Cholera - Et Google Bogsøgning eksempel.

Kolera-epidemien (eller epidemierne) i 1800-tallet er et godt eksempel på hvor Google Bogsøgning kan være nyttig. Lige for at repetere fra Den Store Danske Encyklopædi:

Siden 1817 har der været syv sådanne udbrud; under den tredje pandemi i 1853 nåede infektionen Danmark og rasede i København, hvor ca. 7200 blev ramt med ca. 4700 dødsfald til følge. Siden har der ikke været kolera i Danmark, men den sjette pandemi nåede Hamburg i 1892.

Mange skriver opgaver om denne epidemi, især i København. Og selvfølgelig har biblioteket da bøger om emnet. Hvis du søger på biblioteksbaserne, vil der komme en snes brugbare titler. Især også hvis du husker at kolera i 1800-tallet mestendels stavedes cholera. I hvert fald i København. Andre steder kan der være problemer. Såvidt så godt. Biblioteksbaserne er altså ganske gode. Men som altid er der problemer:

• Du får ikke vist de poster hvor ordet ikke optræder i titel, note eller emneord
• Bøgerne kan være udlånt.
• Biblioteket har måske slet ikke bøgerne.

Her er det så at Google Bogsøgning kan komme til undsætning. Som tidligere skrevet, har den ganske mange fuldtekstbøger fra 1800-tallet, og dette er godt til at søge samtidige kilder fra den periode.

Det er bedst at søge i den avancerede søgning. Indstil den på dansk sprog og bøger i fuldtekst, eventuelt også eksepelvisning, hvis du bare er ude efter omtaler. Resten er ren søgeteknik med ordene cholera og kolera. Benyt selv de søgemetoder du plejer at bruge.
Fordelen ved Google Bogsøgning er:

• Du søger inde i bøger, og finder altså også materialer som du ikke kan finde med biblioteksbaserne
• Du får teksten med det samme. I princippet behøver brugerne slet ikke komme på biblioteket. Men heldigvis er det de færreste lånere som ved at Google Bogsøgning eksisterer, så bibliotekarerne kan virkelig være øjenåbnere her.
• Du får samtidige kilder til dokumentation af hvad samtiden skrev om kolera.
• Du kan manipulere med resultaterne med venstre-menuen.

Blandt de ting som du ikke finder via biblioteksbaserne (i hvert fald ikke så enkelt) er artikler fra Ugeskrift for Læger, Archiv for pharmaci og technisk chemi med deres grundvidenskaber (hvor du kan se hvad samtidens læger gav kolera-patienter). men derudover finder du altså også flere af hovedkilderne, Beretning om Cholera-Epidemien i Kjøbenhavn : 12 Juni-1 October 1853 og Brickas Cholera-Epidemien i Kongeriget Danmark i Aaret 1853 . De findes kun på Københavns Rådhusbibliotek.

Så i dette tilfælde er der så sandelig noget at hente i Google Bogsøgning. Er bibliotekarer så blevet overflødige? Nej, slet ikke. Kun vi ved at kolera i 1800-tallet stavedes cholera, og at København også skal søges under Kiøbenhavn eller Kjøbenhavn. At der ikke var nogen retstavning så epidemi også stavedes på mange måder. Basisviden for bibliotekarer, eller burde i hvert fald være det.

Mønstre i Google Bogsøgning

Efter et par ugers intense eksperimenter med Google Bogsøgning, har jeg fundet et bestemt mønster. Det følgende er fuldstændig udokumenteret og jeg har ikke kunnet få det verificeret fra officiel side (Dvs. fra Google). Men her er mønsteret, som jeg vil tillade mig at formulere i følgende "regel":

Ved søgninger som udløser mere end mellem 200 og 500 titler, vil Google udvælge et antal hundreder.

Ved meget store søgeresultater kan du derfor forsøge at ændre på de 200-500 titler som Google Bogsøgning åbenbart har valgt at udvælge. Det kan du gøre på følgende må:

• Skift mellem visningerne
• Skift fra sortering efter relevans til sortering kronologisk
• Inden for det kronologiske: Skift århundrede, eller vælg selv et tidsinterval.
• Skift til forskellige søgeord.
• Eller find på at metoder til at "blande kortene" på en anden måde.

Generelt: Stol ikke på det opgivne antal af resultater! Ofte angiver Google Bogsøgning at der er flere millioner. Men bladrer du til sidste side, vil du hurtigt opdage, at der kun er de nævnte 200-500 fund.

Hvis du skal gå i dybden, er det en god ide at gemme bøgerne i Mit Bibliotek på en bestemt boghylde. Her kan du hurtigt afmærke de vigtigste fund så du undgår at tage stilling til bøgerne flere gange. Posterne vil nemlig få en meget tydeligt afmærkning (bøger i forskellige farver).

Ved søgninger som udløser mindre end de 200-500 resultater kan Google Bogsøgning bruges til mange ting. Tag nu fx en søgning på Cubakrisen. Den udløser omkring 80 hits. Cubakrisen er et halvårligt tilbagevendende fænomen i folkebibliotekerne, hvor håbefulde gymnasieelever kappes om de få bøger vi har om Cubakrisen. Og det er meget vanskeligt at finde på biblioteksbaserne, eftersom søgninger på Cubakrisen ikke finder de bøger hvor den kun er omtalt på fx 5-10 sider.

Selv om søgningen ikke udløser nogen fuldtekstbøger, så kommer eksempelvisningen i Bogsøgning til undsætning. De omkring 40 reelle titler som søgningen finder, giver nemlig adgang til at se hvor Cubakrisen er omtalt i en række bøger som biblioteket måske kan skaffe. Og ikke nok med det: I mange af dem viser eksempelvisningen de sider som eleverne har behov for.

Så vi og eleverne er altså langt bedre stillet end før Google Bogsøgning. Jeg vil opfordre læserne til at eksperimentere med dette nye redskab. Jeg tror at vi slet ikke har opdaget, endsige udnyttet, potentialerne i det endnu. Det giver også optimisme på fremtiden for bibliotekarfaget. Der er stadig mangt og meget der venter på at blive opdaget, og som almindelige brugere ikke kan forventes at skulle vide. Der er stadig meget brug for informationsspecialister, bibliotekarer til at udforske og gøre sig fortrolige med internettets mange kringelkroge.

Kritisk sans? Jovist, det er der stadig brug for. Men kritisk sans som undskyldning for ikke at sætte sig ind i sit fag, nej tak! Så kom bare i gang!

Update på forrige post om Google Bogsøgning

Jeg har nu prøvet at gennemse mine to lister for dobbeltposter. Og luget dem væk. Ligeledes har jeg prøvet at gentage mine søgninger, og ikke fundet større mængder. Så det tyder på at jeg nu er tæt på at finde det "rigtige" tal på hvor mange danske titler der er indekseret i Google Bogsøgning:

• 1431 titler (opdatering 31. januar: 1527) kan findes med begrænset visning. Begrænset skal tages med et positivt forbehold. Det er faktisk ikke særlig begrænset, og vist nok endnu mindre begrænset, hvis du er logget på din Google-konto. Disse omfatter fortrinsvis nyere titler, altså titler fra omkring 1990 og frem.
• 1252 titler (opdatering 31. januar: 2.335) findes gratis, kvit og frit og i fuld visning. Disse titler er typisk ikke underlagt ophavsretsregler og er fra 1800-tallet (til omkring 1870). Så vidt jeg kan se stammer mange af dem fra New York Public Library.
• Ud over dette eksisterer der et ukendt antal danske bøger som du kun kan søge i uden at finde mere end enkelt ord og sætninger (slag på tasken, mindst 1.000 yderligere titler, opdatering 31. januar: mindst 1781). Jeg er i gang med at registrere dem. Udvalget er fortrinsvis bøger fra o. 1870 til 1980'erne. Dog også en bemærkelsesværdig stor mængde fra 2010.

Der ligger altså en samling på knap 3.000 (opdatering 31. januar: 5.500) danske titler i Google Bogsøgning som du kan læse helt eller delvist. Hvilket gør den til den største gratis kilde til digitaliseret dansk litteratur på internettet.
I den kommende tid vil jeg prøve at undersøge hvad vi kan bruge denne bogmasse til i bibliotekssammenhæng, og om linkene fra fx bibliotek.dk også virker. Dette er imidlertid ret tidskrævende. Så forvent ikke resultater lige med det samme.

Google Bogsøgning - en ommer

Overskriften på denne artikel skal forstås bogstaveligt, på to måder:

• Hvis du vil være sikker på at du har fået alt med i en Google Bogsøgning, så bliver du faktisk nødt til at gentage din søgning om og og igen, også flere dage i træk.
• Fordi du er nødt til at gøre det, kan man da vist godt tillade sig at spørge Google: Kunne I ikke have gjort dette bedre?

Nu til baggrunden for disse to påstande. Jeg har igennem flere år undret mig over at have fået endog meget vidt forskellige resultater frem i Google Bogsøgning. Jeg laver en del kurser rundt omkring og reklamerer varmt for Google Bogsøgning fordi det er den største samling digitaliserede bøger i hele verden. Det vil jeg stadg gøre, fordi det er et faktum. Men jeg har aldrig kunnet forberede mig særligt godt, da eksempler jeg har lavet blot en time i forvejen, ikke virker når de skal vises.
Det nedenstående skulle gerne afklare symptomerne. Grundene - dem kender jeg ikke. Men hvis jeg havde en direkte linje til Googles søgeeksperter, så er dette nok det mest brændende spørgsmål jeg kunne tænke mig at få svar på.
Når du søger et eller andet emne på dansk, får du gerne omkring 600 danske titler frem. Du skal ikke lade dig påvirke af statistiklinjen. Den viser ofte flere millioner hits. Men hvis du blader til enden af listen, vil du oftest ende op med maksimalt ca 600 hits.
Jeg har derfor lavet forskellige metoder til at checke hvor mange danske titler der er. For blot at nævne nogle få: Søgning på karakteristiske danske ord som forekommer i samtlige danske bøger men ikke i udenlandske er en metode (fx og det). En anden metode er at indstille den avancerede søgning til kun at søge danske ord og så søge på et karateristisk dansk ord, fx får, så. Hvorom alting er. Hver gang jeg har prøvet at lave en sådan opmålingssøgning og bagefter bladret frem til enden, får jeg ca. 600 titler frem.
Men det bemærkelsesværdige skulle vise sig i at det ikke er de samme 600 titler man får frem. Selv hvis du foretager den samme søgning med blot få minutter eller timers mellemrum. Og helt andre titler dagen efter!
Jeg besluttede mig derfor at prøve at afmærke de titler jeg fandt frem til ved de forskellige søgninger og "gemme" resultaterne fra gang til gang. Det kan du meget nemt gøre i Google Bogsøgning. Der er nemlig ved hvert fund en mulighed for at gemme dem i Mit Bibliotek. Jeg oprettede to boghylder: Eksempelvisning og hele danske bøger. De sidste to dage har jeg så igen og igen søgt lavet den samme søgning.
Og ikke nok med det. Det viser sig nemlig, at hvis du bruger Google egne variationer i venstremenuen...:

• Skift sorteringen fra relevans til kronologisk.
• Søge på uddrag, ebøger, gratis Google eBooks.
• Og gør dette i den samme søgning flere gange

... så får du hver gang du gør det, nye og andre resultater frem! Dette var højst overraskende. Venstremenuen antyder jo at det er den samme søgning der nu blot bliver omorganiseret. Men det er ikke tilfældet. Hvis du bruger den, ryger nogle fund ud, mens nye kommer til!
Generelt er fundene for fuldtekstbøger (altså der hvor du får hele bogen at se) bøger fra 1800-tallet. De supplerer således ganske godt Det Kongelige Biblioteks digitalisering. De er nået op til lidt før 1700-tallet. Eksempelvisningerne er ganske nye bøger. Der er bøger helt op til 2009 og årtier tilbage.
Hvor mange drejer det sig om? Jeg startede ud med 550 for nogle dage siden. I går eftermiddag var jeg nået op på lidt over 1.000. Før jeg gik i seng omkring 1.500. Og da jeg i morges atter en gang gentog søgningerne, nåede tallene op på hhv 838 og 957, altså omkring 1.800 titler. Jeg har hele tiden kørt de samme kriterier for udvælgelsen. Hvornår dette slutter, ved jeg ikke. Men jeg regner da med at fortsætte forsøger nogle uger endnu, eller indtil der ikke kommer nyere poster til.
Hvad grunden kan være, kan jeg kun gisne om. Jeg tror ikke det er fordi der kommer nye danske titler på alt i mens jeg søger. Mod det taler nemlig at det antal fund Google opgiver har været konstant i månedvis. Desuden kan jeg se at bøger kommer til og ryger ud, alt efter hvilke kriterier du lægger ned over søgningen (se ovenfor).
Af gængse grunde kan jeg kun tænke på at sammenligne med hvad Google selv skiver om pdf-filer og meget lange filer: De søger ikke hele dokumentet igennem, da dette ville tage meget lang tid. Derudover har Google også mindst 40 kopier af sig selv stående rundt omkring i verden, og du ved aldrig hvilken kopi du søger i. Det kan skifte fra søgning til søgning. Og der kan muligvis være variationer i opdateringen af disse. Disse to sidste ting skriver jeg dog uden at vide særlig meget om det.
Jeg kunne virkelig godt tænke mig en rigtig god forklaring fra Google. Og uanset forklaringen så mener jeg ikke at det er optimalt hvad Google her leverer. Det er, som overskriften antyder, en ommer at brugerne skal gøre deres søgninger ommer og ommer igen for at få et fuldstændigt resultat. Det kan accepteres i den almindelige netsøgning. Men for bogsøgning er det ikke optimalt.
Det ændrer ikke ved at Google Bogsøgning stadig er det bedste bud hvis du vil finde danske digitaliserede bøger. Intet kan indtil videre komme op på sådanne størrelser. Det er så bare ærgerligt at søgeredskabet er så mangelfuldt som her antydet.
OPDATERING kl. 15, onsdag. Jeg lavede en kontrolsøgning på dansk sprog, eksempelvisning/fuldtekst og søgeordene 0g det. Det er den søgning som jeg gennem flere år har brugt til at se hvor mange danske bøger der er i Google Books. For umiddelbart ville jeg jo tro at det ville give alle bøger: Hvilken bog på dansk indeholder ikke ordene og og det?
Resultatet af søgningen (når man bladrer til slutningen) var 420 bøger. Og jeg fandt ca. 20 nye titler i forhold til min tidligere afmærkninger. Men, samtidig er antallet af titler i mine to Boghylder i Google Bogsøgning nu på hhv. 1.390 og 990. Altså ialt 2.380 titler. Jeg har løseligt prøvet at kigge disse resultater igennem, og jeg kan ikke se hvad der skulle gøre at 5/6 af disse skulle udelukkes.
Gør jeg noget galt her? Eller er det bare ikke godt nok? Jeg spørger mig selv: Når jeg nu har fundet langt over 2.000 danske titler og ordene og og det forekommer i disse bøger, hvordan kan det så være, at når jeg søger efter dem, så får jeg under 500 frem? Og hvordan kan det være at jeg finder flere/andre hver gang jeg gør det, mens atter andre pludselig ikke er med i den selvsamme søgning?
Der er muligvis en fejlkilde derved at der ved nogle poster forekommer sidetal, af en eller anden grund som jeg ikke umiddelbart kan gennemskue. Fx optræder Breve til og fra Hans Christian Ørsted flere steder, selv om der kun er tale om et to-bindsværk. Men er det nok til at forklare de 2.000 ekstra poster? Det tror jeg ikke. Jeg vil senere arbejde videre med det.

Spor efter ILI 2010

Konferencer som ILI 2010 sætter naturligvis altid nogle tanker i gang når man går derfra. Således også hos undertegnede. Uden at jeg kan sætte præcise talere eller samtalepartnere på. Her er et forsøg på at samle nogle af disse strøtanker.

Ebøger og elektroniske tidsskrifter er forhåbentligt noget der er fremtid og fremgang i. Og det sker allerede nu på bekostning af referenceværker, papiraviser og papirbøger. Pressen skriver om det. Bibliotekets håndbogssamling og brugen af det illustrerer det til dagligt. Selvom det selvfølgeligt ikke har gjort det lettere for inkarnerede læsesalstilhængere at læsesalene er nedlagt i fx Gentofte og København, så er det vist ikke nogen hemmelighed at håndbogssamlinger som de traditionelle læsesale allerede har været i tilbagegang. Funktionen "at bruge en læsesal" er ikke overflødig. Måden at drive virksomhed af denne type mener jeg blot er blevet anderledes.

Hvad skal brugerne med systemer som de kun skal bruge i en bestemt sammenhæng? En stor del af vores eressourcer er opbygget på den måde: Hver gang du skal bruge en ressource, kræver det at du skal sætte dig ind i et nyt søgesystem. Ofte overvinde besværligheder med download af små "fikse" programmer og indlogningsprocedurer. Jo. Bibliotekerne tilbyder en masse fantistsk gode eressourcer. Men de bliver slet slet ikke brugt efter hvad de fortjener, fordi de har opbygget "forsvarsværker" som forhindrer let adgang og brug.

