Leksika på internettet
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika. Nederst er en liste med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
DK50
Eric Weisstein's World of Science består af leksika inden for emnerne astronomi, videnskabelige biografier, kemi og fysik. Eric Wesstein er videnskabsmand med høje grader i fysik og astronomi. Internetencyklopædist og har fået assistance fra folk som arbejder på internettet. Det er lidt særpræget, så det bør nærmest opleves. Der er begrebsforklaringer, diagrammer, formler og krydshenvisninger. Det er både alfabetiske og emneindgange.
scienceworld.wolfram.com
DK52
History of Astronomy har også et omfattende biografisk leksikon over personer som har forbindelse med astronomi. Dvs. astronomer, videnskabsfolk inden for andre videnskabsområder som har forbindelse til astronomi, instrumentmagere, har fået opkaldt en måne, stjerne eller planet efter sig, astronauter m. fl. Tycho Brahe er selvfølgelig repræsenteret med omfattende links til andre kilder. Oprindeligt tysk, men nu vedligeholdt af International Astronomy Union.
www.astro.uni-bonn.de/~pbrosche/hist_astr/ha_pers.html
DK52.98 Astronautik
Encyclopedia Astronautica. Astronautik beskæftiger sig med astronauter, rumfartøjer, raketter og den slags. På forsiden kan det være lidt svært at orientere sig, men prøv med den alfabetiske liste. Det er ganske omfattende. Under bogstav finder du således alt om forskellige rumfartøjer, Gagarin, Gemini-ekspeditionerne osv. Hvert opslag er detaljerede beskrivelser af emnet og en del billedmateriale. Også af de russiske Soyuz, europæiske Ariane osv. Ud over leksikonnet er det en informationsmættet side.
www.astronautix.com
DK 53
Biokemisk leksikon lever op til formålet om at være en let adgang til biokemi og kemi. Om det så også er ”sjovt at gå på opdagelse på siderne” er så mere diskutabelt. Under Salicylsyre får man en kort forklaring, formel og tegning, samt et par andre henvisninger
www.biosite.dk/staabi/staabi.htm
55.8 Meteorologi
Danmarks Meteorologiske Institut står bag dette leksikon, som egentlig bevæger sig på grænsen til at være en ordbog. Det er en online version af Munksgaards ”Vejr for alle”, men bliver løbende ajourført. Og så er det på dansk.
http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/meteorologisk_leksikon.htm
tirsdag den 30. marts 2004
onsdag den 24. marts 2004
Danske nyheder med Google?
Det lyder som en selvmodsigelse: Hvis man bruger Google News (news.google.com) til at søge efter danske nyheder, søger den kun i Copenhagen Post – og det er på engelsk. Google News tager nemlig ikke danske aviser med. Og derfor kommer der heller ikke nogen danske avisartikler med når man søger i Google News.
Det gør der derimod når man laver almindelig websøgning. Men her er problemet så at avisartiklerne bliver blandet op med alt muligt andet fra internettet. Kunsten er derfor: hvordan laver man en søgning så man skiller de almindelige websteder fra nyhedsstederne. Svaret er: det kan man heller ikke!
Men man kan da prøve at lave noget der ligner. Det er bedst at starte i det avancerede søgebillede. Her vil vi prøve at finde artikler om Mary Donaldson. Det er bedst at søge hende som sætning, dvs. man skriver Mary Donaldson i feltet ”med den eksakte sætning”.
Og så kommer tricket: Det viser sig nemlig at de fleste danske avisers nyhedsartikler i internetadressen hedder noget med artikel, article eller aviartvis. Derfor skriver man i feltet ”med mindst et af ordene” disse tre ord. Dette felt bruges til at søge med operatoren ”eller”.
Under ”Sprog” klikker man på Dansk, og indstiller datoen til det kortest mulige tidspunkt - som er 3 måneder.
Så er man færdig. Tryk på ”Google-søgning” og kik på resultatet. Hvis man vil gøre det mere besværligt - men også mere raffineret - kan man efter søgningen i søgefeltet yderligere skrive inurl: foran artikel og article, så søger den nemlig kun i internetadressen efter disse ord (altså fx inurl:artikel)
Da jeg søgte (og det kan være anderledes nu) fik jeg en del nyhedsartikler frem fra Danmarks Radio, TV2, Jyllands Posten, Fyens Stiftstidende, Se og Hør, Berlingske, Kristeligt Dagblad og andet. Men også nogle tidsskrifter som fx Computerworld samt internettidsskrifter. Med afgrænsingen inurl kom der et mere præcist resultat med ca. halvt så mange fund.
En brugbar metode? Tja, ikke helt fin i kanten. Bl.a. adskiller websøgning fra nyhedssøgning ved at søgerobotten ikke kommer så tit forbi siderne. Nyhedssøgning bygger jo netop på at søgemaskinen flere gange om dagen finder nye online-artikler.
Denne måde at søge på finder andre resultater end den mere præcise på Alltheweb News. Men når man absolut vil prøve med Google, såeh…
Det lyder som en selvmodsigelse: Hvis man bruger Google News (news.google.com) til at søge efter danske nyheder, søger den kun i Copenhagen Post – og det er på engelsk. Google News tager nemlig ikke danske aviser med. Og derfor kommer der heller ikke nogen danske avisartikler med når man søger i Google News.
