktur.
Det lykkedes mig ikke at få den samme struktur ud af den tyske udgave. Jeg skal til Berlin, så jeg prøvede på Brandenburger Tor. Den kan også søges i den engelske, hvor den så ganske smart henviser til Brandenburger Gate.Porten mellem Øst og Vest. Gorbachev, Reagan og Kennede er med. Men hvad laver Starbucks og Nike midt i det hele? Det første forblev et mysterium, det andet selvfølgelig fordi Nike ikke bare er et skomærke.
Der er mange indlysende strenge her, men hov, hvad laver Starbucks midt i det hele? Det lykkedes det mig ikke rigtigt at finde ud af. Jeg klikkede på henvisningen og søgte dernæst på siden. Ingen Brandenburger Gate her. Det er ganske vist ikke hele artiklen, men kun et uddrag. Men den originale artikel giver heller ikke noget.
Navigationen er iøvrigt også lidt vanskelig at vænne sig til. Der er hele tre forskellige klikmuligheder i den lille linje. Der er også meget langsommelige svartider, så det er absolut ikke anbefalelsesværdigt til utålmodige surfere.
Endelig er der også muligheder for at søge på YouTube, Flickr, Google, Yahoo!, Yahoo! News and Google Maps.
Link
Virtual Wikipedia.
Pandia Post.

Hovedrengøring ....

Der kommer en dag i en hver webredaktørs liv .... Kort sagt. Internetsøgning er en weblog hvor nyhederne kommer i en lind strøm. Men da redaktøren forfærdeligt gerne vil systematisere den mere blivende information, redigerer jeg også nogle statiske sider på Københavns Bibliotekers hjemmeside.
Hidtil har det især været den meget besøgte Google-Guide. Og så den mindre kendte Internetvejledning. Det er foregået siden 2005. Men tiden går. Tiderne skifter og hvad var god praksis i 2005, er det ikke i 2009. Desuden er resourcerne i biblioteksvæsnet også blevet anderledes.
Så nu er Internetvejledningen blevet nedlagt, og de mere brugbare dele integreret i Google-Guide. Dette ikke fordi Google er internettet. Men fordi Google nu en engang er hvad den er. Og fordi en prioritering af ressourcer har gjort det nødvendigt. Til gengæld har jeg brugt, og vil bruge de kommende uger, til en grundig hovedrengøring på Google-Guide.
Allerede nu er den vist nok ret ajourført. Men det har jeg troet før, og så har det vist sig ikke at være helt rigtigt. Så jeg vil da gerne invitere læserne til at tage et ekstra kik på Google-Guide. Og så vil jeg gå i gang med at smukkesere den i den kommende tid. Vores content management system (Plone) har nemlig fået nogle flere muligheder.
Velkommen!

Google Knol

Midt i januar havde Google Knol fået uploaded dokument nummer 100.000. Knols koncept er at det skal være autoritative artikler skrevet af nøglepersoner om et hvilket som helst emne. Forfatterne kan dog også give adgang til at andre kan rette eller tilføje i deres dokumenter.
Google har ved nogle dokumenter gjort det muligt at få teksten læst op som mp3 fil. Det er led i et eksperiment med Audio Playback.
Knol er stadig under udvikling, og de sparsomme evalueringer peger på mange forskellige mangler ved den.
Det er meget vanskeligt som dansker at finde ud af nytten af Knol. Jeg har prøvet den sædvanlige søgning med og det for at finde danske dokumenter. Ikke overraskende fandt jeg kun norske.
Dette ligger meget vel i tråd med at Danmark må ligge i top ti hvad angår berøringsangst med internettet. Stort set ingen, og slet ikke forskere, lægger noget på internettet, med mindre det er belagt med restriktioner som kan være økonomiske eller i form af uigennemskuelige brugergrænseflader.
Men tilfældige søgninger synes at pege på at mange dokumenter i virkeligheden mere ligner leksikonartikler. Mens andre er små afhandlinger. Bl.a. inden for medicin ligger der mange udførlige dokumenter, prøv fx med diabetes.Her er en meget lang artikel, nærmest en afhandling, om diabetes. Du kan se den oprindelige ophavskvinde til dokumentet, og også at en dansker har bidraget med nogle oplysninger. Et af de sjældne tilfælde hvor vores landsmænd deler ud af deres viden på internettet.
Knol er en database som er afhængig af om den kan tiltrække forskere eller bare eksperter til at bruge den som opsamlingsbase. Hvis den kan, bliver dette et meget spændende udviklingsprodukt fra Google.
Link
Googleblog.
Google Blogoscoped.
Google Blogoscoped. Om tale.

Kumo eller Live Search?

Live Search er måske ikke det første som internetsøgere på tænker på når vi skal søge på nettet. Og det er blevet et problem for Microsoft. Siden november sidste år rumsteret et rygte om at Microsoft måske, måske ikke vil ændre søgemaskinens navn til Kumo. I forvejen er Live Search et forsøg på at rette op på at MSN Search ikke rigtigt slog igennem.
Navneændringer har sjældent ført til ændringer i branding. Dertil er brugerne nok for 'kloge' til at kunne gennemskue at det trods alt er indholdet, kvaliteten det drejer sig om. Personligt synes jeg at Microsoft med Live Search sådan rent brand-mæssigt havde fundet et rigtigt godt navn. Men mine oplevelser af søgemaskinen gør bestemt ikke at jeg bruger den, ej kunne finde på at anbefale den i forhold til fx Google, Yahoo eller Exalead.
Hvis du måske undrer dig over navnet Kumo så betyder det "spider" på japansk. Men uanset navnet, så for mig er det væsentlige om den kan noget, og i hvert fald er bedre rent søgeteknisk end Live Search.
Her i februar har det stadig ikke været muligt at verificere historien nogen steder, og Live Search hedder stadig live Search. Hvorfor anerkendte kilder som Pandia Post og Tech Crunch viderebragte rygtet, og hvor de havde det fra, det må guderne eller Microsoft vide.
Link
Pandia Post.
Tech Crunch.