I stedet for den daglige avis

Jeg læser ikke papirdagblade længere. Men masser af nyheder. I princippet er papiraviser en god ide. Men det er indholdet jeg går efter, ikke gode ideer. 31 maj dumpede det sidste papirdagblad ind i vores postkasse. Nåede aldrig at fejre 60 års jubilæum med dem.

Mit liv med papiraviser

Jeg er opvokset med aviser - Jydske Tidende (fusioneret 1991 med Jyske Vestkysten) og Berlingske Tidende samt gratisaviserne Gråsten Avis og Broager Tidende, eller Braue Tidende, som den hed dengang og på de kanter. Senere har jeg gået hele det politiske spektrum igennem, fra Jyllands Posten og Kristeligt Dagblad over Information til Socialistisk Dagblad (lukket 1982). Så jeg vil nok mene at "jeg har været der".

En af mine barndomsaviser, Gråsten Avis eller Æ Gråstehne som den blev kaldt, eksisterer såmænd stadig. Nyhederne ser ikke ud til at have ændret sig synderligt: Ringridning, trafikuheld og butikslukninger fylder stadig en del. 

Nyheder en demokratisk nødvendighed

Når sudoku til længerevarende toiletbesøg er det eneste man længes efter, så er ideen "papiravis" blevet et ikon og 5.000 kr. om året for at fylde 4 papircontainere.

Borgere i et demokrati har pligt til at holde sig orienteret med hvad der sker, ikke bare på det lokale plan, men også på det nationale og internationale plan. Det gør man næppe gennem dagbladene. Nu skal der skrappere midler til. Når bjerget ikke kommer til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. Når nyhederne ikke kommer til Erik, må Erik komme til nyhederne.

Det kræver knofedtsarbejde. Tingene kommer ikke af sig selv. Det er heller ikke meningen at man hver dag skal bruge oceaner af tid på at søge. Her er imidlertid nogle tips til at komme i gang med hurtigt at få stablet sin egen nyhedssøgning på plads. Mere uddybende artikler, og mere tidsbesparende.

De gratis glæder

Hvad angår dybdegående analyser, er vi i Danmark så heldige at have to institutioner, en borgerlig CEPOS og en socialdemokratisk Ugebrevet A4. Eller den erklærede uafhængige tænketank Kraka. Hos alle kan du få nyhedsmail. Meget af den hidsige debat som fylder aviserne stammer herfra, så hvorfor ikke bare gå direkte til kilden? Personligt er jeg ret irriteret på de blodtryksforhøjende debatartikler. Jeg har det bedst uden støjsendere til at hidse mig op. Gå selv i gang med også at finde internationale analyseinstitutioner. It's a jungle out there!

På enhver søgemaskine med respekt for sig selv kan du personalisere dine nyheder, fx på Google News. Det betyder at når du åbner Google News, vil den være opdelt i forskellige udvalgt sektioner der viser et udvalg af overskrifter over hvad Google anser for de mest relevante nyheder. Det fungerer langt fra optimalt. Men meget bedre end at bladre sig gennem en avis med stort set ingen artikler du gider læse.

I Google News har du mulighed for at indstille forskelle overordnede temaer så du får alle nyheder (Always) eller aldrig (skraldespanden), eller noget midt i mellem.

RSS-læsere er godt til overblik. Jeg bruger Netvibes, men de fleste andre har muligheder for at hente præcis de nyheder ned som du gerne vil læse. Eller rettere: Sortere de nyheder fra som ikke siger dig noget alligevel.

Netvibes kan hitte RSS-feeds fra flygtige nyhedssider. Her et uddrag fra Kristeligt Dagblad, Time, CNN og US Today. Der er flere nedenunder, BBC, Washington Post osv. Men pointen er: Du kan selv shoppe aviser og lægge dem ind efter eget behov. Du kan så hurtigt skaffe dig et overblik over dagens/ugens nyheder.

Facebook og Google+

De sociale tjenester som Facebook og Google+ kan også bruges. Men her blander der sig som bekendt en række private ting, især på Facebook. Google+ er langt at foretrække hvad angår at følge med. Jeg bruger mest Google+ til at finde nyheder til Internetsøgning. Jeg har et faneblad (kaldet Avisen) hvor jeg følger med i weblogs, nyhedskilder og privatpersoner der skriver om søgning på internettet.

