Hvis der er noget der kan gøre de store mediegiganter bange, så er det hvis det bliver opdaget at der er sikkerhedsproblemer. På den ene side vil vi gerne have at de servicerer os så personligt som muligt - hvorfor de behøver private eller personlige oplysninger. På den anden side er vi ikke interesserede i at de ved for meget, og slet ikke i at andre kan snage i dem imod vores ønske.
Google har på det seneste måttet stå for skud hvad angår deres troværdighed. Og det er nok grunden til at giganten den 3. oktober annoncerede at de nu "simplificerer" deres sikkerhedspolitik for at gøre dem mere brugervenlige.
Googleblogs gennemgang af ændringerne er en skønsom blanding af forenkling, men også et forsøg på at imødegå fremtidige angreb.
Google har en overordnet politik på området, men har derudover også haft en række tilføjelser til disse for enkelte produkter. Teksterne skulle nu være blevet renset for overflødigt stof, teksten gjort mere læsevenlig og tilpasset det generelle. Udover disse grunde nævner Google også at det nu skulle være gennemskueligt hvordan sammenhængen er mellem fx Gmail, Dokumenter, Talk og Kalender.
Men derudover har Google også helt afskaffet nogle tilføjelser til 12 produkter: 3D Warehouse, App Engine, Calendar, Docs, Firefox Extensions, G1, Gmail, Feedback, iGoogle, Maps, Talk, Tasks.
De steder det kan være godt at være opmærksom på problemer, er de såkaldte cookies, log-informationer
Udover at du altså får nogle garantier fra Google, stiller Google faktisk også nogle krav til dig som du skal overholde. Det er du måske ikke klar over. Men når du bruger Google AdWords, Analytics og AdSense skal du faktisk have en sikkerhedspolitik selv. Teknisk set udsætter du dig så for at blive retsforfulgt. Men i praksis vil du nok først få en advarsel om at få det i orden, eller miste tjenesten. I så fald bør du udforme en sikkerhedspolitik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar