Internetsøgning drosler ned

EDIT 6. februar 2018:

Internetsøgning er lukket. Følg mig i stedet på:

Valby Tidende. Valbys historie set gennem avisartikler.
Vandringsløse Tidende (vandringsblog).
Politivennen Live Blogging (genudgivelse af et hæderkronet tidsskrift).
Facebook.
Instagram.

Flere muligheder: Se højremenuen

=====

Internetsøgnings kladdebakke er tom. Det har den været før. Det nye er at det har stået på i flere måneder. Det er en international tendens for weblogs der beskæftiger sig med samme emne. Årsagen er at metoder til at bruge søgemaskiner mere eller mindre har lagt sig fast.

For et par år siden prøvede jeg at udvide emneområdet, især omkring digitalisering af og søgning i bøger. Og lancerede sågar sidste år "praksis-webloggen" Vandringsløse Tidende for at anvende og eksemplificere. Her er der stadig nye fortællinger at berette om. Internetsøgning har fået flere læsere og flere klik i år. Hvilket selvfølgelig er positivt, men jeg ser det også som et tegn på at weblogs som denne er ved at være så sjældne at læserne flokkes om de der stadig eksisterer.

Tak til alle. Især til de som har kommenteret, kommet med input og sendt inspiration. Webloggen er en slags hukommelse, og jeg vil stadig bruge den til at finde emner som jeg husker at have skrevet om.

Se det som et tegn på at en epoke er ved at være slut. Søgemaskinerne er trådt ud af barneskoene. Grundstenene blev lagt i 1990'erne. I 00'erne var der ændringer i funktionaliteterne, i visningen af dem, og især i mængden af ophobet information. 10'erne bragte mere og hurtigere teknik.

Jeg lægger Internetsøgning til at sove. Mæt og veltilfreds med indsatsen. 12 år og 1370 inslag, 1371 med dette. Når der engang er noget nyt at vågne op til, strækker den og trækker mine fingre til at skrive indslag nummer 1372.

Indtil da: Vi ses!

FindZebra

At Google efterhånden er ved at være lig med "internettet", er der ikke mange udover Bing eller Yahoo! som vil vove at påstå. Men derfor kan det jo godt være at der er søgemaskiner der overtrumfer Google når det gælder specielle søgninger. Her kan Google fejle, da den blander for mange "generelle" sider ind.

En af sådanne er konstrueret af en dansker, ifølge Computerworld. Han mener at have lavet en søgemaskine specielt for folkesundhed, altså en søgemaskine gavner læger på jagt efter hvordan de kan diagnosticere sjældne sygdomme. Problemet med Google er, som beskrevet i Google-Guide, at den bygger på popularitet, og det er præcis det som hjemmesider om sjældne folkesygdomme ikke er. Faktisk er mange af dem slet ikke kendte overhovedet.

Søgemaskinen ligger på DTUs hjemmeside og hedder FindZebra. Almindelige mennesker vil dog have vanskeligt ved at bruge dem. Det første man støder på er en advarsel: WARNING! This is a research project to be used only by medical professionals.

Søgemaskinens indeks er baseret på 30.000 lægefaglige artikler om sjældne sygdomme. Dem kom han på sporet af via en temmelig obskur sikkerhedsfejl i en ellers lukket base (læs mere herom i Computerworld).

Computerworld. 
Computerworld.
MIT Technology Revue.

Google Drev nu med kryptering

Snowdens læk af oplysninger om USAs sikkerhedstjeneste NSA kunne antyde at agenturet udspionerer landets borgere. Det er er uvist om det har udløst at Google nu automatisk krypterer ens Google Drev og cloudlager. Men det ligger da lige til højrebenet at antage at det er en af de væsentlige grunde til det. En anden kan være at konkurrerende firmaer har gjort det længe, fx Amazon siden 2011.

Brugerne behøver ikke at gøre noget særligt. Google oplyser at det hverken er nødvendigt med nyt setup eller konfiguration, ligesom det heller ikke vil have nogen synlig effekt på fx hastigheder. Man bruger noget som hedder 128-bit Advanced Encryption Standard (AES-128). Og det skulle være det samme som Google selv bruger til at kryptere interne data. Hvis brugere ikke stoler på dette, er der også mulighed for at de kan bruge deres eget krypteringssystem.

Afsløring: Her er en del af miine private Google Drev dokumenter. Den private mappe som kun jeg selv har adgang til. Nu skulle det dog være noget sværere for efterretningstjenester at komme ind og se hvad der står i dem

Krypteringen vil automatisk ske for alle nye data og for gamle data som blive overskrevet. Ældre data vil blive krypteret i de kommende måneder. Spionage er selvfølgelig altid gode historie og ophav til konspirationsteorier. NSA er nok ikke de eneste som prøver at følge med i lidt af hvert, fx ambassader, FN og andet. At de også skulle læse fx mine dokumenter i Skydrive, Google Drev eller andre cloudtjenester, er nu ikke sådan noget der kan få mig til at ligge søvnløs.

Der er flere aspekter af dette: De fleste mennesker har formentligt ikke hemmelige ting liggende som NSA kan bruge til ret meget. Og de virkeligt samfundsfarlige personer som terrorister, kriminelle og andre lagrer formentligt ikke hemmelige informationer på offentlige cloudtjenester. Men det kan selvfølgelig være en ubehagelig tanke at nogen har rodet i ens dokumenter, fotoer og andet. Lidt lige som når man kan se spor af en indbrudstyv, men ikke rigtig har noget som indbrudstyven var interesseret i.

Afsløring: Her er en af mine private filer, en profilbibel som vi bruger på arbejde. Jeg havde oprindeligt lagt den på Microsoft Skydrive for at revidere den derhjemmefra (den er fra maj 2011). gad vide hvad PET kunne have fået ud af den? Indholdet ligner unægtelig et kodesystem af en eller anden art. Og titlen kunne antyde et eller andet religiøst.

Under alle omstændigheder ligger det helt uden for efterretningstjenesternes lovlige område at rode rundt i dokumenterne. Så der bliver formentlig sat en stopper for det. Historien viser at efterretningstjenester alligevel gør den slags ting. Over for privatpersoner og organisationer. Det er der enkelte fortilfælde for også fra Danmark. Når det gælder "international sikkerhed", hvorfor skulle store lande ikke også gøre det? Uden tilladelse.

Spring avisen over: Nyhedsbreve fra tænketanke

"Ifølge Mandag Morgen uddanner universiteterne stadig flere til arbejdsløshed". Hvor tit hører man ikke det i nyhedsudsendelser? Citaterne stammer fra forskellige meningsdannende tænketanke.

Mange medier får deres informationer fra forskellige tænketanke. Så i stedet for at læse forvrængede referater og citater fra disse, hvorfor ikke gå direkte til kilden? Nemt at prøve. Let at fortryde hvis man alligevel ikke synes det er noget. De fleste har gratis nyhedsbreve og enkelte også rss. Så man kan vælge efter behag.

Jeg har lavet en lille liste over de mest almindelige og generelle tænketanke som inspiration til at gå på jagt efter flere. Det eneste man behøver at gøre er at finde et sted på siden hvor man kan tilmelde sig, indtaste sin email og klikke. Eventuelt bekræfte. Så kommer det hele af sig selv.

Hvis man fortryder, finder man bare linket til hvor man kan gøre det. Gem eventuelt emailen, eller kik på et af nyhedsbrevene. Med få klik er de ude igen.

CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse er en venstredrejet. De har en nyhedsmail.

CEPOS Center for Politiske Studier, der kalder sig en borgerlig-liberal tænketank, har dels en nyhedsside, dels kan man abonnere på et nyhedsbrev.

Nyhedsbreve ser oftest ud som dette fra CEPOS. I dette tilfælde er der et resume af et notat, som man så kan klikke sig ind på for at se nærmere på indholdet, fx statistikker.

CEVEA præsenterer sig som en uafhængig centrum-venstre tænketank. Nyhedsbrevet er månedligt.

CONCITO Danmarks Grønne Tænketank for klima og global opvarmning. De har ingen nyhedsbreve eller rss-feeds, så man må besøge siden en gang imellem.

DEA er en politisk uafhængig tænketank om uddannelse og erhvervsliv.

Kraka kalder sig en uafhængig tænketank. De udsender analyser af velfærdssamfundet på et akademisk plan. Den mest mediekendte medarbejder er nok Peter Mogensen som medvirkede i TV2s Mogensen og Kristiansen. Man kan tilmelde sig et nyhedsbrev fra forsiden af hjemmesiden.