Jeg har også overvejet at betale for onlinenyheder. Jeg vil meget gerne betale for dybdeborende, uafhængig og oplysende journalistik og nyhedsformidling. Journalister skal jo leve som alle andre. Problemet er at dagbladsjournalister ikke længere leverer varen. Efter 3 måneder uden papiravis må jeg konstatere, at livet er blevet for kort til papiraviser.

Tidsbesparelser og bedre nyheder

Hvordan ligger det så med tidsforbruget på alt dette? Jeg vil vove den påstand at jeg hurtigere finder langt mere relevant nyhedsstof end i papiraviserne. Det kan så godt være der slipper nyheder igennem jeg ikke lige nåede at følge med i. Men er det verdens undergang? Verden klarer sig nok uden min holdning og viden om hvad der sker. Desuden er papiraviserne fyldt med støj i form af artikler som man kun læser fordi "det er da meget pudsigt". Eller af kedsomhed.

Hvordan med indholdet i nyhedsstrømmen? Det er svært at konkludere. Men generelt synes jeg at jeg når at læse mere udenrigsstof. Det er en stor fordel. Danske aviser er navlebeskuende. Vi griner ofte af amerikanerne for at være selvcentrerede og driller med at de tror Danmark er hovedstaden i Sverige. Men papiravisernes udenrigsstof er langt værre end det.

Som Internetsøgnings læsere vil vide, er jeg glad for at dele selv. Bidrage med artikler, helst dybdeborende. Stof af denne type er allerede en del af nyhedsbilledet. Internetsøgning er eksempel på en lille niche med et ekstremt lille omend trofast læserskare. Huffington Post er et eksempel på at det også kan lade sig gøre at skabe et massefænomen på rekordtid. Og også et symptom på et enormt udækket nyhedsbehov. På at utrolig mange skriger efter at læse nyheder.

Skåret ud i pap og skrevet med fedt: Overordnet vil jeg gerne medgive at dette er en meget utilfredsstillende løsning. Men den er affødt af mangel på en bedre!

For bedre journalistik!

Der er brug for seriøse og professionelle journalister journalister der kan det journalistiske håndværk. Men hvis de professionelle journalister på papiraviserne ikke lever op til dette, hvad er den logiske konsekvens? Hvis du bestiller og betaler en professionel murer og vedkommende leverer miskmask i gør-det-selv-kvalitet - er svaret indlysende. Et fag kan ikke overleve på et forældet renomme eller på at det i teorien er "en god ide". Det gælder for øvrigt også bibliotekarer.

Danske medier sakker bagud

På bundlinjen står at avisernes oplagstal rasler ned. Som et af de få lande i verden har danske dagblade nægtet at lade søgemaskiner bruge links. Det betyder at stort set alle lande i verden undtagen Danmark har en lokal Google News udgave. Vi har en fremragende avisdatabase som Infomedia, men tilgængeligheden meget besværlig og brugen som følge heraf forbeholdt de få.

Aviserne har brugt millioner, måske milliarder af kroner på at satse på papir. Tænk gratisaviserne. Og derfor modsat stort set resten af verden brugt mindre penge til at afprøve, eksperimentere og udvikle internet onlinenyhedsmedier.

Det burde ellers være indlysende at der er et marked her. Med udbredelsen af smartphones, tablets og andre maskiner. Her må folk i stedet ty til fx engelske nyheder. Vi vil endog gerne betale for det. Dermed går danske medier glip af et ukendt antal kroner. Argumentet om at vi skulle bevare den danske kultur ved at indrette avismarkedet som vi har gjort, har haft den modsatte effekt.

Trænger journalister og redaktionerne til et los i røven? Hvad enten de ikke kan deres håndværk eller ikke får lov til det af redaktionerne? Er det tid at sende et budskab og sige fra over for den behag-læserne-og-annoncørerne-journalistik der præger dagbladene? Jeg kender ikke svaret. Det er der sikkert mange kloge journalister der kan svare bedre på.

Her har jeg ikke taget radio og tv med. Dem kan man bruge til at få emneord og overskrifter til interessante og relevante nyheder.