søndag den 7. marts 2004

Google-Guide færdig
Torsdag den 27. februar blev Google-Guide på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside officielt færdig. ”Færdig” bliver en guide til Google naturligvis aldrig: søgemaskinen ændrer sig hele tiden. Og da ambitionen med guiden også er at supplere med tips om hvor andre søgemaskiner kan mere end Google, så bliver der til stadighed puttet nye sideskud på.
Men i det store og hele skulle guiden være serveringsklar. Den er blevet testet af et dusin personer som har gennemgået den ud fra forskellige kriterier. Men finder du flere fejl eller ting som du mener også bør være med, er du meget velkommen til at skrive, maile eller ringe!
Allerede efter godt 14 dage kan man finde link til Google-Guide fra uddannelsesinstitutioner, computermagasiner, weblogs og andre. Så behovet har glædeligvis vist sig at være der.
bibliotek.kk.dk/googleguide

Ingen kommentarer: