tirsdag den 2. februar 2010

Google Fast Flip

Der er efterhånden ikke grænser for hvordan du kan få nyheder. Det er efterhånden længe siden jeg har beskæftiget mig med dette område. En af mine favoritter er stadig væk Topix. Men grundet travlhed på arbejde, har jeg ikke systematisk undersøgt og sammenlignet alle de efterhånden mange muligheder der er.
Google fifler også med at give nye smarte brugergrænseflader. Hvis du er interesseret, kan du afprøve Google Fast Flip på Google Labs. Ideen er at du nemt skal kunne finde artikler og at du derefter kan emaile dem til bekendte, klilkke om du kan lide dem og dele dem via Reader, Facebook og andre.
Formålet kan være lidt svært at få øje på, set i forhold til de efterhånden omfattende måder at lave nyheder på. Men den overordnede ide bag er at brugerne skal gå på opdagelse i nyheder og dele dem med andre, på en smart måde. Sådan lidt groft sagt.
Layouten er visuel, det er afbildninger af artikerne og de er opdelt meget groft i en håndfuld kategorier: Entertainment, Business, Opinion, Politics og Most Viewed. Hvis du er logget på din konto er der derudover også dem som du har afklikket som Like.
Den bagvedliggende filosofi er at det er brugerne som direkte eller indirekte skal anbefale historier til hinanden. Direkte gennem e-mail osv., indirekte ved at klikke om de kan lide dem eller ej. Dette bliver så registreret og historierne sorteret.
Ellers igen det samme for som alle andre produkter fra Google. Først kommer det på engelsk, og er selvfølgelig også indrettet til mobiltelefoni. I første omgang til iPhone og Android.
Listen over medierne omfatter omkring 75. Alle sammen fra USA. Hvoraf jeg kan nævne BBC News, Business Week, Cosmopolitan, Harper's Bazaar, New York Times, Newsweek, Reuters og Washington Post.
Link
Google Fast Flip.

1 kommentar:

Mathies sagde ...

Der sker rigtig meget i forhold til aggregering og præsentation af nyheder på nettet, og selvom Google har mange spændende tiltag (se bl.a. Living Stories og Google News Timeline), så er de ikke de eneste, der i øjeblikket udforsker området. Læs bl.a. om det i denne artikel fra ReadWriteWeb.