Faganfinder

Fagan Finder blev oprindeligt (i 2001) lavet af en purung knægt ved navn Michael Fagan. I mange år har der været stille om websiden, som dog stadig kunne bruges. Det var såmænd fordi Michael gik på universitetet. Webstedet er et anvendeligt redskab til at huske at få alt med når du vil søge på internettet.

I 2010 genoptog han arbejdet med den, og det er værd at gøre opmærksom på den - igen. Fagan Finder er enkel at bruge. I bjælken øverst er en række emner som er almindelige at søge på: Søgemaskiner generelt (Google har dog fået sin  helt egen), billeder, video, audio ... Klikker du her, får du en række underemner med link til de bedste søgemaskiner.

Herefter er det sådan set bare med at gå i gang med at søge. Søgefeltet har den fordel at du kun behøver at skrive søgningen en gang. Nogle steder skal du dog lige huske at klikke for at åbne et nyt vindue (results in a new window). Herefter kan du klikke på de søgemaskiner og faciliteter, som Michael har udvalgt. Og udvalget er ganske godt!

Her har jeg prøvet at søge på datoer. ved at bruge kalenderne, finder jeg et tidsrum 14 dage efter 11. september, og vælger at søge i Google News Archive.
Noget giver sig selv, så jeg vil egentlig hellere give et mere specielt eksempel. Jeg vil undersøge om denne weblog egentlig bliver brugt. Men det kan også bruges til kildekritik. Du kan her finde oplysninger om bestemte websites du ikke kender, men gerne vil vide noget om. Det gør du i URL-info. Øverst indtaster du hjemmesidens adresse, og herefter er det bare med at gå i gang.

Der er der en halv snes underemner. Prøv fx General. Det åbner igen for en række søgemaskiner. I Alexa kan du fx finde ud af at

Internetsøgning is ranked #15,564,712 in the world according to the three-month Alexa traffic rankings. Its content places it in the “Markedsføring” category of internet sites. (The rank is calculated using a combination of average daily visitors to erikhoy.blogspot.com and pageviews on erikhoy.blogspot.com over the past 3 months. The site with the highest combination of visitors and pageviews is ranked #1).

Endvidere at Alexa har fundet 37 sites som linker til bloggen. Det er ikke alle, men udvalget kan fungere som en strømpil på hvor siden er anerkendt.

Som noget nyt har Michael nederst skrevet om hvornår siderne er blevet opdaterede. De fleste er fra slutningen af 2010.

Google har fået sin helt egen side, Google Ultimate Interface, hvor såvel specialsøgemaskinerne som forskellige afgrænsninger er med.

Tidsskrifter i Google Books

Tidsskrifter og årbøger (periodika) har altid været interessant læsestof. Men at finde artikler er en plage. De fleste tidsskrifter har kun bibliografiske henvisninger til artiklerne, og du er henvist til at prøve at opspore den trykte udgave. Derfor forsvinder megen god læsestof pga. disse forhindringer. Digitaliseringen ville løse dette. Selv her er der problemer, for der er ingen samlet database over alle danske tidsskrifter. Og slet ikke tilbage i tiden. Så du er henvist til at opsøge et bestemt tidsskifts hjemmeside, undersøge om der er et digitalt arkiv, og herefter søge i det.

Google Bogsøgning er den største database for danske ældre tidsskifter. Jeg har registreret omkring 70 tidsskrifter fra før 1870. Dette er en væsentlig kilde til Danmarkshistorien. Den venter blot på at blive brugt. Endnu er det kun personalet i Københavns Biblioteker der har den fulde adgang til disse. Det skyldes at vi ikke selv har papirudgaverne, og derfor heller ikke med i databasen på Bibliotek.kk.dk. Så hvis du vil have et komplet overblik, er du altså nødt til at henvende dig personligt.

Men for at få et indblik i lækkerierne, kan du smugkigge på hjemmesiden. Hvis du klikker på Feltsøgning under søgefeltet på hjemmesiden, kommer du til et mere avanceret søgebillede, og her skriver du i felt Kommandosøgning følgende: kk=googlebooks og ma=pe. Dette viser dig de kun 14 poster som er offentligt tilgængelig. Listen ser sådan ud:


Årbøger for nordisk oldkyndighed og historie
Botanisk tidsskrift
Historisk tidsskrift
Kirkehistoriske samlinger
Danske Magazin
Danskeren
Ugeskrift for læger
Danske Magazin
Nyt historisk Tidsskrift
Historisk Tidsskrift
Det Kongelige Sundhedskollegiums Forhandlinger
Annaler for Nordisk Oldkyndighed
Nord og syd
Samlinger til Fyens historie og topographie

Jeg har ikke fundet samtlige årgange til og med 1870. Men nogle af dem er faktisk næsten helt dækket, fx så væsentlige periodika som Ugeskrift for læger, (Nyt) Historisk Tidsskrift og Bibliothek for Læger (sidstnævnte ikke med i det offentlige katalog). Danskeren var Grundtvigs tidsskrift og udkom under de Slesvig-Holstenske krige 1848-51. 

Lad det stå klart: Det er ikke nemt det her. Men i forhold til alternativet: At skulle møde personligt op på biblioteket for at gennembladre de trykte udgaver, så er fordelene nu bl.a.:

• Du kan gøre det derhjemmefra.
• Du kan søge i de enkelte tidskrifter.
• De er altid tilgængelige, mao. de er aldrig "udlånt".
• Du kan få transkribering af gotiske bogstaver (med de forbehold for fejl der er).

Jeg har allerede berørt tidsskrifter i mine tidligere indslag om søgninger på forskellige emner, så kig også på dem. Se fx indslaget om hvordan du kan finde samtidige beskrivelser af koleraepidemien. Her vil jeg dog så prøve at skitsere en måde at søge information.

Historisk tidsskrift startede med at udkomme under dette navn, herefter Nyt Historisk Tidsskrift 1847-1856. Så derfor er der hele tre poster på dette. Der er flere måder at finde materiale:

• Gå på opdagelse. Dvs. kigge på indholdsfortegnelsen til de enkelte numre. I søgningen på Københavns Bibliotekers hjemmeside klikker du ind på Historisk Tidsskrift 1858-. Herefter får du en næsten ubrudt række indtil 1870. Hvis du "åbner" et af dem i Google Bogsøgning, vil du finde et link til Indholdsfortegnelse. Som du kan se, er artiklerne nærmest hele bøger, oven i købet tykke bøger. I bind 4 fra 1865 er der fx en næsten 400 siders artikel om dansk litteraturhistorie og breve af Charlotte Dorothea Biehl.
• Søge målrettet på emner. Det betyder at du åbner et tidsskift og benytter søgefeltet til venstre, hvor der står angivet søg i denne bog. Her kan du så med almindelig ordsøgning se om en bestemt årgang har skrevet noget.

Der er også andre muligheder for at gå til disse værker. Og der er også forskellige måder til at downloade, til at gemme i dit eget bibliotek. Osv. Men det vil jeg alt sammen overlade til læsernes egne eksperimenter. Jeg hører gerne om for/bagdele ved dette, så kommenter som sædvanligt.

Jeg håber meget på at det efterhånden går op for biblioteksvæsnet på nationalt plan hvor værdifuldt dette materiale er. Det er lige til at "plukke". Derudover ville det være fint om efterspørgslen fra lånere og brugere ville lægge tryk på biblioteksverdenen for at få gjort noget ved det. Det er selvfølgelig fint at vi får dette serveret helt gratis fra Google Bogsøgning. Men ville det ikke være bedre om vi var "herrer i eget hus", og selv fik kontrol over dette? Teknologien er forlængst på et sådant stade at der ingen undskyldning er for at gå i gang. 

Som insider-oplysning, så går der meget hurtigt politik, penge og skubben-aben-rundt i det her, hver gang det bliver rejst. Jeg er ikke optimistisk hvad angår hastigheden af hvornår vi får digitaliseret vores højt besungne kulturskat. Der bliver snakket en masse. En masse kan se nytten af det. Men med en lettere omskrivning af et gammelt ordspog: Vejen til syltekrukken er brolagt med gode hensigtserklæringer.

Pas på internettet

Koncentrationsbesvær som følge af forkert brug af internettet? Det er et interessant spørgsmål som må stilles af enhver internetsøger. Videnskab.dk har en længere diskuterende artikel om hvordan internettet kan ændre vores hjerner til zapperhjerner. Vi ved ikke rigtig noget bestemt om det endnu, og artiklen refererer kun til meget få forsøg, heraf de fleste med rotter. Vi ved altså ikke om hvad der gælder for rotterne, også gælder for mennesker.

Spørgsmålet drejer sig især om koncentrationsevnen og hukommelsen. Intuitivt kender vi vel alle problematikken: Vi har tændt for computeren (eller smartphonen) for at finde ud af hvornår næste bus kører. Men så ved vi jo også godt at på samme maskine ligger vores email, Facebook, rss-læsere. Måske følger vi også med på forskellige forums, nyheder osv. Eller måske bliver vi distraheret af at se søgeresultater på Google.

Kort sagt, i løbet af meget kort tid får vi os zappet igennem en masse tjenester. Ifølge artiklen aktiverer søgninger på internettet hjernen helt anderledes end hvis du fx læser en bog. Og det fortolker en forsker som forskellen mellem internettets fragmenterede indlæring og fx bøgers mere koncentrerede fordybelse.

Ifølge artiklen er det det præfrontale cortex, forrest i hjernen, som her er i sving. Det er den som bliver særlig trænet til at sammensætte forskellige oplysninger og hente dem hist og pist. Men den tager sig ikke af at bevare fokus på et bestemt indhold, træne hukommelsen og fordybe os. Og hvis du træner den for meget, mister denne evne måske terræn.

Artiklen referer et af de sparsomme forsøg som skulle vise at hvis studerende samtidigt forsøger at følge med i et oplæg og have deres computer tændt, så fik de mindre ud af det, end hvis computeren var slukket.
Det er dog ikke internettet som sådan forskerne er ude efter, men vores måde at bruge det på. Altså, at vi skal være varsomme med hvordan vi træner vores hjerne. Internettet frister med at løbe ud af tangenter, lade os gribe af spontane, interessant sidespor og i det hele taget følge med i en masse ting.

Men dette er dog mest teorier og teser som ikke kan underbygges videnskabeligt. At internettet gør "et eller andet", det synes jeg er rigtig nok. Det gør "noget" ved os. Det er anderledes end at læse bøger, eller lære gennem praktisk-fysisk arbejde. Jeg er spændt på at høre hvad forskerne finder ud af.

Indtil da må vi vel bare mene hvad vi selv har erfaret. Jeg synes det er vigtigt at fokusere på det med fordybelsen. Jeg oplever ofte en flad fornemmelse efter at have været grebet af at zappe rundt på internettet. Lige pludselig er det gået en masse tid, fritid, og når jeg retrospektivt spørger mig selv: Med hvad? Så må jeg erkende at det da vist mest var "afstressende" tidsfordriv. Det skal selvfølgelig ikke underkendes. Men måske ville det have været bedre at gå en tur, eller ringe til sine venner.

Det er spændende at se om forskningen vil føre nogle mere konkrete anvisninger med sig. Internettet spiller en stor rolle i mange menneskers liv. Især unge er opdraget i computerens tidsalder, og har måske ikke som os gamle en dødvægt af fortidens offline-tilværelse.

AROUND - Googles hemmelige nærhedsoperator?

Inden for det i hvert fald sidste halve år har der verseret rygter om at Google skulle have en "hemmelig" nærhedsoperator, AROUND. Der har været skrevet om den især på weblogs, også seriøse som fx. Librarian in Black. Traditionelt har søgemaskiner brugt NEAR, men ifølge disse ubekræftede kilder er operatoren AROUND. Altså skrevet med store bogstaver. I givet fald det kun andet ord (efter OR) hvor det gør en forskel at skrive med stort.
Det fungerer efter sigende også ligesom OR, der skal altså ikke noget kolon efter som med fx site:, intitle: og andre. Jeg har ikke kunnet se nogen officielle bekræftelser på dette fra Google. Men ved at prøve at bruge den på den angivne måde, så kan jeg da godt se at resultaterne er sorteret på en anden måde. Jeg er så i tvivl om to ting:

1. Skyldes det at ordet rent faktisk har funktion som en operator. Og jo, det må den på en eller anden måde have, for søgninger med ordet giver samme antal resultater som uden ordet. Hvilket det ikke ville gøre, hvis det blev opfattet som endnu et søgeord.
2. Hvis svaret er ja, har det så nogen betydning? Jeg kunne umiddelbart ikke finde nogen forbedringer i forhold til almindelige søgninger. Men det kan jo være at jeg bare ikke har fantasi nok til at se anvendelighed.

AROUND er tilsyneladende "noget"som influerer operator-lignende på sorteringen af et søgeresultat. Men om det ligefrem skulle være en nærheds-operator, det synes jeg ikke umiddelbart kan bekræftes. Det ville være rart om Google selv ville forklare hvad den bliver brugt til. Om det er noget eksperimenterende, eller noget vedvarende.