Et af de områder hvor bibliotekerne burde være gode til at konkurrere med Google, er på interaktivitet. Google er en søgemaskine som du ikke i den forstand kan kommunikere med, tovejs. Og interaktivitet er noget bibliotekarer er gode til i situationer face to face med lånerne. Men hvad angår digitale medier, kniber det gevaldigt. Instant Messaging, SMS, Skype, Meebo, alt sammen ligger der. Det er lige til at plukke og tage i anvendelse. Egentligt underligt at bibliotekerne ikke har spillet på dette element noget mere. Jovist laver vi spændende arrangementer og den slags. Men at gøre hver ekspedition til et seriøst og kvalificeret alternativ til de "kolde" søgemaskiner - det kræver andet og mere end det.

Google kontra biblioteksbaser

Nytårsskiftet kunne være anledning til at tænke tilbage på det første årti i det nye årtusinde. Et årti hvor brugere i stigende grad foretrækker Google fremfor bl.a. biblioteksbaserne. Og et årti hvor bibliotekernes søgesystemer aldrig er slået igennem som stedet hvor almindelige mennesker starter deres informationssøgning.
Spørgsmålet bliver diskuteret ikke blot over frokostbordet. Fx på FABITA's temadag den 11. november sidste år. Her er nogle elementer som er meget vigtige:

• Hastigheden. Enhver der arbejder meget med biblioteksbaser kontra Google vil vide at hastighederne kan være hæmmende. Brugeren mister ganske enkelt tålmodigheden. Til tider er går baserne ned. Heroverfor virker Google på nær ganske få undtagelser hele tiden, døgnet rundt, og svartiderne er ubetydeligt små.
• Præcisionen på de første hits. Man kan selvfølgelig diskutere kildekritik og pålidelighed. Og Google mener selv at de ti første hits er de bedste. Det mener jeg nu ikke. Men som regel er det ret svært at finde noget der er bedre end de 1-3 første hits. Til gengæld kræver det et kendskab til avanceret søgning i Google at få de 9-7 bedre hists op foran de som Google selv finder. Men er det bedre i biblioteksbaserne? Prøv selv!
• Brugerrettet, ikke ophavsorienteret. Det kan diskuteres hvem der vinder her. Google mener formentlig selv at de behandler brugerne vigtigere end producenterne af websider. Til gengæld opdager enhver bruger af biblioteksbaserne at udover de bibliografiske data, så er disse baser fuldstændig styret af bogbranchen. Forlagene. Det er dem, og kun dem som bestemmer hvad du har adgang til udover de bibliografiske data. Og pt er det stort set lig med ingenting.
• Uafhængig af økonomiske interesser. I princippet burde biblioteksbaserne blive højere placeret her. Men vi skal dog være opmærksomme på at også inden for det offentlige er der privatiseringer. Jeg har meget stor tiltro til at DBC og andre store spillere på området gør alt hvad de kan for at opfylde de strenge sikkerhedskrav. Men DBC er også en privatiseret virksomhed. Dertil kommer at mange kommunale lokalbaser er afhængige af private firmaer til vedligehold, service osv. I København har fx Koncernservice en ganske stor indflydelse på dette område. Koncernservice leverer siden 2007 besparelser på Kommunens samlede udgifter på administrationen. Det er en kontraktstyret virksomhed under Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og har omkring 440 ansatte. At disse skulle være mere kvalificerede end Googles ansatte, kan diskuteres. Men det kan ikke diskuteres at de ikke er underlagt den samme stramme statskontrol som Google. Så kan vi konkludere at Google og biblioteksbaserne står lige?
• Åbenhed. Også her kunne biblioteksbaserne og Google lære af hinanden. Der er mange som er efter Google og andre søgemaskiner for at ophobe mængder af data om brugerne. Men det er såmænd ikke mere eller værre end hvad fx biblioteksbaserne ligger inde med. Faktisk er de personlige data her mere fortrolige. Åbenhed drejer sig om at brugerne er klar over hvor meget baserne ligger inde med, og hvad det bruges til. De hårdere krav til Google som privat firma gør at firmaet måske fører en anelse over for biblioteksbaserne. Til gengæld burde tiltroen til de offentlige ikke-kommercielle biblioteksbaser være større. Den store ubekendte er her sikkerhedsspørgsmål. Lækager, infiltrering er kun nogle af de risici som alle brugere må leve med.
• Tilgængelighed. Hvorfor er biblioteket så besværligt at gå til, og hvorfor foretrækker mange at bruge Google. Jeg er selv en af dem. Så er det sagt. Og  her er nogle grunde til hvorfor. Der er ikke noget overordnet søgesystem for hvad bibliotekerne har. Ok, jeg kender udmærket alle de problemer der er med aftaler med databaseproducenter, licenser osv. Men det ændrer ikke hvad resultatet på bundlinjen er: Jeg har ikke ork eller tid til at sætte mig ind i de hundredvis af forskellige søgesystemer (som i øvrigt hele tiden ændrer sig). Integreret søgning er en by i Rusland på bibliotekerne. Der er godt nok sket visse fremskridt, fx på Bibliotek.dk, ligesom Summa prøver at gøre noget ved det (se fx Roskilde Universitetsbibliotek). Men et startsted for informationssøgning generelt?
• Dårlig udnyttelse af bibliotekskatalogen. Generelt kunne emneord udvikles langt mere end tilfældet er i dag. Ligesom links på tværs af posterne.
• Ligestilling af skøn- og faglitteratur. Der er ingen der rigtig ved hvad brugerne egentlig har behov for. Om det er kunstigt skabte behov eller reelle behov. Hvad internettet egentligt bliver brugt til i forhold til tidligere tiders læsebehov. Osv. Blot at det er et helt nyt medie med helt nye og forskelligartede interesser. Nu siger jeg noget som måske kunne opfattes som at dolke mine fagfæller i ryggen. Men traditionelt har der over bibliotekerne og bogbranchen generelt hvilet en ånde af at skønlitteratur er finere end faglitteratur. At være digter, forfatter osv. har en vis aura af kunst. Af noget som er finere, mere værd eller åndfuldt end dette "blot" at skrive en faglitterær bog. Måske er tiden ved at løbe fra sådanne holdninger. Måske er læserne ved at være dødtrætte af at blive sat i bås som finere eller mindre fine læsere og brugere. Og måske har de slet ikke længere på grund af internettet brug for at få den "anerkendelse" der måtte være i at kunne bryste sig af at interessere sig for den finere skønlitteratur?
• Professionalisme. Dette er et spørgsmål om "de kloge hoveder". Google har i dag ansat stort set alle de bedste hoveder ikke blot inden for det teknologiske, men også i det mere filosofiske. Udtænkning af ideologier og strategier bag de teknologiske muligheder. Det er uddannede fra de allerbedste universiteter i USA. Resten af verden må så tage til takke med de næst- eller tredjebedste. Derudover er det offentlige plaget af konstante besparelser, nedskæringer osv. To faktorer som gør at selv innovative hoveder inden for fx biblioteksbranchen ganske enkelt ikke har en tilstrækkelig bred rygdækning til at kunne igangsætte de initiativer som er nødvendige hvis vi skal kunne konkurrere på know how-området med Google. Hvad der ofte gør det endnu værre er, at selv om vi på denne måde har sat os selv i en situation hvor vi kun kan levere dårligere produkter end Googles, så vil mange ikke med en ildtang røre ved dem. Dette er tragedien bag at mange kommuner klamrer sig til dyre og middelmådige løsninger fra fx Microsoft, i stedet for gratis og bedre produkter fra open source-firmaer.

Bibliotekerne og brugerne har altid levet i en overgangsperiode fra noget til noget andet. Det første årti i det nye årtusinde har efter min opfattelse været præget af at være overgang fra centralt placerede informationscentraler til decentrale adgange til centraliserede databaser (fx Google). Fra min studietid i 1970'erne husker jeg stadig en lærebog ved navn Biblioteket som Informationscentral af Axel Andersen. Hvis den var skrevet i dag, ville den måske hedde: Biblioteket som Distributionscentral.
Alt i alt, og med baggrund i hvad Google og biblioteksbaserne er i dag, kan det ikke undre at de sidste taber mere og mere terræn. Hvad enten vi nu kan lide det eller ej, så leverer Google en vare som er bedre på næsten alle felter.
Link
Google European Public Policy Blog.

CBS.