Det gør der derimod når man laver almindelig websøgning. Men her er problemet så at avisartiklerne bliver blandet op med alt muligt andet fra internettet. Kunsten er derfor: hvordan laver man en søgning så man skiller de almindelige websteder fra nyhedsstederne. Svaret er: det kan man heller ikke!
Men man kan da prøve at lave noget der ligner. Det er bedst at starte i det avancerede søgebillede. Her vil vi prøve at finde artikler om Mary Donaldson. Det er bedst at søge hende som sætning, dvs. man skriver Mary Donaldson i feltet ”med den eksakte sætning”.
Og så kommer tricket: Det viser sig nemlig at de fleste danske avisers nyhedsartikler i internetadressen hedder noget med artikel, article eller aviartvis. Derfor skriver man i feltet ”med mindst et af ordene” disse tre ord. Dette felt bruges til at søge med operatoren ”eller”.
Under ”Sprog” klikker man på Dansk, og indstiller datoen til det kortest mulige tidspunkt - som er 3 måneder.
Så er man færdig. Tryk på ”Google-søgning” og kik på resultatet. Hvis man vil gøre det mere besværligt - men også mere raffineret - kan man efter søgningen i søgefeltet yderligere skrive inurl: foran artikel og article, så søger den nemlig kun i internetadressen efter disse ord (altså fx inurl:artikel)
Da jeg søgte (og det kan være anderledes nu) fik jeg en del nyhedsartikler frem fra Danmarks Radio, TV2, Jyllands Posten, Fyens Stiftstidende, Se og Hør, Berlingske, Kristeligt Dagblad og andet. Men også nogle tidsskrifter som fx Computerworld samt internettidsskrifter. Med afgrænsingen inurl kom der et mere præcist resultat med ca. halvt så mange fund.
En brugbar metode? Tja, ikke helt fin i kanten. Bl.a. adskiller websøgning fra nyhedssøgning ved at søgerobotten ikke kommer så tit forbi siderne. Nyhedssøgning bygger jo netop på at søgemaskinen flere gange om dagen finder nye online-artikler.
Denne måde at søge på finder andre resultater end den mere præcise på Alltheweb News. Men når man absolut vil prøve med Google, såeh…
Mere om Nancy Blachman
Internetsøgnings læsere vil vide at Nancy Blachman udgav Google ~guide som er baggrunden for en dansk udgave, Google-Guide. Hun har just udgivet bogen ”How to do everything with Google”. Og i den anledning blev hun interviewet til Webtalk (et ca. 45 minutters program inkl. reklamer og spots, reelt ½ time). Interviewet er en MP3-fil og kan enten høres direkte eller downloades på nedenstående adresse.
Her kan man også læse uddrag af interviewet. Hun fortæller om hendes begejstring for Google, og hvordan hendes mand blev ansat her allerede i 1999. Så hun har et mere personligt forhold til søgemaskinen, om end ikke direkte tilknyttet. Måske deraf hendes faste overbevisning om at søgemaskinens teknikere og opfindere nok skal vide af at forny sig i den efterhånden hårde konkurrence med andre søgemaskiner som Yahoo og Microsoft.
En stor del af interviewet drejer sig om hendes personlige yndlingsfaciliteter
webtalkguys.com/032004.shtml
timesofindia.indiatimes.com/articleshow/469041.cms
www.googleguide.com
Internetsøgnings læsere vil vide at Nancy Blachman udgav Google ~guide som er baggrunden for en dansk udgave, Google-Guide. Hun har just udgivet bogen ”How to do everything with Google”. Og i den anledning blev hun interviewet til Webtalk (et ca. 45 minutters program inkl. reklamer og spots, reelt ½ time). Interviewet er en MP3-fil og kan enten høres direkte eller downloades på nedenstående adresse.
Her kan man også læse uddrag af interviewet. Hun fortæller om hendes begejstring for Google, og hvordan hendes mand blev ansat her allerede i 1999. Så hun har et mere personligt forhold til søgemaskinen, om end ikke direkte tilknyttet. Måske deraf hendes faste overbevisning om at søgemaskinens teknikere og opfindere nok skal vide af at forny sig i den efterhånden hårde konkurrence med andre søgemaskiner som Yahoo og Microsoft.
En stor del af interviewet drejer sig om hendes personlige yndlingsfaciliteter
webtalkguys.com/032004.shtml
timesofindia.indiatimes.com/articleshow/469041.cms
www.googleguide.com
torsdag den 18. marts 2004
Teoma: Når Google ikke slår til.
Google har inden for den sidste måned annonceret at den har indekseret over 4,2 mia internetsider. Heroverfor virker søgemaskinen Teomas ca. 1 ½ mia. ikke af ret meget. Internetsøgning skrev for et år siden (4.2.2003) at Teoma alligevel synes at have nogle nogle (uforklarlige?) fordele.
Om Google er ved at ”drukne” i sin egen succes og om kvantiteten er sat over styr på bekostning af kvaliteten, skal jeg ikke dømme om. Hører du til de som ikke synes at Google er god nok til mere dybdegående forskningsopgaver, almindelige skoleopgaver eller bare ganske almindelig orientering i et bestemt emne, vil jeg anbefale at prøve Teoma.
For et år siden syntes det som om at Teoma er bedst til engelske søgninger, men en lille (og måske ikke særlig repræsentativ) test synes at antyde at det har ændret sig.
Teoma er god når Google ikke viser de bedste og mest anvendelige resultater først. Dens muligheder for at afgrænse og forfine søgningen er klart bedre end Googles. Teoma har samme sorteringsprincip som Google: sider rangerer højt hvis der er mange andre sider som linker til den. Men derudover undersøger Teoma maskinelt de sider som linker til en funden side og finder ud af om disse sider også indeholder samme emne. Dette kalder Teoma ”subject-specific popularity”. Groft sagt svarer det til at man i ”Vil du være millionær” får muligheden for at spørge enten publikum eller en ekspert på spørgsmålet. De fleste ville sikkert vælge eksperten (kvalitet) på trods af at publikum numerisk er flere (kvantitet).
Se følgende test på fem spørgsmål: En opgave om Cubakrisen, sider om Mary Donaldson, fremmedlegionen, Staphylococcus (aureus) og svampe. Opgaver som er eksemplariske for mange forespørgsler i biblioteker, af interesse for journalister o. lign. Og altså gennemgående opgaver med danske søgeord.
I tilfældet Cubakrisen ser Googles og Teomas resultater nogenlunde var lige gode. Det samme gælder Googles og Teomas resultater for fremmedlegionen. Overraskende når nu Teoma kun har ca. 1/4 af Googles sider! For de tre andre var Teoma klart at foretrække.
For disse tre søgninger mener jeg Teomas afgrænsningsmuligheder for alvor viser sin charme: Teoma har to yderligere former for afgrænsninger (yderst til højre):
Refine er en mulighed for at indsnævre sin søgning. Teoma er indrettet således at den kan kigge på emnekredse om dit søgeord. I eksemplet mary donaldson får man fx følgende: Mary Donaldson denmark, princess of denmark, Mary Donaldson denmark engagement, Mary Donaldson to marry Danish prince, aureus staphylococcus og for svampe Copenhagen Mushroom….
Resources søger i websteder hvor amatører, entusiaster eller andre har lavet sider med mange link-henvisninger. Hvis du fx søger på biblioteker, angiver ”Resources” forskellige steder hvor der er lister med biblioteker. Her var der især under søgningen på staphylococcus henvisninger til Medical links.
I 2003 lavede jeg udelukkende søgninger fra Teoma via værktøjslinien (som Google også har). Min begejstring for Teoma er blevet større siden da. Og konklusionen af dette er da også: Google er den populæreste søgemaskine, men glem ikke at bruge andre!
Google har inden for den sidste måned annonceret at den har indekseret over 4,2 mia internetsider. Heroverfor virker søgemaskinen Teomas ca. 1 ½ mia. ikke af ret meget. Internetsøgning skrev for et år siden (4.2.2003) at Teoma alligevel synes at have nogle nogle (uforklarlige?) fordele.
Om Google er ved at ”drukne” i sin egen succes og om kvantiteten er sat over styr på bekostning af kvaliteten, skal jeg ikke dømme om. Hører du til de som ikke synes at Google er god nok til mere dybdegående forskningsopgaver, almindelige skoleopgaver eller bare ganske almindelig orientering i et bestemt emne, vil jeg anbefale at prøve Teoma.
For et år siden syntes det som om at Teoma er bedst til engelske søgninger, men en lille (og måske ikke særlig repræsentativ) test synes at antyde at det har ændret sig.
Teoma er god når Google ikke viser de bedste og mest anvendelige resultater først. Dens muligheder for at afgrænse og forfine søgningen er klart bedre end Googles. Teoma har samme sorteringsprincip som Google: sider rangerer højt hvis der er mange andre sider som linker til den. Men derudover undersøger Teoma maskinelt de sider som linker til en funden side og finder ud af om disse sider også indeholder samme emne. Dette kalder Teoma ”subject-specific popularity”. Groft sagt svarer det til at man i ”Vil du være millionær” får muligheden for at spørge enten publikum eller en ekspert på spørgsmålet. De fleste ville sikkert vælge eksperten (kvalitet) på trods af at publikum numerisk er flere (kvantitet).
Se følgende test på fem spørgsmål: En opgave om Cubakrisen, sider om Mary Donaldson, fremmedlegionen, Staphylococcus (aureus) og svampe. Opgaver som er eksemplariske for mange forespørgsler i biblioteker, af interesse for journalister o. lign. Og altså gennemgående opgaver med danske søgeord.
I tilfældet Cubakrisen ser Googles og Teomas resultater nogenlunde var lige gode. Det samme gælder Googles og Teomas resultater for fremmedlegionen. Overraskende når nu Teoma kun har ca. 1/4 af Googles sider! For de tre andre var Teoma klart at foretrække.
For disse tre søgninger mener jeg Teomas afgrænsningsmuligheder for alvor viser sin charme: Teoma har to yderligere former for afgrænsninger (yderst til højre):
Refine er en mulighed for at indsnævre sin søgning. Teoma er indrettet således at den kan kigge på emnekredse om dit søgeord. I eksemplet mary donaldson får man fx følgende: Mary Donaldson denmark, princess of denmark, Mary Donaldson denmark engagement, Mary Donaldson to marry Danish prince, aureus staphylococcus og for svampe Copenhagen Mushroom….
Resources søger i websteder hvor amatører, entusiaster eller andre har lavet sider med mange link-henvisninger. Hvis du fx søger på biblioteker, angiver ”Resources” forskellige steder hvor der er lister med biblioteker. Her var der især under søgningen på staphylococcus henvisninger til Medical links.
I 2003 lavede jeg udelukkende søgninger fra Teoma via værktøjslinien (som Google også har). Min begejstring for Teoma er blevet større siden da. Og konklusionen af dette er da også: Google er den populæreste søgemaskine, men glem ikke at bruge andre!
fredag den 12. marts 2004
Ny nyhedssøgemaskine: Topix
De fleste søgemaskiner, både de almene og de som specialiserer sig i at søge på nyheder, fungerer på den måde at det er op til søgeren selv at finde de rigtige nyheder ved at spørge korrekt. Herefter får man så en ret lang resultatliste, som man efterfølgende selv må sortere i.
Topix er en ny, mere avanceret form for nyhedssøgning som maskinelt forsøger at sætte nyhederne op i emner. Altså den måde som vi ellers normalt får serveret trykte aviser: erhvervssektion, kultur, sport, fritid, udland osv. Forskellen er så bare at Topix ikke er en avis, men samler nyheder fra over 3.000 kilder, fortrinsvis fra USA og på engelsk. For danske læsere er der da heller ikke så meget at hente om Danmark. Så måske har det mest interesse for internationalt interesserede, eller for de som ønsker nyheder om USA.
Intentionen bag Topix synes at være at læseren selv skal sammensætte sin egen avis, dvs. selv vælge emner og selv bestemme hvornår ”avisen” skal læses
Topix har kreeret flere end 150.000 forskellige emner som søgemaskinen maskinelt lægger nyhedsartiklerne ind i. Fx 30.000 byer i USA, 5.500 firmaer og 48.000 berømtheder og musikere, 1.500 sportshold og -personer Gerne flere steder, så man vil kunne finde dem under flere forskellige emner.
Som sådan kan Topix ikke hamle op med andre nyhedssøgemaskiner.Men det er heller ikke målet: Det er snarere en måde at læse avis på online som erstatning for sin daglige avis. Hvis ikke man er til nyheder udelukkende om USA, er det nemt at klikke i menuen US and World News, og dernæst vælge region. Nyhederne er som i en avis sorteret efter Top Stories, Current News og en smal spalte med øvrige nyheder. På forsiden vises kun overskriften med et par linjer om hvad artiklerne handler om. Finder man et interessant emne, skal man så klikke videre.
Da jeg testede Topics, var hovedoverskrifterne om bombeattentaterne i Spanien. Der er også den mulighed at vælge et bestemt land. Man skal så bare være opmærksom på at det ikke altid er lige aktuelt. Da jeg prøvede med Danmark, fik jeg kun en artikel om H. C. Andersen-prisen og nogle 14 dage gamle artikler, bl.a. om restriktioner mod danske imamer. For udlændinge som ikke kender noget til Danmark ville dette måske være nok. Så jeg prøvede et andet land: Chile. Det så rimeligt ud.
Flere af personerne bag Topix var i sin tid med til at starte Open Directory Project (dmoz.org), som er det emnekatalog som bl.a. Google benytter sig af og som også har danske redaktører med.
Link:
topix.net
De fleste søgemaskiner, både de almene og de som specialiserer sig i at søge på nyheder, fungerer på den måde at det er op til søgeren selv at finde de rigtige nyheder ved at spørge korrekt. Herefter får man så en ret lang resultatliste, som man efterfølgende selv må sortere i.
Topix er en ny, mere avanceret form for nyhedssøgning som maskinelt forsøger at sætte nyhederne op i emner. Altså den måde som vi ellers normalt får serveret trykte aviser: erhvervssektion, kultur, sport, fritid, udland osv. Forskellen er så bare at Topix ikke er en avis, men samler nyheder fra over 3.000 kilder, fortrinsvis fra USA og på engelsk. For danske læsere er der da heller ikke så meget at hente om Danmark. Så måske har det mest interesse for internationalt interesserede, eller for de som ønsker nyheder om USA.
Intentionen bag Topix synes at være at læseren selv skal sammensætte sin egen avis, dvs. selv vælge emner og selv bestemme hvornår ”avisen” skal læses
Topix har kreeret flere end 150.000 forskellige emner som søgemaskinen maskinelt lægger nyhedsartiklerne ind i. Fx 30.000 byer i USA, 5.500 firmaer og 48.000 berømtheder og musikere, 1.500 sportshold og -personer Gerne flere steder, så man vil kunne finde dem under flere forskellige emner.
Som sådan kan Topix ikke hamle op med andre nyhedssøgemaskiner.Men det er heller ikke målet: Det er snarere en måde at læse avis på online som erstatning for sin daglige avis. Hvis ikke man er til nyheder udelukkende om USA, er det nemt at klikke i menuen US and World News, og dernæst vælge region. Nyhederne er som i en avis sorteret efter Top Stories, Current News og en smal spalte med øvrige nyheder. På forsiden vises kun overskriften med et par linjer om hvad artiklerne handler om. Finder man et interessant emne, skal man så klikke videre.
