Spørgsmålet bliver diskuteret ikke blot over frokostbordet. Fx på FABITA's temadag den 11. november sidste år. Her er nogle elementer som er meget vigtige:
- Hastigheden. Enhver der arbejder meget med biblioteksbaser kontra Google vil vide at hastighederne kan være hæmmende. Brugeren mister ganske enkelt tålmodigheden. Til tider er går baserne ned. Heroverfor virker Google på nær ganske få undtagelser hele tiden, døgnet rundt, og svartiderne er ubetydeligt små.
- Præcisionen på de første hits. Man kan selvfølgelig diskutere kildekritik og pålidelighed. Og Google mener selv at de ti første hits er de bedste. Det mener jeg nu ikke. Men som regel er det ret svært at finde noget der er bedre end de 1-3 første hits. Til gengæld kræver det et kendskab til avanceret søgning i Google at få de 9-7 bedre hists op foran de som Google selv finder. Men er det bedre i biblioteksbaserne? Prøv selv!
- Brugerrettet, ikke ophavsorienteret. Det kan diskuteres hvem der vinder her. Google mener formentlig selv at de behandler brugerne vigtigere end producenterne af websider. Til gengæld opdager enhver bruger af biblioteksbaserne at udover de bibliografiske data, så er disse baser fuldstændig styret af bogbranchen. Forlagene. Det er dem, og kun dem som bestemmer hvad du har adgang til udover de bibliografiske data. Og pt er det stort set lig med ingenting.
- Uafhængig af økonomiske interesser. I princippet burde biblioteksbaserne blive højere placeret her. Men vi skal dog være opmærksomme på at også inden for det offentlige er der privatiseringer. Jeg har meget stor tiltro til at DBC og andre store spillere på området gør alt hvad de kan for at opfylde de strenge sikkerhedskrav. Men DBC er også en privatiseret virksomhed. Dertil kommer at mange kommunale lokalbaser er afhængige af private firmaer til vedligehold, service osv. I København har fx Koncernservice en ganske stor indflydelse på dette område. Koncernservice leverer siden 2007 besparelser på Kommunens samlede udgifter på administrationen. Det er en kontraktstyret virksomhed under Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og har omkring 440 ansatte. At disse skulle være mere kvalificerede end Googles ansatte, kan diskuteres. Men det kan ikke diskuteres at de ikke er underlagt den samme stramme statskontrol som Google. Så kan vi konkludere at Google og biblioteksbaserne står lige?
- Åbenhed. Også her kunne biblioteksbaserne og Google lære af hinanden. Der er mange som er efter Google og andre søgemaskiner for at ophobe mængder af data om brugerne. Men det er såmænd ikke mere eller værre end hvad fx biblioteksbaserne ligger inde med. Faktisk er de personlige data her mere fortrolige. Åbenhed drejer sig om at brugerne er klar over hvor meget baserne ligger inde med, og hvad det bruges til. De hårdere krav til Google som privat firma gør at firmaet måske fører en anelse over for biblioteksbaserne. Til gengæld burde tiltroen til de offentlige ikke-kommercielle biblioteksbaser være større. Den store ubekendte er her sikkerhedsspørgsmål. Lækager, infiltrering er kun nogle af de risici som alle brugere må leve med.
- Tilgængelighed. Hvorfor er biblioteket så besværligt at gå til, og hvorfor foretrækker mange at bruge Google. Jeg er selv en af dem. Så er det sagt. Og her er nogle grunde til hvorfor. Der er ikke noget overordnet søgesystem for hvad bibliotekerne har. Ok, jeg kender udmærket alle de problemer der er med aftaler med databaseproducenter, licenser osv. Men det ændrer ikke hvad resultatet på bundlinjen er: Jeg har ikke ork eller tid til at sætte mig ind i de hundredvis af forskellige søgesystemer (som i øvrigt hele tiden ændrer sig). Integreret søgning er en by i Rusland på bibliotekerne. Der er godt nok sket visse fremskridt, fx på Bibliotek.dk, ligesom Summa prøver at gøre noget ved det (se fx Roskilde Universitetsbibliotek). Men et startsted for informationssøgning generelt?
- Dårlig udnyttelse af bibliotekskatalogen. Generelt kunne emneord udvikles langt mere end tilfældet er i dag. Ligesom links på tværs af posterne.
- Ligestilling af skøn- og faglitteratur. Der er ingen der rigtig ved hvad brugerne egentlig har behov for. Om det er kunstigt skabte behov eller reelle behov. Hvad internettet egentligt bliver brugt til i forhold til tidligere tiders læsebehov. Osv. Blot at det er et helt nyt medie med helt nye og forskelligartede interesser. Nu siger jeg noget som måske kunne opfattes som at dolke mine fagfæller i ryggen. Men traditionelt har der over bibliotekerne og bogbranchen generelt hvilet en ånde af at skønlitteratur er finere end faglitteratur. At være digter, forfatter osv. har en vis aura af kunst. Af noget som er finere, mere værd eller åndfuldt end dette "blot" at skrive en faglitterær bog. Måske er tiden ved at løbe fra sådanne holdninger. Måske er læserne ved at være dødtrætte af at blive sat i bås som finere eller mindre fine læsere og brugere. Og måske har de slet ikke længere på grund af internettet brug for at få den "anerkendelse" der måtte være i at kunne bryste sig af at interessere sig for den finere skønlitteratur?
- Professionalisme. Dette er et spørgsmål om "de kloge hoveder". Google har i dag ansat stort set alle de bedste hoveder ikke blot inden for det teknologiske, men også i det mere filosofiske. Udtænkning af ideologier og strategier bag de teknologiske muligheder. Det er uddannede fra de allerbedste universiteter i USA. Resten af verden må så tage til takke med de næst- eller tredjebedste. Derudover er det offentlige plaget af konstante besparelser, nedskæringer osv. To faktorer som gør at selv innovative hoveder inden for fx biblioteksbranchen ganske enkelt ikke har en tilstrækkelig bred rygdækning til at kunne igangsætte de initiativer som er nødvendige hvis vi skal kunne konkurrere på know how-området med Google. Hvad der ofte gør det endnu værre er, at selv om vi på denne måde har sat os selv i en situation hvor vi kun kan levere dårligere produkter end Googles, så vil mange ikke med en ildtang røre ved dem. Dette er tragedien bag at mange kommuner klamrer sig til dyre og middelmådige løsninger fra fx Microsoft, i stedet for gratis og bedre produkter fra open source-firmaer.
Bibliotekerne og brugerne har altid levet i en overgangsperiode fra noget til noget andet. Det første årti i det nye årtusinde har efter min opfattelse været præget af at være overgang fra centralt placerede informationscentraler til decentrale adgange til centraliserede databaser (fx Google). Fra min studietid i 1970'erne husker jeg stadig en lærebog ved navn Biblioteket som Informationscentral af Axel Andersen. Hvis den var skrevet i dag, ville den måske hedde: Biblioteket som Distributionscentral.
Alt i alt, og med baggrund i hvad Google og biblioteksbaserne er i dag, kan det ikke undre at de sidste taber mere og mere terræn. Hvad enten vi nu kan lide det eller ej, så leverer Google en vare som er bedre på næsten alle felter.
Link
Google European Public Policy Blog.
CBS.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar