Jeg har tidligere på Internetsøgning, bl.a.
den 9. juli, funderet over hvordan man får sit daglige behov for nyheder dækket. Før kunne man det gennem de(n) daglige avis(er). Men de er alt for snæversynede eller for debatorienterede. Så her er nogle tips til hvordan man sammenstrikker sin egen avis. Man kan også læse fx
Berlingske Tidendes brugsanvisning til RSS.
Min avis kan ses på
Netvibes. Det er den offentlige version og adskiller sig kun fra min private ved at de læste artikler ikke er gjort matte. Man klikker først rundt i fanebladene (Generelt, Danmark, Internationalt osv), og kigger så på overskrifterne fra de forskellige nyhedsmedier. Udvælger hvad man vil læse og efter få klik har man det på skærmen.
1. RSS-læser
Det første man skal bruge er en RSS-læser. Man behøver ikke forstå hvordan de fungerer for at bruge dem. Udvalget er stort. Jeg bruger en der hedder
Netvibes. Fordelen er at den ligger online og jeg kan logge på hvorsomhelst. Opsætningen og funktionerne kan være forskellige, men grundlæggende fungerer det ens. Nogle kan downloades, andre er online ligesom en almindelig email-konto.
Sådan ser min avis ud. Det kan være svært at se på billedet. Men under papirskibet har jeg lavet forskellige faneblade (det kan man hurtigt gøre på Netvibes): Generelt, Danmark, Internationalt, Internet, Kultur, osv. Herefter er der så forskellige nyheder, i dette tilfælde Berlingske Tidende, Jyllandsposten, Politiken og Kristeligt Dagblad. De med fedt angiver at det er nye som jeg ikke har læst.
2. På jagt efter feeds
Når først man har fået fingre en en RSS-læser, skal man fodre den med RSS-feeds. Der er ikke så meget kompliceret ved dem, det er bare internetadresser. De kan bare noget andet end en almindelig internetadresse. De sender nemlig besked til din RSS-læser hver gang der sker noget nyt på adressen, i dette tilfælde offentliggjort en ny artikel.
For at komme i gang har Netvibes allerede installeret nogle RSS-feeds. Så kan man starte med at øve sig på hvad man kan gøre med dem. Navigationen er nogenlunde standard for hvad man måske kender andre steder fra: Flyt med drag-and-drop, klik x for at fjerne ting, klik tandhjulet for at redigere, osv.
Så enkelt ser et RSS-feed ud: Det er bare en internetadresse! Dette er fundet på Berlingske Tidende. Avisen har snesevis af specialiserede RSS-feeds, hvis man ikke orker at læse samtlige igennem. Så går man kun noget om det emne man interesserer sig for og kan fravælge de andre.
At finde RSS-feeds er faktisk den mest tidskrævende del af arbejdet. Men når først det er overstået, så er det gjort en gang for alle. Den måde jeg finder dem på, er at søge på Google på et medies navn og RSS-feeds. Altså fx
Berlingske Tidende rss feeds. Man vil ret hurtigt finde
en side på Berlingske Tidende som indeholder forskellige nyhedstyper: Seneste nyt, globalt, nationalt, sport, osv. Klik på dem. Globalt ser fx sådan ud:
http://www.b.dk/feeds/rss/Globalt.
3. Indlæs feeds i læseren
Kopier dette link og indsæt det i RSS-læseren. I Netvibes er der forskellige muligheder.
Kik på mine for at få en fornemmelse af hvad det er. Jeg har inddelt mine nyheder i forskellige emner i faneblade: Generelt, Danmark, Internationale, Sport/kultur osv. Men det er forskelligt fra læser til læser hvad man kan gøre. Hvad der er ens for alle er, at man skal tilføje det fundne RSS-feed. I Netvibes trykker du fx på "
+Tilføj", indsætter feedet i feltet, og klikker på pilen (søg). Efter få sekunder kommer den lille firkant med FEED og man kan se hvordan det vil komme til at se ud. Herefter kan man vælge at tilføje eller ej.
I Netvibes klikker man + Tilføj og vælge undermenuen Feeds. Bemærk ikonet for feeds. Det findes mange steder fra, fx i browsere. I browseren lyser den orange hvis der er et feed på en side.
Eksempler på feeds
Sådan bliver man bare ved og ved. Man kan finde RSS-feeds på de fleste landsaviser. Udover Berlingske Tidende også på Politiken (se helt nederst på deres side under
Tjenester, RSS),
Jyllands Posten,
Kristeligt Dagblad,
Arbejderen, osv. Men man kan også finde dem på
Reuters, BBC, CNN,
New York Times og andre nyhedsmedier.
Huffington Post har et væld af muligheder for at specialisere emner.
Human Rights Watch.
Videnskab.dk. Ofte falder man over dem ved et tilfælde.
Man kan også søge efter feeds på søgninger på nyhedstjenester som Google News, Yahoo News, Bing News og andre. Her vil feedet altså bare være en søgning på et bestemt emne, som man selv kan vælge. Netvibes har allerede en gadget så man bare kan tilpasse den.
I starten når man indsætter et feed vil der komme et hav af artikler frem. De vil normalt være med fedt, og hvis du har læst dem vil de blive grålige. I Netvibes kan man ved at klikke i tallet for ulæste feeds få dem markeret som læste.
Begræns og raffiner
Jeg foretrækker ikke at trække flere ind end jeg regner med at kunne overskue. Man skulle jo nødig bruge din tid på administrative opgaver. Meningen er at læse nyheder, ikke administrere. Et feed fjernes med få klik. Desuden kan man i de fleste læsere også vælge forskellige udseender. Listeform, med/uden billeder, magasinopstilling, osv. Jeg foretrækker et enkelt design med overskrifterne.
Man vil også hurtigt finde ud af at Netvibes fungerer på samme måde som
de fleste email, Outlook, Gmail, Yahoo Mail, Facebook og andre: Øverst
til højre er logud,
dashboard og indstillinger. Til venstre der
forskellige menuer som man bruger til at arrangere undermenuerne. Her er også Tilføj-knappen. Den skal man til at bruge nu, for nu skal man nemlig til at tilføje RSS-feeds!
En af de gode ting ved RSS-feeds er at de bliver hentet fra mange forskellige medier som man måske ikke lige er opmærksom på. Fx
The Equalizer, et internationalt medie for kvindefodbold. Her kunne man læse en meget god dækning af EM.
Forræderi mod papiraviserne?
Papiraviserne har alene det sidste år omkring 15% af læserne. Nyheder, nyhedsanalyser og
debat er et afgørende element i demokratiet. Det er
dårligt nyt! Men min personlige holdning er
at det journalistiske niveau er for ringe,
styrtdykkende mod et endnu elendigere stade og ikke bidrager til den
demokratiske proces på en fremadrettet måde. Så jeg er hvad man kunne
kalde frustreret!
Samtidig med en bevidsthed om
oplysningens afgørende nødvendighed, ligger så irritationen over svigtet
fra papiraviserne og for at jeg skulle betale 5.000 kr. årligt for
noget jeg groft sagt ikke anser for mere end papiraffald. Jeg ville gerne være blevet forskånet for besværet med Netvibes. Men ...