fredag den 26. februar 2010

Google Gmail Buzz

Jeg har sikkert som så mange andre klikket ja til at få Gmail Buzz. Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig vidste hvad det var for noget. Blogs væltede over med kommentarer til det, så til sidst opgav jeg, og koblede mig bare på for at afprøve det i praksis.
Umiddelbart mindede det mig om Twitter, Facebook eller Google Wave, og da jeg efterhånden er ved at være overmæt i sociale tjenester, fik jeg nærmest stress af at skulle kunne overskue også at følge med på Buzz. Ydermere har Buzz undergået radikale forandringer af den oprindelige betaudgave. Den korte version af mine hidtidige erfaringer er nu mere at der sker ikke noget ved at tilslutte sig det. Men nytteværdimæssigt har jeg svært ved at se fordelene ved det.
Det bedste man kan sige om Buzz er at det ikke kræver noget særligt. Kontakterne er der allerede fra ens kontaktliste. Og så kan man bare vælge til og fra.
Hele ideen er altså, endnu engang, at du skal dele dine ting og opdateringer. Fotoer, videoer, weblogindslag. Picasa, Flilckr, Reader, Twitter eller bare sende en kort ting ligesom på Facebook Og igen ud fra Googles velkendte trinvise offentlighedsfase: Strengt private, for udvalgte venner eller for hele verden.
Sikkerheden synes bedre på Buzz end fx på Facebook. Som udgangspunkt vil kun det materiale du allerede aktivt har været inde for at markere som offentligt reelt også komme med.
Settings, Indstillinger har også fået et specielt faneblad til Buzz hvor du kan redigere, endog helt fjerne Buzz fra Gmail. Hvis du har Reader/læser vil du også opdage at de personer du følger er fulgt med derover.
Der er allerede skrevet meget om Googleblog, så jeg tillader mig blot at henvise til den lange linkliste herunder.
Links
Googleblog.
Google Social Web.
Google Gmail Blog.
Google Gmail Blog.
Google Reader Blog.
Google Photos Blog.
Google Public Policy Blog.
Google Blogoscoped.
Google Blogoscoped.

tirsdag den 23. februar 2010

Picasa

Picasa 3.5 er Googles seneste version af fotoredigeringsprogrammet Picasa. Den kom i september 2009. Der er nogle nye faciliteter.
Du kan nu tagge navne på fotoer, og bruge den ansigtsgenkendelsesteknologi. Picasa påstås nu at kunne identificere navne, og sætter den ind i "uidentificerede navne", hvorfra du så kan tagge dem med navne ved at klikke "Add a name". Når først du har tilføjet et navn på et af fotoerne, skulle programmet selv kunne finde andre fotoer af samme person.
Google Maps er nu også integreret i Picasa 3.5. Det betyder at du hurtigt kan lave et lille kort over hvor fotoet er fra.
Link
Googleblog.

fredag den 12. februar 2010

Oversættelser

Lidt forsinkede smånyheder om Googles integration af oversættelser forskellige steder.
Siden december har du i Search Options kunnet vælge en menu helt nederst med automatisk at få oversat de fundne sider til dit sprog. Der er forskellige afklikningsmuligheder.
Som sædvanligt har Google gjort teknikken selvinstruerende. Det eneste svære er sådan set at finde den lille menuknap nederst til venstre, Translated search. Herefter kommer der en dialogboks hvorfra du kan styre de forskellige faciliteter du nu engang er interesseret i.
I den øverste linje kan du afklikke hvilken sprog resultaterne skal oversættes til. Søgeresultaterne vil så blive automatisk oversat til fx dansk. Til venstre vil du endvidere kunne få oversat din søgestreng til fx engelsk eller tysk (Gipfel von Kopenhagen). Men du kan så vælge at tilføje fx dansk. Dette fungerede dog ikke helt efter hensigten. Fx var den danske version copenhagen summit, mens den svenske (vist nok) rigtigt blev oversat til Toppmötet i Köpenhamn.
Alle disse funktioner har eksisteret tidligere i Google translate. Det nye er nu at de er blevet gjort lettere tilgængelige i den almindelig websøgning så du ikke behøver at klikke over på Google Translate.
I pressemeddelelsen meddeler Google at prioriteringen af sprogene afhænger af hvorfra du søger. Der sker altså en tilpasning til hvad Googles søgealgoritme mener er det bedste valg ud fra det sted i verden du er. Dette eksperimenteres der dog endnu med. Jeg kan levende forestille mig hvorfor. Jeg ville fx betakke mig for at få græsk prioriteret som sprog, eftersom jeg ikke forstår det.
Den anden nyhed omkring Oversæt er, at der nu er hele 285 nye sprog i Google Translator Toolkit, så der nu er ialt 345. Ifølge Googleblog skulle dette bringe det samelede antal kombinationer mellem to sprog op på 10,664. Hvis du er til tal.
Som et kuriosum nævner pressemeddelelsen skriver at de bl.a. har samarbejdet med en vis dr. Te Taka Keegan, som er sprogaktivist for det østpolynesiske sprog maori. Et sprog der næppe tales af mere end et par hundred tusinder i hele verden. Og derudover også computerekspert på hvordan teknologi kan hjælpe minoritetssprog.
Google Translate synes nu helt at have distanceret den første større maskinoversættelsesteknologi fra Babelfish. Da Oversæt blev udviklet i 2003 virkede den dårligere end Babelfish, senere på højde med den. Men med de nyeste forbedringer, og det øgede antal sider på mange sprog på internettet, synes Google endnu engang at have anvendt dens enorme datamængde til egen fordel.
Link
Pandia Post.

Googleblog.

onsdag den 10. februar 2010

Statistik og søgemaskiner

Statistik kan være lidt af en gyser at finde hvis du ikke lige har styr på de officielle databanker som fx Danmarks Statistik. Eller de kan findes på forskellige linksider som fx Bibliotekernes Netguide og Startsiden. Men tit er statistikspørgsmål en træls manøvre i at omsætte dagligdagsvendinger som: Hvor mange rygere er der i Indien? til statistiske tabellers noget specielle opbygning og sprog. Der i øvrigt varierer fra land til land.
Google har i nogle måneder tilføjet oplysninger fra statistikker specielt i USA til quick reference. Så hvis du fx søger på unemployment rate California kommer der en lille graf med udviklingen i arbejdsløshedstallet for Californien.Kilderne er forskellige statistikdatabaser fra USA. Men da fx CIA's databaser åbenbart også er med, kan du være så heldig at finde tilsvarende internationale tal. Skifter du California ud med Denmark sker dette, dog uden graf.
Det ser dog også ud som om at Google har samlet en slags database i Google hvorfra der trækkes generel statistik. Hvis du fx søger på meget generelle befolkningsoplysninger som population denmark, får du en henvisning med tilhørende graf til www.google.com/publicdata. Og kilden angiver Google til at være Verdensbanken og World Development Indicators.
Hvad angår det internationale, kan det dog goså betale sig at bruge Ask. Her får du nyere tal, flere oplysninger og bedre henvisninger til andre statistikkilder. For nogle år siden kunne jeg ikke finde nogle tal over antallet af rygere i Indien (det var faktisk en låner der spurgte). Men søgemaskinerne har i hvert fald på det område forbedret sig, for denne gang var der faktisk skrevet en rapport om dem. Den kommer som første resultat på både Google og Ask.
Generelt vil jeg anbefale ved sådanne spørgsmål at bruge begge søgemaskiner, eftersom der ikke synes at være nogen generel tendens til at Ask er bedre end Google, eller omvendt. Ofte er det blot designet som er mere læservenligt i Ask. (Det sker nemt i Firefox ved at du tilføjer flere søgemaskiner til søgefeltet ved siden af adressefeltet).
Link
Google Blogoscoped.

tirsdag den 2. februar 2010

Google Fast Flip

Der er efterhånden ikke grænser for hvordan du kan få nyheder. Det er efterhånden længe siden jeg har beskæftiget mig med dette område. En af mine favoritter er stadig væk Topix. Men grundet travlhed på arbejde, har jeg ikke systematisk undersøgt og sammenlignet alle de efterhånden mange muligheder der er.
Google fifler også med at give nye smarte brugergrænseflader. Hvis du er interesseret, kan du afprøve Google Fast Flip på Google Labs. Ideen er at du nemt skal kunne finde artikler og at du derefter kan emaile dem til bekendte, klilkke om du kan lide dem og dele dem via Reader, Facebook og andre.
Formålet kan være lidt svært at få øje på, set i forhold til de efterhånden omfattende måder at lave nyheder på. Men den overordnede ide bag er at brugerne skal gå på opdagelse i nyheder og dele dem med andre, på en smart måde. Sådan lidt groft sagt.
Layouten er visuel, det er afbildninger af artikerne og de er opdelt meget groft i en håndfuld kategorier: Entertainment, Business, Opinion, Politics og Most Viewed. Hvis du er logget på din konto er der derudover også dem som du har afklikket som Like.
Den bagvedliggende filosofi er at det er brugerne som direkte eller indirekte skal anbefale historier til hinanden. Direkte gennem e-mail osv., indirekte ved at klikke om de kan lide dem eller ej. Dette bliver så registreret og historierne sorteret.
Ellers igen det samme for som alle andre produkter fra Google. Først kommer det på engelsk, og er selvfølgelig også indrettet til mobiltelefoni. I første omgang til iPhone og Android.
Listen over medierne omfatter omkring 75. Alle sammen fra USA. Hvoraf jeg kan nævne BBC News, Business Week, Cosmopolitan, Harper's Bazaar, New York Times, Newsweek, Reuters og Washington Post.
Link
Google Fast Flip.