Da jeg testede Topics, var hovedoverskrifterne om bombeattentaterne i Spanien. Der er også den mulighed at vælge et bestemt land. Man skal så bare være opmærksom på at det ikke altid er lige aktuelt. Da jeg prøvede med Danmark, fik jeg kun en artikel om H. C. Andersen-prisen og nogle 14 dage gamle artikler, bl.a. om restriktioner mod danske imamer. For udlændinge som ikke kender noget til Danmark ville dette måske være nok. Så jeg prøvede et andet land: Chile. Det så rimeligt ud.
Flere af personerne bag Topix var i sin tid med til at starte Open Directory Project (dmoz.org), som er det emnekatalog som bl.a. Google benytter sig af og som også har danske redaktører med.
Link:
topix.net
Brug Internetsøgning som vejledning til at søge på internettet:
1. Du søger en bestemt adresse: Nej: Gå til pkt. 2. Ja: Se Webadresser 14.10.02.
2. Du søger et emne, og emnet er bredt: Ja: Gå til pkt. 3. Nej: Se om søgning i ordsøgemaskiner: Alltheweb 24.01.03 (RANK), 04.03.03 (Ny), 03.06.03. Altavista 18.11.02. Ask Jeeves 26.04.03. . Ez2www 10.01.03. Google 22.12.02, 03.06.03. Hotbot. Teoma 04.02.03.
3. Dit emne er bredt, så du skal bruge emnekataloger, se: Emnekataloger 05.02.03. Jubii 27.08.03. Yahoo 21.10.02, 14.04.03.
4. Du finder stadig alt for meget og vil gerne afgrænse, se herom: Feltsøgning 01.12.03. Frasesøgning 18.08.02, 06.08.03 (synonymer). Sortering af fund 01.10.02. Søgesprog 08.12.02, 02.01.03 (eller) 09.07.03.
5. Måske falder dit emne ind under disse: Bibliotekssøgebaser 14.10.03 Billeder 04.04.03, 06.06.03. Bykort 23.01.03. Citater 12.06.03, 19.01.04. Filosofi 25.01.04. Filtyper 26.02.03, 09.09.03. 17.12.02. Lande 01.12.02. Leksika 13.01.04 ff. Links 28.05.03. Love m.v. 11.11.02. Multimediefiler, Musik 05.03.03, 21.12.03. Nyheder 17.11.03, 12.03.04. Statistik 06.10.03. TV 10.01.04. Uddannelser 05.11.03. Vandrehistorier 27.03.03. Virtuelle biblioteker.
6. De trænede kan prøve: Nyhedsgrupper 30.07.03. Daypop 09.04.03 Feedster 22.07.03. Singing Fish 05.03.03. Universiteter 02.09.03. Usynlige internet 28.08.02, 27.10.02, 10.03.03 (Bibliotekernes elektroniske licenser), 16.06.03 (The Inivisible Net). 25.11.02.. Weblogs 11.08.03. Webringe 10.07.03.
7. Internettet kan andet end søge: Oversættelser 26.03.03. Stavekontrol 30.07.03. Teknik 24.09.03.
8. Du vil måske bare holde dig orienteret om internettet: Ajour på nettet 22.01.03. Danske søgemaskiner 22.05.03. Searchenginewatch 05.10.02. Søgemaskinestatus 18.03.03.
1. Du søger en bestemt adresse: Nej: Gå til pkt. 2. Ja: Se Webadresser 14.10.02.
2. Du søger et emne, og emnet er bredt: Ja: Gå til pkt. 3. Nej: Se om søgning i ordsøgemaskiner: Alltheweb 24.01.03 (RANK), 04.03.03 (Ny), 03.06.03. Altavista 18.11.02. Ask Jeeves 26.04.03. . Ez2www 10.01.03. Google 22.12.02, 03.06.03. Hotbot. Teoma 04.02.03.
3. Dit emne er bredt, så du skal bruge emnekataloger, se: Emnekataloger 05.02.03. Jubii 27.08.03. Yahoo 21.10.02, 14.04.03.
4. Du finder stadig alt for meget og vil gerne afgrænse, se herom: Feltsøgning 01.12.03. Frasesøgning 18.08.02, 06.08.03 (synonymer). Sortering af fund 01.10.02. Søgesprog 08.12.02, 02.01.03 (eller) 09.07.03.
5. Måske falder dit emne ind under disse: Bibliotekssøgebaser 14.10.03 Billeder 04.04.03, 06.06.03. Bykort 23.01.03. Citater 12.06.03, 19.01.04. Filosofi 25.01.04. Filtyper 26.02.03, 09.09.03. 17.12.02. Lande 01.12.02. Leksika 13.01.04 ff. Links 28.05.03. Love m.v. 11.11.02. Multimediefiler, Musik 05.03.03, 21.12.03. Nyheder 17.11.03, 12.03.04. Statistik 06.10.03. TV 10.01.04. Uddannelser 05.11.03. Vandrehistorier 27.03.03. Virtuelle biblioteker.