Mandag Morgen har både nyhedsbrev og rss. Ubeskedent kalder de sig Skandinaviens førende uafhængige tænketank. Og lægger ikke skjul på at de vil påvirke beslutningstagerne.

Sophia er en tænketank for pædagogik og dannelse. Tanken har et nyhedsbrev. Man skal skrive en kode i feltet over tilmeldinger.

Ugebrevet A4 er en socialdemokratisk nyhedstjeneste som du kan abonnere gratis på. Det udkommer dagligt. Hvis du foretrækker rss-feed, har brevet også det.

Derudover er der kun begrænsningens kunst. Vi har mange interesser, faglige og private. Så man kan også gå på jagt efter nogen der dækker ens interesseområder.

Samlesæt til avis: RSS

Jeg har tidligere på Internetsøgning, bl.a. den 9. juli, funderet over hvordan man får sit daglige behov for nyheder dækket. Før kunne man det gennem de(n) daglige avis(er). Men de er alt for snæversynede eller for debatorienterede. Så her er nogle tips til hvordan man sammenstrikker sin egen avis. Man kan også læse fx Berlingske Tidendes brugsanvisning til RSS.

Min avis kan ses på Netvibes. Det er den offentlige version og adskiller sig kun fra min private ved at de læste artikler ikke er gjort matte. Man klikker først rundt i fanebladene (Generelt, Danmark, Internationalt osv), og kigger så på overskrifterne fra de forskellige nyhedsmedier. Udvælger hvad man vil læse og efter få klik har man det på skærmen.

1. RSS-læser

Det første man skal bruge er en RSS-læser. Man behøver ikke forstå hvordan de fungerer for at bruge dem. Udvalget er stort. Jeg bruger en der hedder Netvibes. Fordelen er at den ligger online og jeg kan logge på hvorsomhelst. Opsætningen og funktionerne kan være forskellige, men grundlæggende fungerer det ens. Nogle kan downloades, andre er online ligesom en almindelig email-konto.

Sådan ser min avis ud. Det kan være svært at se på billedet. Men under papirskibet har jeg lavet forskellige faneblade (det kan man hurtigt gøre på Netvibes): Generelt, Danmark, Internationalt, Internet, Kultur, osv. Herefter er der så forskellige nyheder, i dette tilfælde Berlingske Tidende, Jyllandsposten, Politiken og Kristeligt Dagblad. De med fedt angiver at det er nye som jeg ikke har læst.

2. På jagt efter feeds

Når først man har fået fingre en en RSS-læser, skal man fodre den med RSS-feeds. Der er ikke så meget kompliceret ved dem, det er bare internetadresser. De kan bare noget andet end en almindelig internetadresse. De sender nemlig besked til din RSS-læser hver gang der sker noget nyt på adressen, i dette tilfælde offentliggjort en ny artikel.

For at komme i gang har Netvibes allerede installeret nogle RSS-feeds. Så kan man starte med at øve sig på hvad man kan gøre med dem. Navigationen er nogenlunde standard for hvad man måske kender andre steder fra: Flyt med drag-and-drop, klik x for at fjerne ting, klik tandhjulet for at redigere, osv.

Så enkelt ser et RSS-feed ud: Det er bare en internetadresse! Dette er fundet på Berlingske Tidende. Avisen har snesevis af specialiserede RSS-feeds, hvis man ikke orker at læse samtlige igennem. Så går man kun noget om det emne man interesserer sig for og kan fravælge de andre.

At finde RSS-feeds er faktisk den mest tidskrævende del af arbejdet. Men når først det er overstået, så er det gjort en gang  for alle. Den måde jeg finder dem på, er at søge på Google på et medies navn og RSS-feeds. Altså fx Berlingske Tidende rss feeds. Man vil ret hurtigt finde en side på Berlingske Tidende som indeholder forskellige nyhedstyper: Seneste nyt, globalt, nationalt, sport, osv. Klik på dem. Globalt ser fx sådan ud: http://www.b.dk/feeds/rss/Globalt.

3. Indlæs feeds i læseren

Kopier dette link og indsæt det i RSS-læseren. I Netvibes er der forskellige muligheder. Kik på mine for at få en fornemmelse af hvad det er. Jeg har inddelt mine nyheder i forskellige emner i faneblade: Generelt, Danmark, Internationale, Sport/kultur osv.  Men det er forskelligt fra læser til læser hvad man kan gøre. Hvad der er ens for alle er, at man skal tilføje det fundne RSS-feed. I Netvibes trykker du fx på "+Tilføj", indsætter feedet i feltet, og klikker på pilen (søg). Efter få sekunder kommer den lille firkant med FEED og man kan se hvordan det vil komme til at se ud. Herefter kan man vælge at tilføje eller ej.

I Netvibes klikker man + Tilføj og vælge undermenuen Feeds. Bemærk ikonet for feeds. Det findes mange steder fra, fx i browsere. I browseren lyser den orange hvis der er et feed på en side.

Eksempler på feeds

Sådan bliver man bare ved og ved. Man kan finde RSS-feeds på de fleste landsaviser. Udover Berlingske Tidende også på Politiken (se helt nederst på deres side under Tjenester, RSS), Jyllands Posten, Kristeligt Dagblad, Arbejderen, osv. Men man kan også finde dem på Reuters, BBC, CNN, New York Times og andre nyhedsmedier. Huffington Post har et væld af muligheder for at specialisere emner. Human Rights Watch. Videnskab.dk. Ofte falder man over dem ved et tilfælde.

Man kan også søge efter feeds på søgninger på nyhedstjenester som Google News, Yahoo News, Bing News og andre. Her vil feedet altså bare være en søgning på et bestemt emne, som man selv kan vælge. Netvibes har allerede en gadget så man bare kan tilpasse den.

I starten når man indsætter et feed vil der komme et hav af artikler frem. De vil normalt være med fedt, og hvis du har læst dem vil de blive grålige. I Netvibes kan man ved at klikke i tallet for ulæste feeds få dem markeret som læste.

Begræns og raffiner

Jeg foretrækker ikke at trække flere ind end jeg regner med at kunne overskue. Man skulle jo nødig bruge din tid på administrative opgaver. Meningen er at læse nyheder, ikke administrere. Et feed fjernes med få klik. Desuden kan man i de fleste læsere også vælge forskellige udseender. Listeform, med/uden billeder, magasinopstilling, osv. Jeg foretrækker et enkelt design med overskrifterne.

Man vil også hurtigt finde ud af at Netvibes fungerer på samme måde som de fleste email, Outlook, Gmail, Yahoo Mail, Facebook og andre: Øverst til højre er logud, dashboard og indstillinger. Til venstre der forskellige menuer som man bruger til at arrangere undermenuerne. Her er også Tilføj-knappen. Den skal man til at bruge nu, for nu skal man nemlig til at tilføje RSS-feeds!

En af de gode ting ved RSS-feeds er at de bliver hentet fra mange forskellige medier som man måske ikke lige er opmærksom på. Fx The Equalizer, et internationalt medie for kvindefodbold. Her kunne man læse en meget god dækning af  EM.

Forræderi mod papiraviserne?

Papiraviserne har alene det sidste år omkring 15% af læserne. Nyheder, nyhedsanalyser og debat er et afgørende element i demokratiet. Det er dårligt nyt! Men min personlige holdning er at det journalistiske niveau er for ringe, styrtdykkende mod et endnu elendigere stade og ikke bidrager til den demokratiske proces på en fremadrettet måde. Så jeg er hvad man kunne kalde frustreret!

Samtidig med en bevidsthed om oplysningens afgørende nødvendighed, ligger så irritationen over svigtet fra papiraviserne og for at jeg skulle betale 5.000 kr. årligt for noget jeg groft sagt ikke anser for mere end papiraffald. Jeg ville gerne være blevet forskånet for besværet med Netvibes. Men ...

I stedet for den daglige avis

Jeg læser ikke papirdagblade længere. Men masser af nyheder. I princippet er papiraviser en god ide. Men det er indholdet jeg går efter, ikke gode ideer. 31 maj dumpede det sidste papirdagblad ind i vores postkasse. Nåede aldrig at fejre 60 års jubilæum med dem.

Mit liv med papiraviser

Jeg er opvokset med aviser - Jydske Tidende (fusioneret 1991 med Jyske Vestkysten) og Berlingske Tidende samt gratisaviserne Gråsten Avis og Broager Tidende, eller Braue Tidende, som den hed dengang og på de kanter. Senere har jeg gået hele det politiske spektrum igennem, fra Jyllands Posten og Kristeligt Dagblad over Information til Socialistisk Dagblad (lukket 1982). Så jeg vil nok mene at "jeg har været der".

