Delicious

Delicious var et af de allerførste større bogmærkedelingsværktøjer. Og med på enhver Web 2.0 liste over de 10 vigtigste redskaber - for 6-8 år siden (2003). Ideen var genial: At løse det problem at bogmærker fra browseren kun kan bruges, hvis du sidder ved den computer hvor de er hentet til. Og så er der meget begrænsede redigeringsmuligheder.

Delicious' ide er at du i stedet har dem på internettet. Du får mange muligheder for at redigere, og du kan dele dem med alverdens interesserede. Det eneste du skal, er at oprette en konto, og så ellers bare gå i gang med at samle, dele og finde inspiration fra andre som gør det samme som du.

Men tiden og udviklingen går hurtigt, og Delicious fik aldrig rigtig noget massegennembrud. Heller ikke efter at Yahoo! i 2005 købte det. Fem år efter (2010) var der endog rygter om at Yahoo! ville lukke Delicious. Det blev dog senere korrigeret til at de ville sælge, nemlig til AVOS Systems, som overtog det i april 2011. AVOS siger måske ikke de fleste så meget, men bag firmaet står såmænd grundlæggerne af YouTube, Chad Hurley og Steve Chen.

Personligt var jeg meget begejstret i starten, men jeg må jo med skam i mælet erkende at det seneste link jeg har lagt ind er helt tilbage fra 2006. Som så mange andre kontoindehavere fik jeg i sommerferien et brev om at nu sker den endelige overførsel fra Yahoo! til AVOS, inden 23. september.

Der er ikke sket så meget siden 2006. Jo, der er kommet noget som hedder Stacks. Se selv videoen på Delicious' hjælpeside. Men ellers ligner det hele sig selv.

 Her er et af de link som jeg har på Delicious. Det er en side som giver et overblik over Googles mange søgemuligheder - på en side. Jeg kan aldrig huske adressen på den side. Med Delicious har jeg gemt denne min viden. Problemet for mig er så, at jeg skal finde den blandt alle mine link på Delicious. Ja, livet er ikke helt enkelt!

Internettets sociale aspekt er blevet mere udtalt siden Delicious' start. Dengang var det kun i sin spæde start. Noget som man kunne drømme om. Men nu er det sociale i sig selv blevet et vigtigt element for succes. Googles søgemaskine er en stor succes fordi den er, nå ja, stor. Fordi kun en intelligent udnyttelse af milliarder af søgninger vil kunne præstere en forbedret sortering. Mindre søgemaskiner har ganske enkelt ikke maskinel "erfaring" nok til at hamle op med Google.

Ironisk nok er det aldrig lykkedes Google at få succes med andre sociale værktøjer. Jo, Orkut er en succes i Brasilien og Indien, men Worldwide er det Facebook der er løbet med palmerne. Google Waves var teknisk set fantastisk, men slog aldrig igennem, og det er tvivlsomt om Google+ gør.

Jeg er vist blevet for doven til at have endnu et sted at gemme gode links. Google dækker mit behov, og så er det jo så bekvemt kun at skulle logge på et sted, og huske hvordan det fungerer dér. Livet kan blive for kort til alt for mange konti, som fx Delicious.

Når det er sagt, så vil jeg da varmt anbefale Delicious hvis dette er måden for dig at samle informationer.

Tidsskifter i Google Bogsøgning

Meget er sket siden mit første indlæg om tidsskrifter i Google Bogsøgning. Den gode nyhed er at de nu kan findes via Københavns Bibliotekers hjemmeside. Der er tale om knap 100 titler, tidsskrifter og årbøger. De dækker over ca. 730 bind. Dvs. i gennemsnit 7-8 bind for hver. Men der er store variationer: Visse tidsskrifter findes kun i en enkelt årgang, enkelte komplet indtil 1870.

Dvs. at du vil kunne finde (næsten) komplette serier af nøgletidsskrifter som fx Ugeskrift for Læger, Bibliotek for Læger, Kongelige Videnskabers Selskaber og andre (natur)videnskabelige tidsskrifter. Tidstypiske tidsskrifter. Debattidsskrifter. Langt hovedparten har ikke før været tilgængelige, udover til læsning på bibliotekernes læsesale.

I det ovennævnte indlæg har jeg beskrevet mulighederne i denne specielle form for litteratur. Så jeg vil blot henvise læserne til denne. Listen ordnet systematisk efter bibliotekernes opstillingssystem, følger her:


1  For Literatur og Kritik                      
2  For Literatur og Kritik                      
3  Jødernes Krønike                            
4  Nordisk tidskrift for christel              
5  Nordisk Universitets-Tidskrift              
6  Samleren                                    
7  Tids-Skrift for Kirke-Krønike                
8  Aarsberetninger fra Det kongel 02.9        
9  Nordisk Universitets-Tidsskrif 05.5        
10 Folkevennen \Kristiania   05.53        
11 Nordisk tidskrift för politik, 05.56        
12 Dansk Litteratur-Tidende   05.6        
13 Dansk Maanedsskrift   05.6        
14 Danske Samlinger for Historie, 05.6        
15 Danskeren \Kbh. : 1848\        05.6        
16 Figaro                         05.6        
17 Fædrelandet \Kbh.\             05.6        
18 I Hjemmet                      05.6        
19 Intelligensblade               05.6        
20 Journal for Literatur og Kunst 05.6        
21 Kiøbenhavnske nye Tidender om  05.6        
22 Det Kongelige Danske Videnskab 05.6        
23 Det Kongelige . Historisk og f 05.6        
24 Det Kongelige Danske Videnskab 05.6        
25 Minerva \Kbh. : 1785\          05.6        
26 Morskabslæsning for den danske 05.6        
27 Nord og syd \Kbh. : 1848\      05.6        
28 Nordisk Penning-Magazin        05.6        
29 Nordisk Tidsskrift for Littera 05.6        
30 Nordisk Ugeskrift              05.6        
31 Ny Minerva                     05.6        
32 Skrifter, som udi det Kiøbenha 05.6        
33 Evangelisk Ugeskrift           20.5        
34 Nordisk Kirke-Tidende          20.5        
35 Nordisk Tidskrift for Christel 20.5        
36 Ny kristelig Samler            20.5        
37 Nyt theologisk Tidsskrift      20.5        
38 Theologisk Bibliothek          20.5        
39 Theologisk Maanedsskrift       20.5        
40 Theologisk Tidsskrift \Kbh. :  20.5        
41 Theologisk Tidsskrift for den  20.5        
42 Tidsskrift for udenlandsk theo 20.5        
43 Ugeskrift for den Evangeliske  20.5        
44 Kirkehistoriske samlinger      27.605       *
45 Juridisk Tidsskrift \Kbh. : 18 34.05        
46 Juridisk Ugeskrivt              34.05        
47 Tidsskrift for Retsvæsen       34.05        
48 Chronologisk Samling af de i A 34.64        
49 Departementstidende             34.64        
50 Kongelige Rescripter og Resolu 34.64        
51 Samling af Love og Anordninger 34.64        
52 Samlinger til Fyens historie o 46.4 Fyn    
53 Samlinger til jydsk Historie o 46.4 Jylland
54 Det Kongelige . Naturvidenskab 50.5        
55 Det Kongelige Danske Videnskab 50.5        
56 Naturhistorisk Tidsskrift      50.5        
57 Skrivter af Naturhistorie-Sels 50.5        
58 Tidsskrift for Naturvidenskabe 50.5        
59 Tidsskrift for populære Fremst  50.5        
60 Tidsskrift for Mathematik      51.05        
61 Tidsskrift for Physik og Chemi 53          
62 Videnskabelige Meddelelser fra 56.05        
63 Botanisk tidsskrift            57.05        
64 Nyt Magazin for Kunstnere og H  60.5        
65 Ugeskrift for læger             61          
66 Bibliotek for læger \1821\     61.05        
67 Det Kongelige Sundhedskollegiu 61.4        
68 Archiv for pharmaci og chemi   61.5505      
69 Nordisk Landvæsens og Landhuus 63.05        
70 Tidsskrift for Fiskeri         63.905      
71 Journal for udenlandsk Littera 80.5        
72 Kritik og Antikritik           80.5        
73 Maanedsskrift for Litteratur   80.5        
74 Prometheus                     80.5        
75 Dansk Literatur-Tidende for Aa 81.05        
76 Tidskrift for Philologi og Pæd 89.05        
77 Antiqvariske Annaler           90.5        
78 Archiv for Historie og Geograp 90.5        
79 Historisk tidsskrift \Kbh. : 1 90.5
80 Historisk Tidsskrift \1839\    90.5        
81 Nordisk Tidsskrift for Oldkynd 90.5        
82 Nyt historisk Tidsskrift       90.5        
83 Orion \Kbh. : 1839\            90.5        
84 Årbøger for nordisk oldkyndigh 91.1505
85 Annaler for Nordisk Oldkyndigh 95.05
86 Annaler for Nordisk Oldkyndigh 95.05
87 Antiquarisk Tidsskrift         95.05
88 Historiske Aarbøger            95.05        
89 Danske Magazin \1842\          96 (96.05)
90 Danske Magazin \1745\          96.05        
91 Nye danske Magazin             96.05        
92 Nye Samlinger til den Danske H 96.05        
93 Danmarks Gejstlighed           99.327     

Facebook mere gennemskuelig

Facebook er gentagne gange blevet kritiseret for at sløse med fortroligheden af det som brugerne lægger. Men indtil videre har der ikke været andre konkurrenter, så det har firmaet bag stort set valgt at se stort på. Med Googles lancering af Google+ ændrede det sig, og det har også kunnet mærkes på Facebook.

Ikke at sikkerheden er blevet skærpet. Men det er nu blevet nemmere og mere synligt. Der synes at være en stiltiende aftale blandt internetfirmaer om at lægge en menu øverst til højre med login og direkte adgang til kontoindstillinger. Det gælder Yahoo, Google, Linkedin og Facebook. Det kunne ellers tidligere være en træls affære fx at skulle skifte kode. Hvor var det nu den pågældende konto havde lagt det? Og hurra for det, set fra forbrugersynspunkt, hvor det bare er irriterende at skulle omstille sig fra det ene til det andet.

Med to klik er du faktisk allerede der hvor du skal være (Privatindstillinger). Noget der er værd at bruge lidt tid på, er hvordan tags virker. Tags er de emneord som andre (eller du selv) sætter på fx fotoer.

I denne menu kan du styre hvordan billeder bliver offentliggjort, for hvem og hvor henne. Brug lidt tid på at sætte dig ind i de fem forskellige muligheder vist på billedet herover. Ifølge medierne er især unge ikke altid fuldt bevidste om hvordan de kommer til at fremstå på Facebook. Når fx arbejdsgivere checker dig på Facebook, er det måske ikke ligefrem en fordel at du optræder med en gevaldig kæp i øret på de fleste fotoer.

Læs mere på
ComOn.
Search Engine Land.

"The Dark Side" af Søren Kierkegaard

En del af Søren Kierkegaards værker er i Google Books. Og de er i forvejen godt dækket ind på bibliotekerne. Det samme gælder ikke for hans samtidige med- og modspillere, der mest er kendt fra sekundær litteraturen. Deres værker er (måske med rette) gået i glemselen. Men for nysgerrige er der dukket en halv snes af dem op fra glemselen, i  Google Books.

Kierkegaard var "sejrherre" i de fleste polemikker han involverede sig i. Eftertiden husker vel mest Corsaren. Oh har også hørt om "Kirkekampen". En "kamp" han udspillede efter at både faderen og dennes ven biskop Mynster var døde. Den opsparede galde gav sig udtryk i et enmandskorstog, der måske sluttede med selve begravelsen i november 1855. Læge Henrik Lund opførte en alternativ begravelsesceremoni til stiftsprovst E. C. Tryde og storebror P.C. Kierkegaard.

