Orkut: det brasilianske eventyr

For knap et år siden, (7. juni og 28. juli 2004) skrev Internetsøgning om netværket Orkut. Den eksplosionsagtig udvikling er fortsat. Orkut har nu rundet medlem nr. 6 million. Brasilianere melder sig stadig ind i stor stil. Nu med over 70 %, mod lidt over 49,2 % i juli. Mens USA er rykket ned under 7,2 % mod 20 % i juli. Herefter følger Iran, Pakistan og Indien i den rækkefølge. Helt i overensstemmelse med deres befolkningsmæssige størrelse, men helt atypisk for et teknologisk netværk i øvrigt. Resten har under 1%!
Hvornår mætningspunktet for brasilianerne er nået vides ikke, men 70 % af de 6 mio svarer til 4,2 mio. Og da Brasiliens befolkning er på 155 mio, er der stadig nok at tage af. Der er efterhånden udviklet parallelle netværk: engelsksprogede og brasilianske. Hvilket naturligvis for ikke-portugisisktalende er ret praktisk, fordi man så slipper for at skulle læse indlæg på det sprog.
Som sociologisk fænomen er det lidt interessant. Orkut formerer sig ved venners anbefalinger: man kan ikke selv indmelde sig, men skal inviteres af en som allerede er med i Orkut. Her har det så åbenbart vist sig at Brasilien har forstået hvordan!
Jeg skal afstå fra yderligere oplevelser med Orkut og selve social networking-tanken. Det gør Molly Wood, fra CNET bedre. Hun skriver 2. juni om de forskellige tjenester, herunder Orkut: Først nogle ugers entusiasme, hvor alle venner og bekendte tilmeldte sig, dernæst: kedeligt. Molly fandt fem afgørende forhold, heraf: Der er ingenting. Hun sammenligner det med at være til en fest hvor alle de lækre fyre er gået, ingen mad, ingen musik, ingenting. Og det tager for lang tid. Sammenlignet med blogs, nyheder osv.
På de fora jeg er med i, har der enten ikke været indlæg i månedsvis, eller de overdænges med ligegyldigheder.