6. De trænede kan prøve: Nyhedsgrupper 30.07.03. Daypop 09.04.03 Feedster 22.07.03. Singing Fish 05.03.03. Universiteter 02.09.03. Usynlige internet 28.08.02, 27.10.02, 10.03.03 (Bibliotekernes elektroniske licenser), 16.06.03 (The Inivisible Net). 25.11.02.. Weblogs 11.08.03. Webringe 10.07.03.
7. Internettet kan andet end søge: Oversættelser 26.03.03. Stavekontrol 30.07.03. Teknik 24.09.03.
8. Du vil måske bare holde dig orienteret om internettet: Ajour på nettet 22.01.03. Danske søgemaskiner 22.05.03. Searchenginewatch 05.10.02. Søgemaskinestatus 18.03.03.
Leksika internettet
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika.
Se listen nederst med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
DK34.38
Crime Magazine er noget så særpræget som et leksikon i form af et tidsskrift. Men stoffet er nu godt nok, selv om det måske tilhører den lidt mere bizarre ende. Der er masser af indgange til at finde forbryderne: I venstremenuen efter forbrydelsens art (Organized Crime, seriemordere, sexforbrydelser, korruption m.fl.). Der er også et søgefelt. Artiklerne er meget udførlige. Desværre fremgår det ikke altid hvor veldokumenteret artiklerne er. Men ”fornøjeligt” selskab med Jack The Ripper, Al Capone, Watergate, Sinatra og mafiaen!
DK40
Country Report giver basale oplysninger om hvert af verdens lande. Det er let at bruge, idet man blot vælger landet og dernæst kigger under interesseområdet: økonomi, geografi, styreform, forsvar, folk og territorier. Her er også nationalsange og flag. Velegnet til skoleniveau. Det ligner på mange måder den mere velkendte CIA Handbook.
DK48.6
Bartlebys Geografisk leksikon over Nordamerika med over 50.000 artikler. Næsten den mindste flække og sogn er med, fx den lille landsby Elk Horn (672 indb.) som sammen med nabolandsbyen Kimballton er kendt som danske landsbyer. Mindre dækket er Canada, Mexico og Karibien.
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika.
Se listen nederst med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
DK34.38
Crime Magazine er noget så særpræget som et leksikon i form af et tidsskrift. Men stoffet er nu godt nok, selv om det måske tilhører den lidt mere bizarre ende. Der er masser af indgange til at finde forbryderne: I venstremenuen efter forbrydelsens art (Organized Crime, seriemordere, sexforbrydelser, korruption m.fl.). Der er også et søgefelt. Artiklerne er meget udførlige. Desværre fremgår det ikke altid hvor veldokumenteret artiklerne er. Men ”fornøjeligt” selskab med Jack The Ripper, Al Capone, Watergate, Sinatra og mafiaen!
DK40
Country Report giver basale oplysninger om hvert af verdens lande. Det er let at bruge, idet man blot vælger landet og dernæst kigger under interesseområdet: økonomi, geografi, styreform, forsvar, folk og territorier. Her er også nationalsange og flag. Velegnet til skoleniveau. Det ligner på mange måder den mere velkendte CIA Handbook.
DK48.6
Bartlebys Geografisk leksikon over Nordamerika med over 50.000 artikler. Næsten den mindste flække og sogn er med, fx den lille landsby Elk Horn (672 indb.) som sammen med nabolandsbyen Kimballton er kendt som danske landsbyer. Mindre dækket er Canada, Mexico og Karibien.
søndag den 7. marts 2004
Google-Guide færdig
Torsdag den 27. februar blev Google-Guide på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside officielt færdig. ”Færdig” bliver en guide til Google naturligvis aldrig: søgemaskinen ændrer sig hele tiden. Og da ambitionen med guiden også er at supplere med tips om hvor andre søgemaskiner kan mere end Google, så bliver der til stadighed puttet nye sideskud på.
Men i det store og hele skulle guiden være serveringsklar. Den er blevet testet af et dusin personer som har gennemgået den ud fra forskellige kriterier. Men finder du flere fejl eller ting som du mener også bør være med, er du meget velkommen til at skrive, maile eller ringe!
Allerede efter godt 14 dage kan man finde link til Google-Guide fra uddannelsesinstitutioner, computermagasiner, weblogs og andre. Så behovet har glædeligvis vist sig at være der.
bibliotek.kk.dk/googleguide
Torsdag den 27. februar blev Google-Guide på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside officielt færdig. ”Færdig” bliver en guide til Google naturligvis aldrig: søgemaskinen ændrer sig hele tiden. Og da ambitionen med guiden også er at supplere med tips om hvor andre søgemaskiner kan mere end Google, så bliver der til stadighed puttet nye sideskud på.
Men i det store og hele skulle guiden være serveringsklar. Den er blevet testet af et dusin personer som har gennemgået den ud fra forskellige kriterier. Men finder du flere fejl eller ting som du mener også bør være med, er du meget velkommen til at skrive, maile eller ringe!
Allerede efter godt 14 dage kan man finde link til Google-Guide fra uddannelsesinstitutioner, computermagasiner, weblogs og andre. Så behovet har glædeligvis vist sig at være der.
bibliotek.kk.dk/googleguide
Leksika på internettet
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med eksempler på centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika.
Se listen nederst med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
DK32.79
EU-leksikon har omkring 150 små artikler om forskellige emner med relation til EU. Selve artikler er meget kortfattede, men flere af dem linker videre til forskellige institutioners hjemmesider. Kigger man fx under EURO, er der i første omgang kun 2 linjer, men de henviser til et særligt websted om Euroen. Folketingets EU-oplysning står bag siden
www.eu-oplysningen.dk/tjenester/leksikon/
DK33.1 Arbejdsmarked.
Det Danske Arbejdsmarked, Leksikon med arbejdsmarkedsstof. Artiklerne er korte, men informative og har også henvisninger til jurastof, krydsreferencer til lignende emner og andet. Under emne Ligebehandling bliver man således henvist til en domssamling og til emnerne forskelsbehandling og mainstreaming. Leksikaet er en underside til Portal om Det Danske Arbejdsmarked som laves af AOF. Den laver også Leksikon med arbejdsmiljøstof. Et noget mindre værk med omkring 60 emner. Artiklerne er ikke særligt lange. Der er dog links videre ud i verden hvis man vil læse mere.
www.dk-arbejdsmarked.dk/arbejdsmarkedsleksikon/
www.aoffakta.dk/leksikon/
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med eksempler på centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika.
Se listen nederst med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
DK32.79
EU-leksikon har omkring 150 små artikler om forskellige emner med relation til EU. Selve artikler er meget kortfattede, men flere af dem linker videre til forskellige institutioners hjemmesider. Kigger man fx under EURO, er der i første omgang kun 2 linjer, men de henviser til et særligt websted om Euroen. Folketingets EU-oplysning står bag siden
www.eu-oplysningen.dk/tjenester/leksikon/
DK33.1 Arbejdsmarked.
Det Danske Arbejdsmarked, Leksikon med arbejdsmarkedsstof. Artiklerne er korte, men informative og har også henvisninger til jurastof, krydsreferencer til lignende emner og andet. Under emne Ligebehandling bliver man således henvist til en domssamling og til emnerne forskelsbehandling og mainstreaming. Leksikaet er en underside til Portal om Det Danske Arbejdsmarked som laves af AOF. Den laver også Leksikon med arbejdsmiljøstof. Et noget mindre værk med omkring 60 emner. Artiklerne er ikke særligt lange. Der er dog links videre ud i verden hvis man vil læse mere.
www.dk-arbejdsmarked.dk/arbejdsmarkedsleksikon/
www.aoffakta.dk/leksikon/
Keesing: Historiske kilder til københavnere.
Københavns Kommunes Biblioteker har for kommunes indbyggere givet adgang til Keesing’s Record of World Events.
Keesing indeholder nyhedsagtige oplysninger om politiske begivenheder i hele verden, dog med en klar hovedvægt på den vestlige verden. Kilder er aviser, tidsskrifter, nyhedsbureauer og officielle publikationer. Hvis man er interesseret i valg, afstemninger, politiske personer, internationale aftaler eller regeringsomdannelser (inkl. ministerlister), vil man som regel kunne finde her.
Artiklerne går helt tilbage til 1960. I perioden 1960-65 har 28 begivenheder i Danmark fundet vej til Keesing. Til sammenligning er der for perioden 1960-1969 70 artikler om Brasilien, 71 om Argentina, 158 om Nigeria og 49 om Malta. Hvilket mere end antyder at fokus er på den vestlige verden.
Keesing har både en avanceret og en ”Basic” søgning. Den enkle søgning er for så vidt nok den nemmeste at gå til. Her kan man afgræsen på land, emneord og tidsperiode, ligesom man kan vælge at få posterne sorteret efter relevans, kronologisk (de nyeste først) og omvendt kronologisk (som dækker over at man får de ældste først).
Bemærk at region og land skal passe sammen, hvis man ikke kun vil have artikler om forhold mellem et land og en anden region.
Er man interesseret i at læse om alle folketingsvalg og kommunalvalg i Danmark siden 1960, er det eneste problem bare at finde det rigtige ord. Jeg startede med elections (flertal). Ved at indstille tidsperioden fra 1960 til i dag, fik jeg 42 ”matches”, som startede i 1960 og sluttede i 2000. Af en eller anden grund fik jeg altså ikke november-valget 2001 med. Det kom til gengæld ud med søgningen government. I stedet prøvede jeg så election (ental). Så man bliver altså nødt til at prøve sig lidt frem. I dette tilfælde vidste jeg jo at der måtte være noget galt med søgeordet. Men hvis man ikke er klar over det, ja hvad gør man så? Resultatet var dog at jeg både fik en kort omtale, en stemmetabel og en ministerliste.
Så meget klogere prøvede jeg så at finde noget om det berømte septembervalg i Chile 1970 hvor Allende blev valgt. Og det lykkedes. Der var en pænt lang informativ artikel, en lille tabel over stemmetallene og nogle politiske kommentarer fra nogle af de implicerede.
Som sagt kræver det altså at man er registreret som låner hos Københavns Kommunes Biblioteker. Adgang fås fra nedenstående adresse. Man skal udfylde en lille boks med sit cpr-nummer og pinkode for at få adgang.
Link:
http://bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/opslag/fjernadgang/engelske/
Københavns Kommunes Biblioteker har for kommunes indbyggere givet adgang til Keesing’s Record of World Events.
Keesing indeholder nyhedsagtige oplysninger om politiske begivenheder i hele verden, dog med en klar hovedvægt på den vestlige verden. Kilder er aviser, tidsskrifter, nyhedsbureauer og officielle publikationer. Hvis man er interesseret i valg, afstemninger, politiske personer, internationale aftaler eller regeringsomdannelser (inkl. ministerlister), vil man som regel kunne finde her.
Artiklerne går helt tilbage til 1960. I perioden 1960-65 har 28 begivenheder i Danmark fundet vej til Keesing. Til sammenligning er der for perioden 1960-1969 70 artikler om Brasilien, 71 om Argentina, 158 om Nigeria og 49 om Malta. Hvilket mere end antyder at fokus er på den vestlige verden.
Keesing har både en avanceret og en ”Basic” søgning. Den enkle søgning er for så vidt nok den nemmeste at gå til. Her kan man afgræsen på land, emneord og tidsperiode, ligesom man kan vælge at få posterne sorteret efter relevans, kronologisk (de nyeste først) og omvendt kronologisk (som dækker over at man får de ældste først).
Bemærk at region og land skal passe sammen, hvis man ikke kun vil have artikler om forhold mellem et land og en anden region.
Er man interesseret i at læse om alle folketingsvalg og kommunalvalg i Danmark siden 1960, er det eneste problem bare at finde det rigtige ord. Jeg startede med elections (flertal). Ved at indstille tidsperioden fra 1960 til i dag, fik jeg 42 ”matches”, som startede i 1960 og sluttede i 2000. Af en eller anden grund fik jeg altså ikke november-valget 2001 med. Det kom til gengæld ud med søgningen government. I stedet prøvede jeg så election (ental). Så man bliver altså nødt til at prøve sig lidt frem. I dette tilfælde vidste jeg jo at der måtte være noget galt med søgeordet. Men hvis man ikke er klar over det, ja hvad gør man så? Resultatet var dog at jeg både fik en kort omtale, en stemmetabel og en ministerliste.
Så meget klogere prøvede jeg så at finde noget om det berømte septembervalg i Chile 1970 hvor Allende blev valgt. Og det lykkedes. Der var en pænt lang informativ artikel, en lille tabel over stemmetallene og nogle politiske kommentarer fra nogle af de implicerede.
Som sagt kræver det altså at man er registreret som låner hos Københavns Kommunes Biblioteker. Adgang fås fra nedenstående adresse. Man skal udfylde en lille boks med sit cpr-nummer og pinkode for at få adgang.
Link:
http://bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/opslag/fjernadgang/engelske/
onsdag den 3. marts 2004
Drastisk ændring i søgemaskineverdenen.
Som med bankfusionerne for årtier tilbage nu også søgemaskinefusioner: Først købte Overture (som nu hører under Yahoo) Altavista og Alltheweb. Så gav Yahoo Google silkesnoren. Og nu lancerer Yahoo så en helt ny søgemaskine, Site Match, som efter sigende indeholder indekserne fra Inktomi, Alltheweb og Altavista.
Indtil videre har Yahoo kun meldt ud hvordan den vil forholde sig til de som vil betale for at få lov til at bestemme over hvordan de skal fremkomme ved søgninger. Så indtil videre må internetsøgere afvente hvad der sker.
Alltheweb har efter min opfattelse været et klart bedste alternativ til Google, men spørgsmålet er hvad der sker efter fusionen: Vil alltheweb kunne påvirke Yahoo i positiv retning, synes Yahoo for alvor at få potentiale til at udfordre Google. Men hvis det bare betyder at Allthewebs gode sider trækkes ned af Yahoo, ja så er det et tilbageskridt for internetsøgere.
Dette er kun spekulationer. Søgninger vil afgøre hvad der sker når det nye Yahoo er en realitet.
Som med bankfusionerne for årtier tilbage nu også søgemaskinefusioner: Først købte Overture (som nu hører under Yahoo) Altavista og Alltheweb. Så gav Yahoo Google silkesnoren. Og nu lancerer Yahoo så en helt ny søgemaskine, Site Match, som efter sigende indeholder indekserne fra Inktomi, Alltheweb og Altavista.
Indtil videre har Yahoo kun meldt ud hvordan den vil forholde sig til de som vil betale for at få lov til at bestemme over hvordan de skal fremkomme ved søgninger. Så indtil videre må internetsøgere afvente hvad der sker.
Alltheweb har efter min opfattelse været et klart bedste alternativ til Google, men spørgsmålet er hvad der sker efter fusionen: Vil alltheweb kunne påvirke Yahoo i positiv retning, synes Yahoo for alvor at få potentiale til at udfordre Google. Men hvis det bare betyder at Allthewebs gode sider trækkes ned af Yahoo, ja så er det et tilbageskridt for internetsøgere.
Dette er kun spekulationer. Søgninger vil afgøre hvad der sker når det nye Yahoo er en realitet.
Abonner på:
Opslag (Atom)