De to biskopper Mynster og Martensen er velkendte. Men hvad med den lollandske præst Ludvig Gude, præsten Ludvig Zeuthen, storebror P. C. Kierkegaard, Vilhelm Birkedal, Hans Rørdam og andre? Kierkegaard-fanatikere kan nu gøre sig bekendt med hvad disse egentlig skrev i Kirkekampen. Jeg har lavet et lille bibliotek om denne litteratur.

Ludvig Zeuthen (1805-1874) var præst, og nevø til Henrik Steffens.  Han var dybt imvolveret i polemikker og i 1855 udgav han nogle polemiske blade mod Søren Kierkegaard umiddelbart før han døde.  Kierkegaard.

Frænde er frænde værst synes at gælde forholdet mellem Søren og hans ældre bror, P.C.Kierkegaard (1805-1888), især i 1855. Lillebror Søren blev kaldt en "skæmtende eller bandende profet" og lillebror svarer igen ved at kalde storebror "dunstende pjalt".

Allerede i 1840-42 var storebror aktiv skribent i Tidsskriftet Nordisk tidskrift for christelig theologi . Og som præst lidt rebelsk, idet han kom i konflikt med statskirken om tvangsdøbning af børn af baptistiske forældre. Han nåede så langt som til at blive biskop i Ålborg 1856 og kultusminister i 1867. Hans samlede skrifter blev udgivet 1902-1905, men haves næppe på mange biblioteker.

Apropos Kierkegaard, så findes der i Google Books en titel, Stadier på Livets Vej af en vis Hilarius Bogbinder. Originaludgaven er en raritet som ikke længere kan lånes, kun beses på læsesale.

Googles søgealgoritme

Du har sikkert bemærket det, og det har også et navn. Dette at du i dine søgninger får en masse kopier af det samme indhold, blot med forskellige adresser.  Dette skyldes at nogen har lavet scaper sites. Det er spamhjemmesider som kopierer alt deres indhold fra andre hjemmesider, ved at bruge web scraping. Sikkert imod deres vilje er open content-hjemmesider storleverandører til disse scraper sites. Nogle gange kan sådanne scraper sites endda manipulere sig til højere ranking end de originale sider.

Problemet er eskaleret i 2011, og er nu så omfattende, at Google på det seneste har prøvet at bekæmpe effekten fra disse scraper sites via sin søgealgoritme. Søgemastodonten har endog appelleret om hjælp fra internetsamfundet til at identificere problemerne.

Der er for så vidt ikke noget ulovligt, endsige odiøst i web scraping, med mindre den kopierer noget ulovligt, fx i forhold til ophavsretslovgivningen. Der er oven i købet firmaer som sælger de nødvendige programmer. Og hele ideen i open content er jo netop at ting kan genbruges. Problemet er når dette tager et sådant omfang (hvad hensigten end er) at søgeresultaterne bliver væsentlig dårligere.

Du behøver ikke engang at betale for det, men kan selv lave det, hvis du er blot en smule fortrolig med html. Der findes talrige vejledninger i hvordan hvis du laver en almindelig websøgning på web scraping. Fx denne post.

Hvis du har brug for en kort introduktion til kernen i al Google-søgning - nemlig søgealgoritmen - så kig på den video, som Google selv har produceret. Det er selvfølgelig selskabets egen version af sandheden, men den giver et indtryk af hvor vigtigt det er for Google hele tiden at justere sorteringen i forhold til ændringer på internettet.

Om Google vil lykkes med det, vil tiden vise. I det store og hele lykkedes det da at bekæmpe en af de største plager i internettets spæde start, link farme. Så vi kan håbe at også dette fænomen vil blive udmanipuleret fra søgeresultaterne.

Der har været en del artikler om fænomenet i Search Engine Land:
Search Engine Land.
Search Engine Land.
Search Engine Land.
Search Engine Land.