Hvilken browser skal jeg vælge?

Et mindre, men dog alligevel vigtigt, spørgsmål når du søger på internettet er: Hvilken browser skal jeg vælge? Jeg har ikke noget fikst og færdigt svar. Kun egne erfaringer og holdninger. Og de indskrænker sig til at omfatte Internet Explorer, Firefox og Chrome.
På Københavns Hovedbibliotek sværger supporten til Internet Explorer. Det er vist ikke enestående i Danmark. Når jeg har spurgt på ture rundt i landet, så er det endda nogle steder helt forbudt at bruge andet end Explorer. Jeg ved ikke om det har ændret sig, eftersom Explorer i dag skaber en masse problemer, bl.a. for Microsofts eget produkt, Hotmail. Men sandsynligvis fordi Microsoft har været lidt tunge til at tilrette deres produkter efter internationale standarder, skaber Explorer flere og flere problemer for brugerne. Som overhovedet ikke registreres hverken i Firefox eller Google Chrome.
Efter min opfattelse er det synd for bibliotekets brugere, og for oplæringen af befolkningen generelt i hvad internettet er i dag. Et af de helt store punkter i brugen af internettet er jo netop mangfoldigheden, valget af netop det produkt som passer bedst for dig. Bibliotekerne står som eksponenter for det: Pluralismen, de mange synspunkter, brugernes frie valg. Det burde være indlysende at dette også omfattede valget af browser. Især set i lyset af at support-afdelingerne altså har valgt et produkt som af en stor del af eksperterne inden for området anses for ikke at være det bedste valg.
Og mine erfaringer er at de problemer som man uvægerligt støder ind i og som kan spores tilbage til den browser du anvender, er klart større og flere hvis du anvender Explorer. Men hvad er da bedre? Firefox, Google Chrome eller nogle af de andre browsere? Tja, det kommer an på dit behov.
Browseren Google Chrome blev lanceret den 2. september 2008. Det er ikke et produkt som Google har reklameret meget for. Men den har stille og roligt etableret sig. Ifølge W3Counter's globale oversigt, fører Internet Explorer stadig browser-kapløbet med omkring 42% af markedet, men Firefox med 31% og Chrome med 11% har altså lige så mange brugere.
Her skal du også huske på at i Danmark leveres de fleste computere stadig med Microsoft software, inklusive Explorer. Så for almindelige brugere af internettet der ikke gider bruge for megen tid på at beskæftige sig med browsere, er Explorer identisk med internettet.
Jeg har installeret Chrome på et par af de computere jeg arbejde med regelmæssigt, og også brugt den. Jeg har arbejdet mere intensivt med Google Chrome siden sommerferien. Jeg er ellers meget glad for Firefox, og har brugt den siden den kom frem for mange år tilbage. Så jeg så ingen grund til at skifte til Chrome. Men nu er jeg begyndt at få problemer med Firefox på mit arbejde. Og efter hvad rygterne fortæller, så er den nyeste version af Firefox meget påvirket af Chrome. Internet Explorer har jeg opgivet for flere år siden.
Jeg kan ikke finde ud af om det er vores såkaldte serviceafdeling der lægger hindringer i vejen, og jeg vil da heller ikke udelukke at de er helt uskyldige. Men hvorfor også bruge tid til at finde ud af det, når nu det viste sig at Chrome var løsningen.
Udover dette mere interne problem, så går eksperimentet også ud på at holde erfaringerne op mod den "gængse holdning" (læs: hvad mange weblogs og computerblade rundt omkring skriver). Her er det almindeligt påstået at fordelene ved at bruge Google Chrome skulle være:

• Hastigheden. Jo, det er et generelt indtryk at Google Chrome er hurtig. Men jeg har dog også bemærket at den slet ikke vil åbne visse websteder. Det kan nu også være min computer der er noget galt med. Det er dog sandsynligvis kun nanosekunder vi snakker om i forhold til Firefox, så dette er ikke et afgørende element.
• Sikkerhed. Det drejer sig om alt fra hackede sider, porno, webspam og andet bøvl du kan få ud af at klikke løs. Her påstår Chrome med at være meget sikker. Her er jeg på bar bund. I al den tid jeg har brugt Firefox og de obligatoriske firewalls og antivirusprogrammer har jeg været nogenlunde forskånet for ubehageligheder.
• Stabilitet. Heller ikke her synes jeg der er den store forskel til Firefox, men jeg må dog nok indrømme at på arbejde fungerer Chrome væsentligt bedre. Internet Explorer er helt ude af billedet her. Jeg har kun brugernes erfaringer, når de sukker over at Internet Explorer endnu engang lukker og sletter alle data. Alt det de har gemt er tabt, osv.
• Åbenhed. Du er ikke automatisk påvirket til at bruge fx Google.

For mange år siden skulle man være nørd for at bruge Firefox. Sådan er det ikke længere. Ude om i verden er Firefox ved at være ligeså populær som Internet Explorer. I Danmark er vi lidt sløve stadigvæk, og sidst jeg købte computer, opdagede jeg at Explorer stadig er automatisk installeret. Microsoft er svær at komme udenom med mindre du handler i specialforretninger. (Noget for forbrugerombudsmanden her?).
Chrome fås udover Windows også til Mac og Linux.
Du skal vænne dig lidt til en anderledes måde at organisere dig på i forhold til Firefox og Internet Explorer. Bl.a. at adresselinjen og søgefeltet er det samme. Endnu et af Googles "hvorfor har ingen tænkt på det noget før?". Jeg husker stadig hvordan vi ved internetbrugerkurserne skulle forklare hvad forskellen var på søgefeltet og adressefeltet. Og hvor tit internetbrugere laver fejl i det.
Og så er det lige det med dine foretrukne sider. Jeg var glad for at kunne åbne dem i Firefox' bogmærkemenu. Men efter at have brugt Chrome's faneblade og bogmærkelinje, så. Jo, jeg er blevet omvendt. Det er altså nemmere at arbejde med når først jeg har vænnet mig til det. Det ser iøvrigt ud til at Firefox nu også er gået over til den model.
Men generelt, hvis du først har fået åbnet skruenøglen er det nærmest selvinstruerende at finde ud af. Alting er let at fjerne igen ved at højreklikke og vælge slet. Tag mine vurderinger ud fra en bruger som ønsker at browseren fylder så lidt som muligt når jeg arbejder med internettet. Hvis du er til mange værktøjslinjer og tonsvis af tilføjelser, så er Google Chrome ikke så lige til som fx Firefox. Jeg kender kolleger som har det bedst med sådanne browsertyper, og dér vil jeg nok anbefale at de holder sig til Firefox.
Microsoft har selvfølgeligt ikke sovet i browserkrigen. Ifølge Computerworld vil den nye Explorer 9 slå Chrome af banen hvad an går grafikydelsen. Så det vil jeg da vente på. Forhåbentligt kan Explorer snart få løst alle de mange problemer den skaber for vores brugere. Men det er nedslående når det kræver Windows 7 for at virke.
Link
Googleblog. Chrome 2 år.
Matt Cutts. Matt Cutts. Matt Cutts. Matt Cutts. Matt Cutts.
Googleblog: Chrome ud af beta.
Phil Bradley.

Chrome with a Firefox 3 theme.

Google Billeder

Billedsøgning er vanskeliggjort af - at der ikke er noget at søge på! For søgemaskiner er afhængig af ord. Og et billede har nu engang ikke ord. Så hvordan finder man rundt i verdens største billedbase, Google Billeder med over 10 mia. billeder?
En af Google Billeders metoder er "similar images", lignende billeder. Metoden er genkendelse af lignende. I sommerferien er præsentationen af Google Billeder blevet lagt om. Det er blevet mere overskueligt, men også mange flere billeder på hver side, størrre smugkig af billederne og hvis du fører musen over et billede, kommer der forskellige muligheder frem.

 Her er søgt på Hammersmith for at se billeder fra dette London distrikt. Mulighederne i venstremarginen giver sig selv, og musen styrer hvilke billeder du vil fokusere på og eventuelt arbejde videre med.
Først og fremmest er det navigationen der er blevet lidt mere "lækker" og endnu mere selvinstruerende. Og det er nu også muligt at bruge keyboardets bladre-taster til at komme op og ned.

Link
Googleblog.

Google og sikkerhed

Hvis der er noget der kan gøre de store mediegiganter bange, så er det hvis det bliver opdaget at der er sikkerhedsproblemer. På den ene side vil vi gerne have at de servicerer os så personligt som muligt - hvorfor de behøver private eller personlige oplysninger. På den anden side er vi ikke interesserede i at de ved for meget, og slet ikke i at andre kan snage i dem imod vores ønske.
Google har på det seneste måttet stå for skud hvad angår deres troværdighed. Og det er nok grunden til at giganten den 3. oktober annoncerede at de nu "simplificerer" deres sikkerhedspolitik for at gøre dem mere brugervenlige.
Googleblogs gennemgang af ændringerne er en skønsom blanding af forenkling, men også et forsøg på at imødegå fremtidige angreb.
Google har en overordnet politik på området, men har derudover også haft en række tilføjelser til disse for enkelte produkter. Teksterne skulle nu være blevet renset for overflødigt stof, teksten gjort mere læsevenlig og tilpasset det generelle. Udover disse grunde nævner Google også at det nu skulle være gennemskueligt hvordan sammenhængen er mellem fx Gmail, Dokumenter, Talk og Kalender.
Men derudover har Google også helt afskaffet nogle tilføjelser til 12 produkter: 3D Warehouse, App Engine, Calendar, Docs, Firefox Extensions, G1, Gmail, Feedback, iGoogle, Maps, Talk, Tasks.
De steder det kan være godt at være opmærksom på problemer, er de såkaldte cookies, log-informationer
Udover at du altså får nogle garantier fra Google, stiller Google faktisk også nogle krav til dig som du skal overholde. Det er du måske ikke klar over. Men når du bruger Google AdWords, Analytics og AdSense skal du faktisk have en sikkerhedspolitik selv. Teknisk set udsætter du dig så for at blive retsforfulgt. Men i praksis vil du nok først få en advarsel om at få det i orden, eller miste tjenesten. I så fald bør du udforme en sikkerhedspolitik.

Google Maps, Microsoft og Life Goes On

En af sommerens store historier var at Google Maps indsamlede forskellige private oplysninger med de vogne der kører rundt i alverdens byer og laver street view. Beskyldninger om "udspionering" og lignende lå lige for.
Foreløbigt er Google i England blevet frikendt for at have fået fat i væsentlige personlige data og for at have krænket folks privatliv. Derimod bliver Google kritiseret for at indsamle informationer. Det sidste har Google  erkendt var en fejl. Og en række erstatningssager er undervejs i kølvandet på den fejl. Ikke alene i England, men også USA.
Sagens stridspunkt er hvad Googles streetviewbiler gerne vil indsamle, og om hvad der kommer med oven i hatten. Oplysninger som Google ikke er interesseret i ifølge dem selv, men som blot er et biprodukt af indsamlingen. Google selv påstår at de indsamler fotoer, lokale WiFi-netværk og data til tredimensionale billeder. Dette er iøvrigt noget som mange andre end Google har gjort, længe før der var noget der hed Google Maps. fx Bing Maps.
Det er især om WiFi-netværket kritikken har koncentreret sig. WiFi netværk transmitterer forskellige informationer, bl.a. netværkets navn og MAC-adresse på fx WiFi-routere. Det bruger Google til at lave GPS-lignende funktioner så du fx på visse telefoner kan se hvor du er henne, afhængig af den nærmeste sender. Derimod indsamler Google ikke information fra disse netværk om brugerne af netværket. Googles fejl var ikke at infomere om hvilke oplysninger der blev indsamlet.
Google Maps er et af de mest populære produkter, og måske netop af den grund har Microsoft med Bing Maps taget konkurrencen op med digitale kort, Street Slide. Hensigten er at skabe panoramabilleder. Men indtil videre er teknikken kun i sin vorden, og det er næppe noget som i sin nuværende form vil give Google Maps konkurrence.
Google Maps har indtil for nyligt mest koncentreret sig om bilister. Men i USA er nu cykelruter blevet tilføjet. Det skulle også tage hensyn til høje stigninger og lignende. Der er forskellige kategorier af ruter: Kun for cyklister, cykelstier langs veje, og egnede til cykling, men uden egentlige cykelfaciliteter. 
Link
Googleblog.
Vi cykler til arbejde.
Googleblog. Om cykling.
Google European blog om street view.
Comon.
Comon.

Avler billedmedier vold og afhængighed?

Et af de emner som kan sætte følelserne i kog, er hvordan (billed)medier, fx tegneserier, film og computerspil, påvirker os. Et aspekt er om vi direkte efteraber hvad vi ser, et andet om vi ligefrem bliver afhængige af dem.
Hvad angår det første, om brugerne bliver forført, ja endog gerningsmænd inspireret af voldsfilm, computerspil, bøger o. lign, så er det ikke et nyt synspunkt. Fx skrev skrev Tørk Haxthausen i 1955 "Opdragelse til terror : tegneserier, børn, samfund" hvori han påpegede de alvorlige konsekvenser af unges tegneserielæsning. Især "rædsels- og forbryderserier", som de blev kaldt dengang. Fra Anders And til Tin Tin. I 1989 udtalte han dog i et interview i Serieskaberen, at han fortrød det meste af hvad han sagde dengang:

Nu er det jo ikke alt, hvad man har skrevet, man mindes med lige stor begejstring. 'Opdragelse til Terror' er en af de mere kedsommelige. Den blev til som et stykke journalistisk bestillingsarbejde på baggrund af en artikel i Politikens søndagstillæg.

Udtalelsen foregik også i en tid hvor et udvalg nedsat af Folketinget ligefrem diskuterede et forbud mod tegneserier. Men forskningsmæssigt er vi ikke nået så forfærdeligt meget videre end dengang Haxthausen skrev sin bandbulle.
En gængs måde at gå til emnet er stadig præget af ideologi, religion, politiske interesser og meget andet. Du og jeg, der måske har et forskelligt forhold til det hele, vil i forskning kunne finde argumenter der er indbyrdes modstridende. Som sådan minder det om en religionskrig. Ikke engang mellem forskellige religioner, men inden for samme religion. Apropos Nordirland. Jeg har taget citatet fra Serieskaberen med, fordi Haxthausen her benytter ordet "bestillingsarbejde". Tænk lidt over det!
Hvorom alting er. Hvis vold i fiktion automatisk skulle føre til mere vold i virkeligheden, så ville vi nok se langt flere mord og mere vold. TV-stationerne disker op med krimier, gysere, mord og vold døgnet rundt.
Dertil kommer at siden 1950'erne har vi fået langt flere interaktive medier, fx computerspil. Skulle der være noget om at vi alle, eller blot nogle "sarte sjæle" lader os inspirere til at begå voldelige handlinger i virkeligheden? Det stiller så spørgsmål som: Hvorfor er der så sket en nedgang i volden i USA, samtidig med at salget af computere er eksploderet?
Forskningen på området har nu nået et omfang, så der nu drives forskning om forskningen! Videnskab.dk har i de seneste uger haft nogle artikler om emnet. Bl.a. citerer de Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring for at have lavet en rapport om de seneste 15 års forskning i medievold!
Kritikken herfra går på at forskerne er påvirket til at fortolke deres egne resultater. Gruppen mener, at forskernes konklusioner ofte er selvmodsigende, dvs ikke stemmer overens med deres egne resultater. Derudover er rapporterne indbyrdes modstridende. Og metoderne kritiseres fra forskellig side, fx er der vidt forskellig måder forskningen definerer "aggression".
Et andet spørgsmål er om videospil skaber afhængighed. En dansk forsker har ifølge Videnskab.dk  givet sit bud. Han mener at computerspil ikke skaber afhængighed i sig selv. Men for personer, der i forvejen har sociale problemer, kan det virke fristende at lukke sig inde i spillenes univers.
Center for Ludomani afviser at computerspil skulle skabe en form for ludomani. Overdreven brug af computerspil får ikke store økonomiske konsekvenser. Da man ikke oparbejder økonomiske tab, ser man ikke spillere spille mere for at dække tidligere tab. Ejheller "kræves" der stadig mere spil foe mere lykkefølelse.
Andre iagttagere mener at computerspil kan være socialt. Og sammenligner det med grupper af mennesker som fordriver tiden med digitale eventyr.

"Det kan foregå på et meget højt niveau, der svarer til at spille håndbold i første division. Og det har omverdenen, der ikke spiller computerspillene, ikke altid forståelse for. Derfor kan det godt se ud som et misbrug for de udenforstående"

siger Anne Mette Thorhauge (citeret fra Videnskab.dk).
Bliver vi så meget klogere af hele denne debat? Jeg synes den bekræfter at snarere end på egentlig forskning, rationel tænkning og viden, bygger vi vores verdensbillede på holdninger og fordomme eller værdier. Alle nye indtryk bliver ubevidst siet gennem denne optik. Tilbage står et stort, ubesvaret spørgsmål: Hvem kom først? Hønen eller ægget? Er det fordi vi har forhåndsholdninger at vi reagerer som vi gør, eller omvendt.
Link
Videnskab.dk.
Wikipedia.
Videnskab.dk.