Viser opslag med etiketten Knol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Knol. Vis alle opslag

fredag den 6. februar 2009

Google Knol

Midt i januar havde Google Knol fået uploaded dokument nummer 100.000. Knols koncept er at det skal være autoritative artikler skrevet af nøglepersoner om et hvilket som helst emne. Forfatterne kan dog også give adgang til at andre kan rette eller tilføje i deres dokumenter.
Google har ved nogle dokumenter gjort det muligt at få teksten læst op som mp3 fil. Det er led i et eksperiment med Audio Playback.
Knol er stadig under udvikling, og de sparsomme evalueringer peger på mange forskellige mangler ved den.
Det er meget vanskeligt som dansker at finde ud af nytten af Knol. Jeg har prøvet den sædvanlige søgning med og det for at finde danske dokumenter. Ikke overraskende fandt jeg kun norske.
Dette ligger meget vel i tråd med at Danmark må ligge i top ti hvad angår berøringsangst med internettet. Stort set ingen, og slet ikke forskere, lægger noget på internettet, med mindre det er belagt med restriktioner som kan være økonomiske eller i form af uigennemskuelige brugergrænseflader.
Men tilfældige søgninger synes at pege på at mange dokumenter i virkeligheden mere ligner leksikonartikler. Mens andre er små afhandlinger. Bl.a. inden for medicin ligger der mange udførlige dokumenter, prøv fx med diabetes.Her er en meget lang artikel, nærmest en afhandling, om diabetes. Du kan se den oprindelige ophavskvinde til dokumentet, og også at en dansker har bidraget med nogle oplysninger. Et af de sjældne tilfælde hvor vores landsmænd deler ud af deres viden på internettet.
Knol er en database som er afhængig af om den kan tiltrække forskere eller bare eksperter til at bruge den som opsamlingsbase. Hvis den kan, bliver dette et meget spændende udviklingsprodukt fra Google.
Link
Googleblog.
Google Blogoscoped.
Google Blogoscoped. Om tale.

søndag den 3. august 2008

Knol: Kernedokumenter

Ordet Knol dækker over en autoritativ artikel over et eller andet som den førende ekspert har skrevet inden for sit eget område. Jeg tror nok at meningen er at skulle associere til ordet knowledge. Sådanne artikler er naturligvis essentielle i enhver internetsøgning. Derfor også eftertragtede. Megen viden forbliver i eksperternes hoveder og bliver aldrig offentliggjort. Google har nu lanceret et produkt hvor sådanne eksperter kan uploade. Men hvordan sikrer Google sig så at det nu reelt også er tale om kerneartikler?
Der kan godt være flere eksperter der ved noget om et område. Men hvis nogen vælger at kommentere på et område, så er det den kårne ekspert som bestemmer om det er en berettiget eller uberettiget kritik. Det bliver spændende at se hvor dygtige spammere er.
Hvis nogen tænker wiki, så er det ikke helt galt. Men det er dog tilsyneladende sådan at Knol holder fast i at det oprindelige ophav til en artiklen har mere ret til dokumentet end andre.
Knols målsætning er at være let at bruge. Det kræver en konto, et navn og et ønske om at skrive. Så skulle Knol tage sig af resten. Tilmed kan du selv bestemme hvor offentligt dokumentet skal være, du kan komme i kontakt med kolleger.
Magasinet The Family Handyman Magazine angives som et eksempel på en hjemmeside som bidrager til Knol med flere tusinder artikler.
Knol skulle være ligetil at gå til hvis ellers du er fortrolig med basal tekstbehandling. Der er forskellige felter som titlen, tilknytning (det er dog ikke nødvendigt at skrive om det) og et resume af artiklen. Når artiklen er færdig, kan du indstille tilgængelighed for andre bidragydere (fra at alle kan rette til ingen), angive ophavsretsniveau, tillade reklamer og meget mere
Som så meget andet kan der være stor forskel på de idealistiske forestillinger og så virkelighedens verden.
Mit umiddelbare indtryk er at der er en uforholdsmæssig stor mængde af lægelige artikler. Måske fordi de var forsøgspersoner. Spam er ikke usædvanligt at støde på. Skulle en artikel underskrevet af Mr.X være pålidelig? Mon dog. Artiklen så ellers pålidelig nok ud, men da personen er ukendt, kan der være indbygget fatal misinformation. Google selv indrømmer da også at de forventer spam, men har sat deres anti-spamteam på sagen
Indtil videre er det kun for engelsksprogede. Men det må vel forventes at Google også åbner for andre. Da der skal være kontrol med forfatterne, vil der nok gå en rum tid før Google er i stand til at få dansktalende til at kontrollere.
Men hvorfor ikke bare bruge alle de andre Googleværktøjer som Blogger, Sites og Google Page Creator? Googles svar er at disse er for alle, at Blogger ikke er til for søgningens skyld, hvad Knol er. Ligeledes er der heller ikke tale om et nyt Wikipedia, eller leksikon.
Indtil videre er det vanskeligt at sige hvor dette bærere hen. Der er vel omkring 500 artikler. Ikke noget særlig godt grundlag. Så til almindelige opslag er Knol ikke noget af det første jeg vil gribe til.
Link
Googleblog.
Search Engine Land.
Phil Bradley.
Google Blogoscoped.
Google Blogoscoped.

tirsdag den 1. januar 2008

Knol

Googles formål er bl.a. at gøre information nemt tilgængelig. Problemet for mange som besidder viden er at det er svært at få det lagt ud på internettet. Det er filosofien bag et af Googles nyeste påhit, knol. Det går kort sagt ud på at tilskynde folk der ved noget om et bestemt emne til at skrive en autoritativ artikel om det.
Lyder det lidt biblioteksagtigt det her? Ja såmænd. Og Googleblog erkender at det er et problem at forfatteres navne optræder på linje med alle mulige andre og mere ligegyldige ord. I første omgang er knol et lukket projekt. Men forfattere behøver blot at skrive et eller andet, så lover Google at ordne resten. Emnemæssigt er der ikke nogen begrænsninger. Google vil heller ikke redigere i tekstudvalget, det overlades til forfatterne. Dertil vil det være muligt at kommentere og anmelde teksterne.
Googleblog har allerede et eksempel til fremvisning (se linket til Googleblog nedenfor). Kritikerne har naturligvis allerede været ude. Anil Dash mener at Google ikke er særlig god til at betjene slutbrugere med den slags produkter. En lidt pudsig ting er at Google tilsyneladende heller ikke har undersøgt domænenavnet KNOL. Det tilhører en virksomhed ejet af hr. Knol!
Godt nytår!
Link
Googleblog.
Google Blogoscoped.
Dashes.
Google Blogoscoped.
Internetbrus.
Search Engine Land.