søndag den 5. juni 2005

Nyt "børnevenligt" topdomæne: .xxx
ICANN (som er internettets overordnede instans for topdomæner) meddeler i en pressemeddelelse, at den har godkendt topdomænet .xxx. Det er et domæne, som skal beskytte børn mod "voksensider". Det er meningen at det skal kunne bruges af underholdningsindustrien til at signalere, at det er ikke-børnevenligt materiale. Læs: pornografi og anstødelige sider.
Med det nye topdomæne skulle det være muligt for denne industri at kun at nå målgruppen. Det sker også efter ønske fra organisationer, netbutikker og politikere.
Af pressemeddelelsen fremgår at ehandelen er nået op på 3 mia. US$. Og 25% af al internetsøgning er efter det. 100.000 webmastere vedligeholder det.
Hvordan man så vil forhindre at børn lærer sig at søge fx med site:xxx fremgår ikke af pressemeddelelsen. ICM vil stå for registreringen af adresserne. De er ifølge meddelelsen uafhængige af The International Foundation for Online Responsibility (IFFOR), en canadisk sponsororganization, som bl.a. bekæmper børneporno, og voksenunderholdningsindustrien.
Firmaer, som køber et xxx-domæne, er underkastet forskellige regler: ingen børneporno, fuld kundediskretion, præcis metatgging, ophavsretsbeskyttelse, ingen ulovlig emailannoncering og andet.
ICANN har også andre topdomæner i støbeskeen: .cat, .jobs, .mobi, .post og .travel. For internetsøgere er dette en ganske god ting: så er det muligt at afgrænse sin søgningen med feltsøgekoden site: Men det store problem har været for andre, lignende topdomæner, at de ikke er slået igennem. Se tidligere her på bloggen.
Og så kan man jo også håbe på at børn ikke kender til at søge med site:!

Ingen kommentarer: