ILI2010. Drupal

Jeg havde meldt mig til et oplæg om Drupal af Susan Senese, University of Toronto Mississauga, På Internet Librarian International 2010 fordi Københavns Biblioteker ligesom et række andre danske biblioteker (og internationale iøvrigt) bruger Drupal. Indlægget beskæftigede sig også mere teoretisk med hvilke tanker de havde gjort sig om hjemmesiden. Det skal lige nævnes at det er en afdeling på et bibliotek udelukkende for studerende. Så deres erfaringer kan ikke umiddelbart overføres til folkebibliotekerne.
En af de første opgaver biblioteket havde sat sig for, var at omdanne hjemmesiden fra et referenceværktøj til kommunikationsværktøj. Og at brugerne skulle kunne finde mindst 80 % af det de havde behov for på hovedsiden. Derfor ser siden også ud som den gør. De havde lavet en undersøgelse af hvad brugerne egentlig gik efter og dernæst konsekvent indrettet forsiden efter det.
Forsidens udseende kan derfor ikke umiddelbart bare kopieres, hvis man nu skulle få den tanke. Men ideen er da værd at tage med næste gang man plastrer noget ud for forsiden af ens hjemmeside: Viser vi det der er behov for? Som eksempel nævnte Susan at har sat åbningstiden op i højre hjørne med klik for mulighed for at se åbningstider på andre dage.
En vigtig pointe er det da at bruge forsiden til det som langt hovedparten af brugerne forventer de vil finde. Dete har fx Bibliotek.dk taget konsekvensen af og ligner nu meget en decideret søgemaskine.
Mange danske biblioteker er begyndt at bruge Drupal (Susan kaldte vist systemet bibliotekarernes darling). Der er mig bekendt ikke nogen biblioteker som har gennemført en tilbundsgående undersøgelse af hvad brugerne gerne vil finde på forsiden. Det er måske også så meget mere kompliceret når det gælder folkebiblioteker. Vores brugere er mangfoldige.
Til gengæld ved jeg at der er brugt mange personaleår på at udtænke hvad der skal være på forsiden. Og hvordan det skal se ud. Forsiden minder i øvrigt om fx Århus Bibliotekerne.
Af kommunikationsinstrumenter nævnte Susan også RSS og weblogs. Det første et must, det sidste som en af deres fiaskoer. Til gengæld har de integreret Twitter og Meebo. Meebo eller en tilsvarende IM-applikation, er et værktøj som jeg savner rigtig meget på bibliotekernes hjemmesider. I København er vi håbløst bagefter med denne meget simple og enkle form for direkte kontakt mellem bruger og personale. Der er enten telefon eller email. Og så envejskontakt via SMS.

Indvendingerne kender vi alle: Bliver vi så ikke overrendt af useriøse chattere? Måske, men vi har faktisk aldrig prøvet, så vi ved det slet ikke. Og da vi endelig kom i gang med MSN for nogle år tilbage, var vi allerede blevet kørt bag om dansen: Der var stort set ingen trafik via MSN. Bl.a. fordi det vist var en af de bedst bevarede hemmeligheder blandt bibliotekets services.
Jeg ved ikke om IM er fremtidens kommunikationsmiddel når først smarttelefonerne bliver almindelige. Men en ting er i hvert fald sikkert: Hvis vi ikke er vant til denne form for kommunikation via IM, hvordan forestiller vi os så at vi kan tackle smartphone-fremtiden? Og selv om vi kan: Hvor lang tid vil det så tage at opdrage vores brugere til at finde ud af at biblioteker ikke er ensbetydende med telefoner eller email? Jeg ved det ikke, men mit bedste skøn er at det vil tage år at vænne brugerne til, samt et massivt opbud af reklame for at vi kan.
Meebo er et eksempel på et gratis værktøj man bare kan tage i brug med et snuptag. Det ligger bare der og venter på at blive brugt. Det kræver ingen produktudvikling. Det kræver ingen licens. Det kræver ingen support. Kort sagt, det er latterligt ressourcekrævende at installere på ens hjemmeside. Og ingen tid at pille ned igen, hvis det skulle vise sig at være et fejlskud i form af en spammerkanal.
Men helt ærligt: Jeg tror faktisk ikke at spammere vil opsige bibliotekets hjemmesider for at misbruge de IM-applikationer der ligger der.
Noget andet Susan nævnte var at gøre opmærksom på eressourcerne. Som læserne kan se, så ligger de i et faneblad over søgefeltet på hjemmesiden. Dette er et andet vigtigt punkt. På Københavns hjemmeside har vi førhen haft det liggende nederst, gemt væk. Men nu er det dog blevet mere synligt.
Pointen er at vi har en masse (dyre) databaser som kun få aner vi har, og endnu færre ved hvad de kan bruge til. Tilgangen til dem bliver hæmmet af at være pakket væk på bibliotekernes hjemmesider. At de ofte kun kan bruges på biblioteket selv, og dér kun efter besværlige indlogningsprocedurer. Men et første skridt er naturligvis at gøre opmærksom på dem. Og et faneblad er et must.
Som du kan se på hjemmesiden (eller billedet til denne artikel), så har biblioteket søgt at lave en samsøgning i databaserne. Lad det være sagt med det samme: Det virker ikke. Men ideen er klart noget som er fremtiden. Det går bare ikke at vi har 120 databaser, med hver deres søgefunktion, med hver deres unikke facon at behandle forespørgsler på. Det går ikke at alene søgningen i at finde ud af om der overhovedet findes en brugbar database tager lige så lang tid som at finde det som brugerne kom for.
Hvordan vi løser dette problem med at samkøre alle vores ressourcer, så vores brugere i bedste Fakta-stil "kun behøver at søge et sted", er emnet for en næste artikel i denne rapport fra ILI 2010.
Link
library.utm.utoronto.ca