En af mine barndomsaviser, Gråsten Avis eller Æ Gråstehne som den blev kaldt, eksisterer såmænd stadig. Nyhederne ser ikke ud til at have ændret sig synderligt: Ringridning, trafikuheld og butikslukninger fylder stadig en del. 

Nyheder en demokratisk nødvendighed

Når sudoku til længerevarende toiletbesøg er det eneste man længes efter, så er ideen "papiravis" blevet et ikon og 5.000 kr. om året for at fylde 4 papircontainere.

Borgere i et demokrati har pligt til at holde sig orienteret med hvad der sker, ikke bare på det lokale plan, men også på det nationale og internationale plan. Det gør man næppe gennem dagbladene. Nu skal der skrappere midler til. Når bjerget ikke kommer til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. Når nyhederne ikke kommer til Erik, må Erik komme til nyhederne.

Det kræver knofedtsarbejde. Tingene kommer ikke af sig selv. Det er heller ikke meningen at man hver dag skal bruge oceaner af tid på at søge. Her er imidlertid nogle tips til at komme i gang med hurtigt at få stablet sin egen nyhedssøgning på plads. Mere uddybende artikler, og mere tidsbesparende.

De gratis glæder

Hvad angår dybdegående analyser, er vi i Danmark så heldige at have to institutioner, en borgerlig CEPOS og en socialdemokratisk Ugebrevet A4. Eller den erklærede uafhængige tænketank Kraka. Hos alle kan du få nyhedsmail. Meget af den hidsige debat som fylder aviserne stammer herfra, så hvorfor ikke bare gå direkte til kilden? Personligt er jeg ret irriteret på de blodtryksforhøjende debatartikler. Jeg har det bedst uden støjsendere til at hidse mig op. Gå selv i gang med også at finde internationale analyseinstitutioner. It's a jungle out there!

På enhver søgemaskine med respekt for sig selv kan du personalisere dine nyheder, fx på Google News. Det betyder at når du åbner Google News, vil den være opdelt i forskellige udvalgt sektioner der viser et udvalg af overskrifter over hvad Google anser for de mest relevante nyheder. Det fungerer langt fra optimalt. Men meget bedre end at bladre sig gennem en avis med stort set ingen artikler du gider læse.

I Google News har du mulighed for at indstille forskelle overordnede temaer så du får alle nyheder (Always) eller aldrig (skraldespanden), eller noget midt i mellem.

RSS-læsere er godt til overblik. Jeg bruger Netvibes, men de fleste andre har muligheder for at hente præcis de nyheder ned som du gerne vil læse. Eller rettere: Sortere de nyheder fra som ikke siger dig noget alligevel.

Netvibes kan hitte RSS-feeds fra flygtige nyhedssider. Her et uddrag fra Kristeligt Dagblad, Time, CNN og US Today. Der er flere nedenunder, BBC, Washington Post osv. Men pointen er: Du kan selv shoppe aviser og lægge dem ind efter eget behov. Du kan så hurtigt skaffe dig et overblik over dagens/ugens nyheder.

Facebook og Google+

De sociale tjenester som Facebook og Google+ kan også bruges. Men her blander der sig som bekendt en række private ting, især på Facebook. Google+ er langt at foretrække hvad angår at følge med. Jeg bruger mest Google+ til at finde nyheder til Internetsøgning. Jeg har et faneblad (kaldet Avisen) hvor jeg følger med i weblogs, nyhedskilder og privatpersoner der skriver om søgning på internettet.

Jeg har også overvejet at betale for onlinenyheder. Jeg vil meget gerne betale for dybdeborende, uafhængig og oplysende journalistik og nyhedsformidling. Journalister skal jo leve som alle andre. Problemet er at dagbladsjournalister ikke længere leverer varen. Efter 3 måneder uden papiravis må jeg konstatere, at livet er blevet for kort til papiraviser.

Tidsbesparelser og bedre nyheder

Hvordan ligger det så med tidsforbruget på alt dette? Jeg vil vove den påstand at jeg hurtigere finder langt mere relevant nyhedsstof end i papiraviserne. Det kan så godt være der slipper nyheder igennem jeg ikke lige nåede at følge med i. Men er det verdens undergang? Verden klarer sig nok uden min holdning og viden om hvad der sker. Desuden er papiraviserne fyldt med støj i form af artikler som man kun læser fordi "det er da meget pudsigt". Eller af kedsomhed.

Hvordan med indholdet i nyhedsstrømmen? Det er svært at konkludere. Men generelt synes jeg at jeg når at læse mere udenrigsstof. Det er en stor fordel. Danske aviser er navlebeskuende. Vi griner ofte af amerikanerne for at være selvcentrerede og driller med at de tror Danmark er hovedstaden i Sverige. Men papiravisernes udenrigsstof er langt værre end det.

Som Internetsøgnings læsere vil vide, er jeg glad for at dele selv. Bidrage med artikler, helst dybdeborende. Stof af denne type er allerede en del af nyhedsbilledet. Internetsøgning er eksempel på en lille niche med et ekstremt lille omend trofast læserskare. Huffington Post er et eksempel på at det også kan lade sig gøre at skabe et massefænomen på rekordtid. Og også et symptom på et enormt udækket nyhedsbehov. På at utrolig mange skriger efter at læse nyheder.

Skåret ud i pap og skrevet med fedt: Overordnet vil jeg gerne medgive at dette er en meget utilfredsstillende løsning. Men den er affødt af mangel på en bedre!

For bedre journalistik!

Der er brug for seriøse og professionelle journalister journalister der kan det journalistiske håndværk. Men hvis de professionelle journalister på papiraviserne ikke lever op til dette, hvad er den logiske konsekvens? Hvis du bestiller og betaler en professionel murer og vedkommende leverer miskmask i gør-det-selv-kvalitet - er svaret indlysende. Et fag kan ikke overleve på et forældet renomme eller på at det i teorien er "en god ide". Det gælder for øvrigt også bibliotekarer.

Danske medier sakker bagud

På bundlinjen står at avisernes oplagstal rasler ned. Som et af de få lande i verden har danske dagblade nægtet at lade søgemaskiner bruge links. Det betyder at stort set alle lande i verden undtagen Danmark har en lokal Google News udgave. Vi har en fremragende avisdatabase som Infomedia, men tilgængeligheden meget besværlig og brugen som følge heraf forbeholdt de få.

Aviserne har brugt millioner, måske milliarder af kroner på at satse på papir. Tænk gratisaviserne. Og derfor modsat stort set resten af verden brugt mindre penge til at afprøve, eksperimentere og udvikle internet onlinenyhedsmedier.

Det burde ellers være indlysende at der er et marked her. Med udbredelsen af smartphones, tablets og andre maskiner. Her må folk i stedet ty til fx engelske nyheder. Vi vil endog gerne betale for det. Dermed går danske medier glip af et ukendt antal kroner. Argumentet om at vi skulle bevare den danske kultur ved at indrette avismarkedet som vi har gjort, har haft den modsatte effekt.

Trænger journalister og redaktionerne til et los i røven? Hvad enten de ikke kan deres håndværk eller ikke får lov til det af redaktionerne? Er det tid at sende et budskab og sige fra over for den behag-læserne-og-annoncørerne-journalistik der præger dagbladene? Jeg kender ikke svaret. Det er der sikkert mange kloge journalister der kan svare bedre på.

Her har jeg ikke taget radio og tv med. Dem kan man bruge til at få emneord og overskrifter til interessante og relevante nyheder.

Indarbejd gode søgevaner i sommerferien!

Ferien byder på muligheder for fordybelse. Min opfordring er at prøve at indarbejde nogle gode søgevaner. Brug et par dage af ferien til det. Det er ikke forgæves. Når den travle hverdag starter igen, vil man spare tid og få væsentlig bedre resultater. Specielt for bibliotekarer. For os er det et must at kunne mere end brugerne. Vi har endvidere den fordel via vores erhverv at kunne oparbejde og indarbejde en rutine som få andre har. Og opbygge en faglighed, et bibliotekarisk blik..

Det elementære

Det rent tekniske, altså udnytte Googles søgeafgrænsninger, er sådan set den mindste del af en søgning. Det kan enhver lære på en formiddag. Rutinen derimod kommer kun gennem at bruge disse teknikker igen og igen. For at repetere, så bør enhver der bruger Google meget, gøre sig fortrolig med i hvert fald de vigtigste af Googles afgrænsningsmuligheder. De kan befinde sig tre steder:

• Ved at lære sig søgesproget og søgekoderne (kombinatoriske operator, osv.)
• Ved at skifte mellem den universelle søgning og de forskellige specialsøgemaskiner.
• Ved at bruge de afgrænsningsmuligheder som fremkommer efter enhver søgning under søgeboksen.
• Ved at bruge Googles avancerede søgebilleder. De er ved at forsvinde, men som oftest er der et link til dem nederst, under søgeresultaterne.

Google værktøjer

Google har et par hjælperedskaber som det kan være umagen værd at sætte sig ind i, specielt i hvornår det kan betale sig eller ej at tage dem i brug. Og det lærer man kun ved at forsøge og lære af erfaringen.

• Google Oversæt kan i visse tilfælde åbne porten til andre sprogs verdener. Den skal bruges med omtanke. Men det kan betale sig at få et indtryk af hvor Oversæt også tilfører noget, eller det blot er spild af tid.
• Automatiske søgninger. Eller Tilpasset Søgning. Hvis du har behov for at følge med i et emne gennem længere tid, dvs. måneder eller år, kan Tilpasset Søgning sparer dig for en del tid. Den sender automatisk besked når der kommer nyt.
• Det forkætrede Google Plus+? Tja, jeg har det lidt ambivalent med det. Lidt som med Tilpasset Søgning. Det bliver hurtigt en rodebunke hvor det kan være svært at finde guldkornene. Det kræver også en bunke tid at finde de rigtige kontakter. Umagen værd? Nok mest for mere nørdede internetsøgere.

 

Så det strategiske

Når det først disse teknikker sidder på rygraden, er det tid til at tænke mere strategisk. Google vil altid give dig gode resultater. Og det kunne forlede nogen til at tro at man har fundet det rigtige. Min erfaring er at man aldrig skal stille sig tilfreds med det, men prøve noget nyt. Som oftest finder jeg overraskende meget mere ved at "tænke ud af boksen".

Det måske allervigtigste at holde sig for øje er at sproget er så mangfoldigt. Hvad et menneske bruger til beskrive noget, kan et andet menneske beskrive med andre ord. Med andre ord: Man skal prøve at "tænke ud af boksen", altså sin egen boks: Kan det tænkes at andre formulerer sig anderledes end jeg gør? Google har godt nok nogle redskaber (synonymsøgning fx) til at kompensere for det, men man kan ikke være sikker.

Hvis man er i tvivl, kan det ofte give inspiration ved simpelt hen at starte en søgning inden for den sprogverden man nu kender. I stedet for at kigge på fundene, forsøger man at kigge i fundlisten efter alternativer til ens egne søgeord. Kig de første fundsider igennem, og skriv en liste over de ord som måske/måske ikke kan give dig andre og brugbare resultater.

Dansk, engelsk eller italiensk?

Sproget alene byder på mange variationer. Overordnet selvfølgelig om det er dansk, engelsk, spansk osv. Når man fx søger fotoer og billeder, kan man med fordel bruge engelsk. Eller hvis man gerne vil have lokale fund, kan det betale sig at søge med det lokale sprog (Venedig= dansk udgave af Venezia, mens Venice er den engelske udgave, og de giver alle forskellige billeder). Kombiner eventuelt med OR for at søge på alle sprog på en gang.

Selv inden for et bestemt sprog er der variationer. Der er fagsprog, hverdagssprog, synonymer, slang, hypet og ikke-hypet sprog, osv. Nogle gange kan man endog bruge disse variationer til at afgrænse, andre gange vil man gerne søge på det hele. I stedet for at taste løs, kan det derfor betale sig at brainstorme og skrive en række ord op.

Sidst, erfaringen. Hvis man holder sig til gamle vaner, så får du resultater derefter. Hvis ikke du konstant er på jagt efter nye muligheder, søgestrategier og søgeuniverser, så vil jeg vove den påstand at du slet ikke får den totaloplevelse det er at bruge mindre tid på at søge, og mere tid på at læse og blive klogere. Hvis man får en oplevelse ud af bare at surfe rundt, så er det selvfølgelig godt nok. Men hvis man heller vil bruge tiden til at læse seriøse og vedkommende internetsider, så håber jeg at de ovenstående råd vil hjælpe på vej.

God sommer!