De fem nordiske forlæggerforeninger fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland udsendte den 27. maj en udtalelse om Google Settlement. Altså det forlig som Google har indgået om at udbetale beløb til ophavsretindehavere til indskannede bøger i Google Books.
Udtalelelsen tager udgangspunkt i europæisk ophavsretlovgivning om at indehaveren af ophavsret skal give tilladelse, og afviser blankt at Google Settlement opfylder dette krav. De kræver derfor at Google indskrænker sin virksomhed til kun at omfatte USA. De mener desuden at vide at Google er ved at udvikle sig til et monopol i strid med USA's antitrustlovgivning.
Udtalelsen rummer slet skjulte angreb på Google med vendinger som at tage loven i egen hånd, at aftalen er Catch 22 og bruger udtryk som 'sudden flux of books available'. Ikke overraskende afslutter de udtalelsen med at de protesterer imod Google Settlement og kalder den i modstrid med nordisk litteratur, idet de ikke mener at Google skal bestemme om nordisk litteratur skal distribueres digitalt i USA, men forfatterne og forlæggerne.
Jeg ved ikke. På den ene side kan jeg godt se at der er ophavsretsproblemer. Men på den anden side kunne man jo indvende at dette ikke er noget nyt: Europeana og europæerne har i længere tid end Google Books har eksisteret snakket om at digitalisere. Der er postet millioner, hvis ikke millarder af kroner i udredningsarbejde uden at det har kastet ret meget digitalisereret materiale af sig. Lovgivningen er heller ikke blevet tilrette den nye teknologiske tidsalder.
Så alt i alt virker det for udenforstående som en tilbagelænet fornærmet holdning fra forlagsverdenen om at de vil have lov til at have forfatterne i fred. Bemærk at Google ikke tjener penge på dette foretagende, men tværtimod har udgifter med det. Desuden har de formået at indskanne millioner af bøger allerede, hvor europæerne stadig tæller i få tusinder.
Musikbranchen i er øjeblikket i krise. GUF og andre forretninger lukker fordi musikkøbere har fundet andre veje. Tiden forandrer sig, og forlagene er selvfølgelig bange for at miste omsætning.
Historikere og bogelskere plejer at lovprise oldtidens bibliotek i Aleksandria for at samle den tids litteratur (selv om skibskaptajnerne rasede over at skulle vente på at skriverne afskrev deres materialer). Dengang skulle man rejse til Aleksandria for at læse dem. I dag har vi for første gang muligheden for digital adgang fra alverdens computere. Men vi kan ikke få lov til at se det. Vi kan ikke engang få lov til at søge i materiale.
Link
Artikel i Internetsøgning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar