Europeana

Århus Kommunes Biblioteker har fået penge af EU-kommissionen til at bidrage til Europeana.eu.  Ud over at ville profilere byen som Kulturhovedstad 2017, nævner Perspektiv at det også er for at øge Danmarks andel af sitet. Europeana reklamerer på forsiden med at indeholde

malerier, musik, film og bøger fra udstillinger, biblioteker, arkiver og museer i hele Europa. 

Stedet oplyser at der er millioner af "enheder" i Europeana. I nyhedssektionen fra 12. januar 2012 opgiver man tallet til 20 millioner. Men der står ikke noget om hvor mange af hver, fx bøger. Enhederne stammer bl.a. en række biblioteker. En del af dem (nationalbibliotekerne) kan du se under Materialebidragere, The European Library. Her fremgår der at der ialt er ca. 3,3 mio. enheder. Bibliotekerne er ordnet efter hvor mange enheder de har bidraget med. Det franske nationalbibliotek er suverænt det største med over 1,2 mio.

Danmarks Kongelige Bibliotek står lidt over midten på listen med ca. 16.000 enheder. Det dækker over 16.112 billeder og 208 tekster. Disse sidste er Arkiv for Dansk Litteratur. Til sammenligning har Nasjonalbiblioteket i Norge over 200.000, mest tekster, og Uppsala Universitetsbibliotek 121.000 og 110.000 tekster, og Islands Landsbibliotek 44.000, mest tekster.

Perspektiv oplyser at Danmarks andel af Europeana er 0,11 %. Hvad angår tekstdelen (hvis ellers man kan tage tallede for pålydende), så er denne 200 ud af 2.000.000. Det svarer da vist til .... 0,001 %. Så det er da rigtigt at Danmarks bidrag ikke er overvældende imponerende. Man kunne måske tillade sig at kalde den mikroskopisk?

Et eksempel på den meget fine standard af digitaliserede bøger på Europeana, en læsebog fra det Norske Nasjonalbiblioteket. Navigeringen er ret enkel og selvinstruerende. Hvis man da ellers er nogenlunde fortrolig med internettet.

Hjemmesiden findes på EU-sprogene, og du kan omstille den til dansk. Søgefeltet hedder Gå på opdagelse i Europas kultursamlinger. Du kan afgrænse til medietyper, sprog, dato, ophavsret og bidragyder. Små ikoner under fundene angiver om det er billede, video, tekst eller lyd. Der er mest billeder og lyd på Europeana, ikke så mange digitaliserede bøger. Hvad også intro-videoen for 2011 viser (se indlægget fra 13. januar).

Søgeproceduren er nogenlunde enkel. Indtast søgeord, og afgrænsningsmulighederne kommer automatisk i venstremenuen. Det minder lidt om Googles intuitive søgning. Her har jeg søgt på København og fået nogle gamle bykort mv. fra Det Kongelige Bibliotek.

Du kan oprette en konto under Mit Europeana. Indtast din email, og du får tilsendt et link. På din konto kan du opbevare referencer, gemte referencer og gemte tags. Her får du adgang til det sædvanlige sociale.


Indholdsmæssigt er der mest tale om kunst, specialsamlinger osv. Af meget høj kvalitet, hvis ellers man kan finde det, for søgeapparatet kan være lidt besværligt at bruge. Måske fordi indholdet typemæssigt er lidt kaotisk på nuværende tidspunkt.

Lige nu ligner Europeana et "rodet museum". Dette er ikke ment negativt. Der må være plads til at "rode lidt", indtil man finder sine ben. Se i øvrigt mit indlæg fra 2008. Om Europeana så vil blive stedet hvor fremtidens internetsøgere vil kunne finde det meste, kan kun tiden vise.

Google testere

Quality raters er fokusgrupper som bl.a Google engagerer til at anmelde kvaliteten af søgealgoritmen, altså den som bestemmer i hvilken rækkefølge fund skal sorteres. Til det bruger Google nogle private firmaer, som tilsammen har beskæftiget et ukendt antal tusinder af  personer verden over. Du kan læse nærmere om rekruttering og krav på linket fra Search Engine Land.

Det siger sig selv at sådanne personer har en ganske betydelig indflydelse på "os andre" og hvad vi skal se. En af dem fra firmaet Lionbridge er blevet interviewet i Search Engine Land. Jeg er ikke sikker på at det er særlig repræsentativt, men hvis det er, så fortæller han/hun følgende.

Optagelsesprøverne er to tester og efterfølgende eksamen. Herefter kunne han så gå i gang med optræningen i firmaet, et ugentligt 2-timers webinar. Lionbridge har retningslinjer (håndbog) som raterne skal benytte. Timelønnen synes ikke overvældende, 14½ $ i timen, hvilket er under 100 kr, men arbejdsforholdene synes ret frie, og man arbejde ikke altid alene, men sommetider i grupper. Overvåget af en moderator.

Nu er tippet givet videre, hvis du skulle føle dig fristet. 

Link
Search Engine Land.

Sande eller falske identiteter

Hvis du vil begå dig på internettet og fuldt ud udnytte fx Googles søgefaciliteter, er det svært at komme uden om at oprette en konto. Har du oven i købet behov for at bruge en af de sociale netværkstjenester, er det et must. Enhver der har oprettet en konto, har sikkert stillet sig selv spørgsmålet: Hvor privat kan jeg tillade mig at være. Kan jeg fx tillade mig at optræde med en falsk identitet?

Hvis du checker profiler på Facebook, vil du opdage at mange af dem er falske identiteter. Fiktive personer. Men ophavsmanden er selvfølgelig rigtig nok. Hvordan kan det nu være? Facebooks politik er jo ellers at de kun tillader "rigtige" profiler (samt fansider og.lign.).

Det er ikke ualmindeligt at mange har falske profiler. Det kan fx være en arbejdsprofil og en privat, politisk forfulgte som optræder under pseudonymer (jvf. det arabiske forår),  mindreårige og andre.

 Georg Gearløs? Mon det nu kan være rigtigt? Formentligt ikke. Så det er nok endnu et eksempel på en uægte profil på facebook.

Facebook har åbnet mulighed for at lave en Page når nogen ønsker flere profiler. I sidste uge slækkede Google+ på kravene om hvad du må kalde dig. Kæle- eller øgenavne, fødenavne, kendte kunstnernavne og pseudonymer og navne med andre skrifttyper er nu tilladt. De kan dog ikke erstatte rigtige navne, og det kan tage nogen tid før det alternative navn bliver godkendt.

Dette er rettet ind på at på den ene side ikke vil tillade falske profiler, på den anden side godt ved det finder sted og derfor i stedet "legaliserer" det, så de kan holde styr på hvor mange af den slags der eksisterer.

Om det har nogen praktisk betydning, ved jeg ikke. Facebook og Google checker ikke om de oplysninger du bruger til at oprette en konto er rigtige (det ville også kræve opslag i folkeregistre o. lign.). Så derfor kan du kalde dig Georg Gearløs uden at du af den grund vil få lukket din konto.

Der er flere interesser i det: Brugerne har som nævnt måske behov for en vis form for anonymitet. Annoncørerne som finansierer tjenester som fx Google og Facebook, har interesse i at antallet af brugere er opgivet så præcist som muligt. Tjenesterne selv står lidt midt i mellem og forsøger at virke troværdige over for begge parter. Uofficielt er en konto og et navn blot endnu en måde at få omsætning i butikken.

Så derfor siger sociale tjenester som fx Google+ og Facebook et og gør noget andet. Officielt og af hensyn til annoncører vil de gerne give indtryk af at være troværdige. Dvs give indtryk af at der er kun "rigtige" profiler. Eller at der i hvert fald er styr på de falske identiteter. Måske også i en stiltiende accept fra alle parter om at sådan er spillet.

Link
Read Write Web.

Bloggens egen verden: Abonner via email - igen

I perioden 2002 til sommeren 2011 kunne interesserede i Internetsøgning abonnere på "påmindelser". Det var en halvautomatisk liste, hvor jeg selv skulle vedligeholde listen. Et arbejde, som jeg ophørte med i 2011.

Nu har Blogger lavet en gadget, se højremenuen: ABONNER VIA EMAIL. Den er forhåbentlig nem at administrere for interesserede. Metoden er enkel (synes jeg):

• Skriv din email i feltet og trykker på Submit. 
• Udfyld en word verifikation (skriv et mystisk udseende ord i et felt). 
• Åbn din email og bekræft at det reelt er dig som ønsker at abonnere. 
• Du vil få en email hver gang jeg publicerer et nyt indlæg. 

Hvis du ikke længere er interesseret, kigger du bare i bunden af de email du får.

Her er et link til unsubscribe now. Klik og du skulle ikke længere modtage email. Jeg har afprøvet både at abonnere og at afbestille, og det virkede fint.

Omfattende skift i Googles privathedspolitik

Jeg har mildest talt haft problemer med at logge på Googles mange tjenester i de forgangne uger. Igen og igen er jeg blevet bedt om password, når jeg skiftede fra den ene til den anden. Forklaringen kom måske i onsdags: Her stødte jeg på meddelelse om at privathedspolitik og servicevilkår vil blive ændret den 1. marts 2012. Hvis du bruger Google efter denne dato, så er du altså underlagt de nye regler. Google selv nævner følgende grunde til dette drastiske skridt:

• De afskaffer mere end 60 forskellige privatlivspolitikker og erstatter dem med én.
• Søgeforespørgsler kan samstemmes på tværs af alle tjenester. Google formulerer det som tilpasning til hvad du behøver.
• Deling af dine dokumenter bliver universel, således at hvis du delte noget med nogen på en tjeneste, vil en anden også kende vedkommende.
• Principperne for beskyttelse af personlige oplysninger har ikke ændret sig. Google påstår at de går meget op i at beskytte dine personlige oplysninger.

Det kan godt betale sig at bruge et par minutter på at læse sig igennem de nye bestemmelser, og gennemtænke hvad det betyder for dig. Så vidt jeg kan se, er den danske dog kun en foreløbig version, og jeg har ikke undersøgt om det skyldes at den ikke er færdig, eller at den ikke er færdigoversat. Sproget er i hvert fald noget ubehjælpeligt.

Privathedspolitikken handler i al korthed om hvilke oplysninger Google indsamler om dig, hvad de bruger dem til, hvilken gavn/skade du har af det og hvordan du kan ændre i dem.

Enhver der har oprettet en Google-konto vil vide at du skal opgive navn, emailadresse, telefonnummer, i visse tilfælde også kreditkortoplysninger. Hertil kommer at du også har mulighed for at tilvælge Google+ og så en offentlig profil med navn og billede.

Når du anvender Googles tjenester, fx søgning, Picasa, dokumenter osv. efterlader du en masse "spor" Dette er ikke noget særegent for Google. Det er en simpel følge af hvordan internettet fungerer. Men derudover kan du også give tilladelse til at andre oplysninger bliver gemt. Det gælder fx ip-adresse, dato, cookies, serverlogfiler, søgninger, hvilken browser og styresystem du anvender, klik på kontaktpersoner, hvem du ringer til, osv. Hvis du downloader et Google-produkt, kræver det flere oplysninger, også af hensyn til opdateringer.

Indsamler Google mere eller mindre end nødvendigt? Tja, det er en smagssag.

• Oplysninger som er nødvendige for overhovedet at kunne bruge internettet. De kan næppe være til diskussion. Dem kommer du ikke uden om, hvis du bruger internettet.
• Oplysninger som kan være nyttige hvis du vil drage fuld udnyttelse af Googles potentiale. De kan være et tveægget sværd. På den ene side udnytter du måske, måske ikke Google bedre.
• Oplysninger som Google udover til dine interesser også bruger til kommercielle formål. Disse er formentligt stadig anonymiserede. 
• Oplysninger som Google slet ikke burde have, og i fald de får dem, hurtigst muligt burde slette. Dette er igen et meget omdiskuteret tema.

Google har det sidste års tid målbevidst styret i retning af at personliggøre deres produkter. Men spørgsmålet er om det er en god ide, om det er lykkedes for dem, og om der er skjulte dagsordener. Og sørger Google for at gøre opmærksom på hvornår de anvender disse oplysninger til andre formål? Det påstår Google de gør.

Google påstår også at du til enhver tid kan følge med i hvilke oplysninger de indsamler om dig. Det bør man nok ikke tvivle på, men her spiller det jo ind at ikke alle er lige gode til også at finde ud af hvordan det nu lige er man gør. Du skal vide hvordan du bruger betjeningspanelet og vide hvad teksten i redigeringsværktøjerne betyder og hvilke konsekvenser det har. Denne del er nok den vanskeligst gennemskuelige. Og burde måske være en del af folkeoplysningsarbejdet.

Google forsikrer at de ikke videregiver personlige oplysninger uden dit samtykke,

• Undtagen hvis du har en domæneadministrator (fx i en virksomhed).
• Undtagen til Googles samarbejdspartnere og betroede virksomheder og personer.
• Undtgen hvis juridiske forhold nødvendiggør dette (læs papiret for eksempler).

Dette er nok et af de vigtigste punkter, selv om det lyder mere restriktivt end fx Facebook (hvor du mildest talt ikke er sikret ret meget privathed). Derudover indgår dine oplysninger i anonymiseret form i udveksling med fx annoncører og udgivere.

Hvad angår Googles egen sikkerhed, så nævner de SSL, totrinsbekræftelse (det skal du dog selv tilvælge), sikre lagre og strenge krav til betroede medarbejdere. 

Link
Google Privatlivspolitik. Udkast.
Google Servicevilkår.
Google Vigtige spørgsmål.

Pirateri, hacking og fremtidens bogmarked

Hvad enten forlag piber eller synger, så er elektroniske bøger tilgængelige via internettet allerede nu en realitet. Udviklingen kan ikke køres baglæns. Hvis danske forlag og bogproducenter ikke kommer op på "beatet", vil den højtpriste danske kultur formentligt blive overtrumfet af den forkætrede og "kulturimperialistiske" engelske.

Alle er vist enige om at det skal kunne betale sig økonomisk at skrive bøger. Forfattere skal ikke gå fra hus og hjem. Omvendt fungerer markedsmekanismerne sådan, at hvis prisen på bøger er for høj, kan bøger ikke sælges. Dette er specielt vigtigt i Danmark som er et forholdsvis lille marked.

Derfor har vi også nogle teoretisk set fornuftige ordninger med at staten griber ind med støtteordninger, forfatterordninger, bibliotekspenge, osv. Man kan så altid diskutere om pengene bliver kanaliseret de rigtige steder hen.

I Danmark er det kompliceret at få udgivet en bog. Selv om forfattere har fået andre muligheder. På Saxo  kan forfattere producere print-on-demand. Men halter stadig meget langt bagefter udlandet, som fx Amazon med det nyligt lancerede Kindle Publisher Tools. 

On demand-tjenester som Spotify vil vi nok komme til at se mere til. Konceptet i Spotify er at brugerne selv vælger hvilken musik de vil høre. Der er så forskellige niveauer af betaling: Gratis kan du høre mod at skulle blive afbrudt af reklamer (reklamefinansieret). For et mindre beløb kan du blive fri for reklamer, og få større udvalg. Filosofien er at mange bække små ... Alle er tilfredse: Kunstnerne, forbrugerne og Spotify. Måske. Hvis konceptet altså holder.

Tjenester som Spotify er piratkopieringens største fjende. For når produkterne er der til overkommelig penge, hvorfor så indlade sig på risikoen ved piratkopiering? Erfaring viser at folk gerne vil betale et mindre beløb fremfor at skaffe det ulovligt. Fremtidens problem bliver derfor i mindre grad pirater, men i stedet hackere a la den nys arresterede Kim Dotcom som vil underminere on demand-systemer.

Hvorfor ikke bruge on demand-princippet på bøger? Fx inden for fagbøger. På bibliotekerne har vi i årtier vidst at specielt inden for fagbøger ser læserne ikke en bog i sin helhed. De skal bruge et kapitel fra en bog, to fra en anden og et billede fra en tredje når de fx skal skrive opgaver eller afhandlinger. Jeg tror at hvis de mod et mindre beløb på fx 10-20 kr kunne få et kapitel, ville mange foretrække dette. Eller hvis bibliotekerne kunne få lov til mod et mindre beløb at udlåne kapitler fra ebøger.

Ideerne er i virkeligheden mange og ad libitum. På spørgsmål om hvorfor dette ikke for længst er sket i Danmark, må jeg høfligst henvise til forlag, boghandlere og forfattere. Det er dem som skal beslutte sig for det.

Link
The Copyright Alliance.
Social Square.

Middelalderen ikke så "mørk" endda

Troede folk i Middelalderen at jorden var flad som en pandekage? Ikke nødvendigvis. I slutningen af 1100-tallet cirkulerede bogen Lucidarius, hvoraf den danske kendes fra ca. 1350. Det var en (efter tidens forhold) "folkelig" bog, opbygget som spørgsmål og tilhørende svar fra en magister.

Kigger du på side 54 i Google Bogsøgnings indskannede udgave, kan du læse dette, hvis ellers du anstrenger dig for at tyde det:

 D: Hwar widh ær jordhen om kryngh.
M. Thet scriwes at iorden ær scapt soo som eth æg. Oc waræ thet sleeth wey allæ weynæ om kryng jorden, Tha woræ thet tolff twsynnæe oc iiii synnæ tywæ milæ, soo ath hwer mil ær x gothæ hestæ skædæ langh.

Jovist: Det skrives at jorden er skabt så som et æg, og var der slået vej alle vegne omkring jorden, da var det tolv tusind og 4 sinde tyve mil, så at hver mil er x gode heste skede lang. Rundt. Ikke flad som en pandekage, som Erasmus Montanus tvinges til at sige i Holbergs komedie. Måske passer målene ikke helt. Men ideen er god nok.

Mange tror formentlig at oldtidens sejlglade grækeres overbevisning om at jorden var rund (det kunne de jo se på skibsmasterne), gik tabt i middelalderen. Måske fordi Bibelens beretninger ikke stemmer overens med opfattelsen af en rund klode. Men gjorde den det?

Hvor der næppe kan herske tvivl om at middelalderens dannede vidste besked (omend de formentligt klogeligt har holdt tæt med det over for paven), er det mere tvivlsomt om middelalderens bønder kendte til det. De havde nok også mere jordnære ting at tage sig til. Ved "folkebog" skal man snarere forstå en bog som blev læst af fx landsbypræster. Så den kan meget vel have indgået i deres prædikener.

I det hele taget er Lucidarius en ganske lærerig oplevelse. Nu altså for første gang tilgængelig for alle og enhver via Google Bogsøgning. Sprogligt dog ligt besværligt, men et godt tip er at du prøver at læse teksten højt for dig selv indvending (lidt lige som lydskrift), så giver den faktisk god mening!