USA er kendt for langtrukne retssager. Og sagen omkring Google Books er ingen undtagelse. Faktisk troede jeg selv at den ville være overstået for 2 år siden. Men der er altså stadig ingen udsigt til det.
Sagerne kører på tredje år. Men nu skriver Library Journal at der måske er en afgørelse på vej. Hvis ellers nogle anonyme kilder skulle være troværdige, og ikke bare er et stunt i anledningen af bogmessen i Frankfurt. En af stridspunkterne er den specielle fair use-paragraf.
Et andet stridspunkt blev startet så langt tilbage som oktober 2005 af forlagene McGraw-Hill, Pearson Education, Penguin, Simon & Schuster og John Wiley & Sons. Denne retssag skal afgøre om Google overhovedet har ret til at skanne hele bøger med ophavsret. Det samme har forfatterforeningen Authors’ Guild.
På indeværende tidspunkt kværner Googles skanningsprojekt dog derudaf, og alene på University of Michigan er indskannet over en million bøger. Biblioteket ved University of Michigan er med i et projekt, HathiTrust (indlæg om dette underudarbejdelse).
Link
Library Journal.
Search Engine Land.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar