ILI2010. Drupal

Jeg havde meldt mig til et oplæg om Drupal af Susan Senese, University of Toronto Mississauga, På Internet Librarian International 2010 fordi Københavns Biblioteker ligesom et række andre danske biblioteker (og internationale iøvrigt) bruger Drupal. Indlægget beskæftigede sig også mere teoretisk med hvilke tanker de havde gjort sig om hjemmesiden. Det skal lige nævnes at det er en afdeling på et bibliotek udelukkende for studerende. Så deres erfaringer kan ikke umiddelbart overføres til folkebibliotekerne.
En af de første opgaver biblioteket havde sat sig for, var at omdanne hjemmesiden fra et referenceværktøj til kommunikationsværktøj. Og at brugerne skulle kunne finde mindst 80 % af det de havde behov for på hovedsiden. Derfor ser siden også ud som den gør. De havde lavet en undersøgelse af hvad brugerne egentlig gik efter og dernæst konsekvent indrettet forsiden efter det.
Forsidens udseende kan derfor ikke umiddelbart bare kopieres, hvis man nu skulle få den tanke. Men ideen er da værd at tage med næste gang man plastrer noget ud for forsiden af ens hjemmeside: Viser vi det der er behov for? Som eksempel nævnte Susan at har sat åbningstiden op i højre hjørne med klik for mulighed for at se åbningstider på andre dage.
En vigtig pointe er det da at bruge forsiden til det som langt hovedparten af brugerne forventer de vil finde. Dete har fx Bibliotek.dk taget konsekvensen af og ligner nu meget en decideret søgemaskine.
Mange danske biblioteker er begyndt at bruge Drupal (Susan kaldte vist systemet bibliotekarernes darling). Der er mig bekendt ikke nogen biblioteker som har gennemført en tilbundsgående undersøgelse af hvad brugerne gerne vil finde på forsiden. Det er måske også så meget mere kompliceret når det gælder folkebiblioteker. Vores brugere er mangfoldige.
Til gengæld ved jeg at der er brugt mange personaleår på at udtænke hvad der skal være på forsiden. Og hvordan det skal se ud. Forsiden minder i øvrigt om fx Århus Bibliotekerne.
Af kommunikationsinstrumenter nævnte Susan også RSS og weblogs. Det første et must, det sidste som en af deres fiaskoer. Til gengæld har de integreret Twitter og Meebo. Meebo eller en tilsvarende IM-applikation, er et værktøj som jeg savner rigtig meget på bibliotekernes hjemmesider. I København er vi håbløst bagefter med denne meget simple og enkle form for direkte kontakt mellem bruger og personale. Der er enten telefon eller email. Og så envejskontakt via SMS.

Indvendingerne kender vi alle: Bliver vi så ikke overrendt af useriøse chattere? Måske, men vi har faktisk aldrig prøvet, så vi ved det slet ikke. Og da vi endelig kom i gang med MSN for nogle år tilbage, var vi allerede blevet kørt bag om dansen: Der var stort set ingen trafik via MSN. Bl.a. fordi det vist var en af de bedst bevarede hemmeligheder blandt bibliotekets services.
Jeg ved ikke om IM er fremtidens kommunikationsmiddel når først smarttelefonerne bliver almindelige. Men en ting er i hvert fald sikkert: Hvis vi ikke er vant til denne form for kommunikation via IM, hvordan forestiller vi os så at vi kan tackle smartphone-fremtiden? Og selv om vi kan: Hvor lang tid vil det så tage at opdrage vores brugere til at finde ud af at biblioteker ikke er ensbetydende med telefoner eller email? Jeg ved det ikke, men mit bedste skøn er at det vil tage år at vænne brugerne til, samt et massivt opbud af reklame for at vi kan.
Meebo er et eksempel på et gratis værktøj man bare kan tage i brug med et snuptag. Det ligger bare der og venter på at blive brugt. Det kræver ingen produktudvikling. Det kræver ingen licens. Det kræver ingen support. Kort sagt, det er latterligt ressourcekrævende at installere på ens hjemmeside. Og ingen tid at pille ned igen, hvis det skulle vise sig at være et fejlskud i form af en spammerkanal.
Men helt ærligt: Jeg tror faktisk ikke at spammere vil opsige bibliotekets hjemmesider for at misbruge de IM-applikationer der ligger der.
Noget andet Susan nævnte var at gøre opmærksom på eressourcerne. Som læserne kan se, så ligger de i et faneblad over søgefeltet på hjemmesiden. Dette er et andet vigtigt punkt. På Københavns hjemmeside har vi førhen haft det liggende nederst, gemt væk. Men nu er det dog blevet mere synligt.
Pointen er at vi har en masse (dyre) databaser som kun få aner vi har, og endnu færre ved hvad de kan bruge til. Tilgangen til dem bliver hæmmet af at være pakket væk på bibliotekernes hjemmesider. At de ofte kun kan bruges på biblioteket selv, og dér kun efter besværlige indlogningsprocedurer. Men et første skridt er naturligvis at gøre opmærksom på dem. Og et faneblad er et must.
Som du kan se på hjemmesiden (eller billedet til denne artikel), så har biblioteket søgt at lave en samsøgning i databaserne. Lad det være sagt med det samme: Det virker ikke. Men ideen er klart noget som er fremtiden. Det går bare ikke at vi har 120 databaser, med hver deres søgefunktion, med hver deres unikke facon at behandle forespørgsler på. Det går ikke at alene søgningen i at finde ud af om der overhovedet findes en brugbar database tager lige så lang tid som at finde det som brugerne kom for.
Hvordan vi løser dette problem med at samkøre alle vores ressourcer, så vores brugere i bedste Fakta-stil "kun behøver at søge et sted", er emnet for en næste artikel i denne rapport fra ILI 2010.
Link
library.utm.utoronto.ca

ILI 2010: Prezi

Det er sjældent jeg sådan går så meget op i hvordan oplægsholdere præsenterer deres oplæg. Men på ILI 2010 brugte en af dem, Susan Senese, fra University of Toronto et præsentationsprogram som på afgørende vis gjorde oplægget så meget mere spændende og illustrativt. Oplægget handlede om Drupal og hvordan dette kunne bruges af bibliotekerne (herom et senere indslag på webloggen). Men selve programmet hun brugte til at vise dette er værd at bemærke også: Prezy.
Specielt godt synes jeg om at jeg som tilhører aldrig mistede overblikket, således som man ofte gør i et præsentationsprogram. Også med få virkemidler formidlet programmet at fastholde i hvert fald min interesse for hele oplægget.
Derfor hermed en opfordring til at afprøve det. Det er nu ikke så nemt at bruge som et almindeligt præsentationsprogram som fx Power Point eller Google Præsentationer. Og de kan jo i sig selv være vanskelige nok at gå i gang med for en begynder. Men hvis du skal holde mange oplæg, er det absolut værd at forsøge sig med.
Jeg kan ikke rigtig fremvise nogle gode eksempler på noget jeg selv har lavet. Men der er rigeligt når først du er oprettet som bruger. Dette er nemlig den første formalitet du må overstå: Lav en konto. Prezi har en gratis udgave (public). Men der er hele to tilvalg som man kan betale for at få: Enjoy og Pro. Jeg har kun afprøvet Public. Ved at betale mere, kan du få flere bits at arbejde med og også nogle flere faciliteter.
Der er en kort introduktionsvideo så snart du har fået oprettet en konto. Her kan du se selve ideen bag Prezi. I stedet for det traditionelle slideshow, Power Point, Google Præsentation o. lign. er Prezi mere en slags virtuel tavle med hele overblikket. Hertil er knyttet et lille instrumentbræt hvor du hele tiden kan fokusere på det du vil vise, eller skubbe det uvæsentlige i baggrunden. Hele tiden har du dog overblikket over hvor du er henne og kan oven i købet tilføje undervejs.
Først fylder du de elementer du vil have på "tavlen". Det gør du med musen og med "zebraen". En iPod-lignende ring (med flere ringe iøvrigt). Du kan også bruge denne ring og en enkel redigerings menu til at tilpasse dine emner. Billeder fra din computer eller videoer fra fx YouTube can du tilføje ved at bruge "boblerne" øverst til venstre.
Herefter er det tid til at lave en "sti" gennem alle disse elementer. Brug Path, og klik på elementerne i rækkefølgen. Den kan iøvrigt nemt ændres igen.
Der er selvfølgelig en masse ting du skal vænne dig til, fx at føre musen ud til kanten for at få hjælpeværktøjsmenuerne frem. Samt en mængde andre ting. Men navigeringen er enkel, når først du har lært det og vænnet dig til det.
Til slut kan du så sætte gang i selv præsentation, igen via "boble"-menuen øverst til venstre.
Hvis videoen ikke er nok, kan du også bruge fanebladet Learn eller Explore for at se hvordan andre har gjort. Måske er det lidt uretfærdigt at sammenligne det med Power Point. Tænk snarere på det som en gammeldags kridttavle hvor gode lærere i gamle dage kunne fylde hele tavlen ud for at visualisere et emne. Det er i hvert fald hvad jeg får af tanker om. Men her altså forbedret med alle elektronikkens bedste sider: Evne til at fremhæve/nedtone, ændre, designe og videreudvikle. God fornøjelse.
Link
Prezi

ILI 2010: Bibpode: MashUps og Linkdata

På Internet Librarin International holdt norske Anne-Lena Westrum, fra Oslo Public Library et oplæg om et projekt som hun og andre arbejder på under navnet Pode (se link nederst). Projektet går ud på at undersøge hvilke mashup-applikationer biblioteket kan bruge i forbindelse med bibliotekskatalogen. Og der er en del at lære også for andre biblioteker.
Den traditionelle tilgang til dette spørgsmål er ofte at bibliotekerne prøver på at udvikle ting selv, eller i hvert fald under streng kontrol af firmaer eller eksperter som bliver hyret. Ofte for meget dyre penge. I modsætning hertil tager projektet udgangspunkt i: Hvorfor opfinde noget som nogen allerede har lavet i forvejen og som man bare kan tage i anvendelse. Podes formål er bl.a. at undersøge fikse måder at bruge bibliotekskatalogen. Fx til at henvise til leksikonartikler, vejrmeldinger, anmeldelser, bedre præsentation af ktatalogen.
Ligeledes er det også gængs opfattelse at brugernes inddragelse i sådanne projekter skal kontrolleres og at "vi" bibliotekarer ved bedre end lånerne selv hvad de vil have. I modsætning hertil har projektets indfaldsvinkel været at lade brugerne lave præcis det de vil have. For som en sidegevinst finder vi så også ud af hvad det er de vil. Pode har sat sig for at lære brugerne selv at lave deres mashups ud fra deres behov.
Mashups er ikke noget nyt. Det har eksisteret meget længe. Og er i virkeligheden en meget enkel tankegang: At sammenstykke hvad allerede eksisterer på en sådan måde at det fungerer som noget nyt forenklende. På projektets hjemmeside kan du se to eksempler på sådanne mashups.
Reiseplanleggeren masher data fra diverse rejseførere sammen med stednavne fra Geonames, Google Maps, vejrdata og med bogomslag. Og emnemæssigt kobler de til sprogkurser, rejseberetninger og andet. Det er altså et scenarie hvor de prøver at sætte sig i turistens sted.
Ideer kan som bekendt  være gode, men udførelsen problematisk. Og det må jeg konstatere da jeg gik i gang med at afprøve rejsedelen. Den første fejl var at vælge menuen Pode. En søgning på København gav stort set det samme som bogsøgningen. En søgning på Santiago gav en meget god liste over byer i verden. Her valgte jeg så Santiago de Chile, men fik i stedet bøger om Santiago de Compostela - som er et kendt pilgrimsmål i Spanien. Jeg krøb så til korset og prøvede det mere oplagt Oslo. Men heller ikke dette rystede nogle brugbare eksempler af sig.
Indtil jeg fandt ud af at vælge Deichmanske i stedet. Nu røg jeg så ind i det problem at højresiden hvor de spændende ting sker, bare kørte i sløjfer, så jeg kom aldrig frem til noget interessant.
Musikmashup sammenkobler opslag på musik i katalogen med LastFM med oplysninger om kunstnere og lignende musik. Klog af skade fra rejsedelen, valgte jeg denne gang Deichmanske, og så her et ret flot mashup på Frank Zappa. I al sin enkelhed. Man kan altid diskutere designet. Projektdesignet har valgt et minimalistisk design. Men det virker og der er gode oplysninger. Hvis ellers man er til den slags.

Udover sådanne mashups er projektet gået i gang med at eksperimentere med linkdata og det semantiske web. Disse er dog kun nået til en indledende fase. Men der er ingen tvivl om at projektet har fat i en interessant ende som absolut er værd at eksperimentere med, også i danske biblioteker. Så følg med på deres hjemmeside.
Diskussionen er bl.a. også om hvor meget vi kan bruge MARC-felterne til på internettet. De er ikke gearet til formålet, mens fx linkdata er mere egnede til det.Men hvor meget er vi villige ti at omstille os til det? Kan vi bruge de to, smidigt og sideløbende? Der er mange ubesvarede spørgsmål.
Jeg mener at det eneste rigtige må være at vælge vejen med at eksperimentere og lære af de fejl man laver undervejs. At forestille sig at kunne teoretisk udtænke et hug og stikfast system fremmer ikke kreativiteten. Det mener jeg de sidste 10-15 års stagnation og træghed i biblioteksvæsnet har vist i overvældende grad.
Link
Bibpode.

Ord, ord, ord. Phil Bradley, del 3

Wordle er et fikst og hurtigt instrument til at lave tag clouds. Dette med at du får en "sky" af emneord et eller andet sted fra. Du kan både lave det på tekst og på internetadresser som fx erikhoy.blogspot.com. Og hvad kan du så bruge det til? I princippet er disse tagclouds en slags analyse af hvad en bestemt tekst beskæftiger sig med. Eller i hvert fald hvilke ord der optræder flest gange.
De bedste redskaber kan frasortere ligegyldige ord. Det kan Wordle ikke helt hvad angår danske ord. Et eksempel er herunder hvor jeg har lavet en tagcloud på Internetsøgning. Hvis du kigger på de største ord (som samtidig også markerer de som optræder flest gange) så ser det meget tilforladeligt ud. Men blandt de mindre ord er der en del fyldord.

Tagcloud på Internetsøgning. Det går meget godt med de store (bortset fra bruge, så, vores og kan). Men det kniber når man kommer ned i de mindre størrelser. Her er der megen støj.

Der er så en masse fikse ting du kan gøre såsom at ændre mønsteret, fjerne ord på bestemte sprog, lave forskellige layouts og skrifttyper. Meget nemt og selvinstruerende.
Tagxedo er noget lignende. Det kræver et lille download af Microsofts Silverlight. Systemet er det samme som Wordle blot kan du her vælge mellem at få tagclouden vist med forskellige billeder. Kik på Tagxedos hjemmeside.