onsdag den 3. juni 2009

Blogger

Blogger udvikler stadig nye applikationer. Det er lidt svært at følge med i alt det nye som sker. For sådan nogle som mig der ikke har den helt vilde lyst til at følge med i de tekniske sider af Blogger, er der nu en mulighed for at indstille betjeningspanelet til Blogger på tegnebordet. Det betyder at du relativt nemt kan følge med i det vigtigste nyheder.
En af de nyeste tiltag er en søgeboks som jeg allerede har anbragt i højremarginen (som jeg iøvrigt har ryddet op i dag - det hober sig tit op). Søgeboksen er ganske enkelt at lave. Den ligger præfabrikeret under gadgets og der er mulighed for at lade den søge i forskelligt på webloggen.
Der har altid været en søgeboks øverst til venstre. Men den søger kun i indlæggene på webloggen. Den nye boks giver mulighed for også at tilvælge links mm. som ligger på webloggen og i blogindlæggene. Ganske fikst. Jeg håber læserne vil bemærke den. Ellers vil jeg da selv bruge den.
Siden jeg ændrede mit betjeningspanel har også redigeringsdelen ændret sig. Teksten er fx blevet anderledes når jeg laver kladder, og funktionerne er blevet med Google Dokumenter-agtig. Bl.a. er det blevet anderledes at indsætte link. Det forgår nu på samme måde som i Google Dokumenter. Igen, jeg ved ikke hvorfor dette er sket. Men da det er nogenlunde selvinstruerende, giver det ingen problemer som sådan.
Link
Blogger in Draft.
Googleblog.
Blogger Buzz.

Ingen kommentarer: