Pandia Post har givet nogle henvisninger til fem forskellige filmsøgemaskiner. Nogle var nye for mig, måske også for dig, så her et par bemærkninger om mine umiddelbare indtryk.
Pandias førstevalg er IMDB (Internet Movie Database). Og det er også mit. Jeg bruger faktisk kun den, hvis jeg skal finde ud af noget med film. Den er nem at finde rundt i og logisk at bruge. Både den simple og den avancerede søgning. Den minder om fx Politikens traditionelle håndbøger, tilsat alle de visuelle fordele og henvisningsfordele som elektroniske medier nu engang giver. Udover at være en søgemaskine er det også et sted for filmelskere generelt hvor de kan følge med i aktuelle historier. Der er endog en afdeling for Pro, hvor du vist kan få lov til at se et vist antal film for et beløb af knap 16 $ om måneden.
Ny for mig var Filmsite. Den har en noget anderledes profil, ikke som IMDB opslag, men mere dybtgående om de enkelte film og hvad der sker inden for filmbranchen i det hele taget. Der er heller ikke som i IMDB hensigten at være komplet, men udvælge "klassiske film". For mig ser det ud som om Filmsite er mere "emnekatalog"-opdelt. Det er ikke så meget hensigten at du skal søge, men orientere dig via emner som genrer, stjerner, citater, oscars, plakater, anmeldelser osv. I alt er der knap hundrede kategorier.
Lidt i samme genre er Anyclip. Umiddelbart ser det ud til at den er gearet til at skulle besvare spørgsmål i stil med: I hvilken film var det nu [indsæt skuespiller her] myrdede [indsæt anden skuespiller] her. Mine prøvesøgninger gav ikke særlig gode resultater. Men jeg må indrømme at jeg ikke var særligt inspireret da jeg lavede dem. Så måske er der for mig skjulte kvaliteter i den. Og konceptet synes jeg er en helt fin ide.
Nanocrowd ser ud til at være filmsøgemaskinernes svar på Ask. Altså til spørgsmål hvor du kan lade dig inspirere af "lignende" emner. Ifølge Pandia Post har det oven i købet et fint navn, Reaction Mapping. Og fungerer på den måde at den analyserer millioner af brugerkommentarer fra internettet for at finde ud af hvad filmene handler om og hvad folk mener om dem. Ideen ligger som sådan tæt på Web 2.0 ideerne om sociale netværk og Wisdom of the Crowd. Svagheden ved sådanne teknologier synes jeg er at de ofte mangler et tilstrækkeligt antal brugere. Lidt lige som man på Amazon kan se disse "hvad mener læserne", og så er der kun en håndfuld der har ment noget. Med andre ord, det er simpelt hen ubrugeligt så længe antallet af kommentatorer ikke overstiger et vist antal. Gerne over 100.
Den sidste søgemaskine er Jinni. Også med et sympatisk koncept. Hvis du fx er til vampyrfilm, er ideen at du skal kunne finde film inden for denne genre. Skulle du være løbet tør for ideer.Den bedste måde at lure Jinni's opbygning er at søge på en bestemt film. Så vil du nemlig se at der ude til højre er menuer med de emneord som er sat på filmen. Det er ganske omfattende. Så der skulle være muligheder for dig at finde film. Jinni er også interaktiv så du selv kan bidrage.
Link
Pandia Post.
torsdag den 15. april 2010
Filmsøgemaskiner
Indslag ved
Erik Nicolaisen Høy
Kl.
11:34
0
kommentar(er)
Etiketter:
Film,
Filmsite,
IMDB,
Jinni,
Nanocrowd
Links til denne post
onsdag den 7. april 2010
Ansatser til samarbejde mellem Europa og Google
Europa havde det engang rigtig skidt med Google, men på det seneste er der sket ændringer. For år tilbage var der voldsomme protester mod Googles påståede amerikanske kulturimperialisme. Og især EU kastede sig med brask og bram ud i at lave nogle alternativer til Google.
Siden er det gået anderledes. De bombastiske udmeldinger døde ud i tomme hjemmesider og smukke proklamationer. Og efter års manglende initiativer synes der nu at være en holdningsændring på vej. Ikke bare blandt institutioner i forskellige lande, men også blandt regeringer og endog i EU. Hvad grunden end er, så er der nu tegn på at mange års stagnation og opbremsen for digitalisering måske er slut.
I marts måned har der været en række retssager i EU. En af disse retssager drejede sig om det økonomiske grundlag for Google, annoncørerne. Nogle annoncører har nemlig udnyttet kendte varemærker, og formået at få deres egne annoncer til at komme frem når der bev søgt på disse ord. Ved at inkorporere de kendte varemærker i de emneord som annoncørerne skal angive. Dette har rejst spørgsmålet om annoncørernes ret til frit at vælge hvilke emneord de vil have tilknyttet deres annoncer.
De spørgsmål som retten skulle afgøre var altså, om varemærker er beskyttet fra at blive brugt som emneord. Google påstand var at selv om brugerne søger på bestemte varemærker, fx bilmærker, så sjal de også have mulighed for at finde andet end firmaets hjemmeside. Fx brugtbiler, andre bilmærker, anmeldelser osv. Grænsen går dog hvis dette bliver brugt til ulovlige aktiviteter. Og retten gav Google ret i den påstand. Bilfirmaer har altså ret til at bruge konkurrerende bilfabrikanters mærker som emneord. Retten fandt at det var i brugernes interesser.
Et andet tegn på holdningsændringen er at Google har indgået en samarbejdsaftale med Eurostat om at inkludere dele af statistikdatabaserne i Google Labs eksperiment, Google Public Data Explorer. Et eksperiment udi at gøre offentlig statistikmere let tilgængelig, bl.a ved visualiseringer. I første omgang er der tale om tre databaser: Harmonized Index of Consumer Prices in Europe, Unemployment in Europe og Minimum Wages in Europe.
Her har jeg i løbet af ganske få sekunder fået en graf over Danmarks nettomigration set over en årrække siden 1955. Der er dog stadig tale om en lille stastitikmængde, så det bliver interessant at se hvordan Google vil håndtere større mængder.
Udover Eurostat indgår også Verdensbanken og OECD i eksperimentet. På Public Datas hjemmeside er der en halv snes eksempler på hvordan det kommer til at se ud. Under hvert af disse emner er der så underopdelinger. Det hele fungerer på vanlig Googlefacon: Selvinstruerende, hurtigt og browseraflæseligt. Derudover de sædvanlige sociale ting med at kunne lægge html og links til graferne. Du kan vælge at se forskellige visualiseringer, her er valgt en graf.
Sidste gang jeg skrev om statistik, kommenterede nogle med andre måder at søge statistik. Så check også dres gode links ud. De ligger i kommentarerne til indlægget.
Links
Google Policy Europe. Om statistik.
Google Policy Europe. Om Renæssance-projektet.
Google Policy Europe. Om retssager.
Siden er det gået anderledes. De bombastiske udmeldinger døde ud i tomme hjemmesider og smukke proklamationer. Og efter års manglende initiativer synes der nu at være en holdningsændring på vej. Ikke bare blandt institutioner i forskellige lande, men også blandt regeringer og endog i EU. Hvad grunden end er, så er der nu tegn på at mange års stagnation og opbremsen for digitalisering måske er slut.
I marts måned har der været en række retssager i EU. En af disse retssager drejede sig om det økonomiske grundlag for Google, annoncørerne. Nogle annoncører har nemlig udnyttet kendte varemærker, og formået at få deres egne annoncer til at komme frem når der bev søgt på disse ord. Ved at inkorporere de kendte varemærker i de emneord som annoncørerne skal angive. Dette har rejst spørgsmålet om annoncørernes ret til frit at vælge hvilke emneord de vil have tilknyttet deres annoncer.
De spørgsmål som retten skulle afgøre var altså, om varemærker er beskyttet fra at blive brugt som emneord. Google påstand var at selv om brugerne søger på bestemte varemærker, fx bilmærker, så sjal de også have mulighed for at finde andet end firmaets hjemmeside. Fx brugtbiler, andre bilmærker, anmeldelser osv. Grænsen går dog hvis dette bliver brugt til ulovlige aktiviteter. Og retten gav Google ret i den påstand. Bilfirmaer har altså ret til at bruge konkurrerende bilfabrikanters mærker som emneord. Retten fandt at det var i brugernes interesser.
Et andet tegn på holdningsændringen er at Google har indgået en samarbejdsaftale med Eurostat om at inkludere dele af statistikdatabaserne i Google Labs eksperiment, Google Public Data Explorer. Et eksperiment udi at gøre offentlig statistikmere let tilgængelig, bl.a ved visualiseringer. I første omgang er der tale om tre databaser: Harmonized Index of Consumer Prices in Europe, Unemployment in Europe og Minimum Wages in Europe.
Her har jeg i løbet af ganske få sekunder fået en graf over Danmarks nettomigration set over en årrække siden 1955. Der er dog stadig tale om en lille stastitikmængde, så det bliver interessant at se hvordan Google vil håndtere større mængder.
Udover Eurostat indgår også Verdensbanken og OECD i eksperimentet. På Public Datas hjemmeside er der en halv snes eksempler på hvordan det kommer til at se ud. Under hvert af disse emner er der så underopdelinger. Det hele fungerer på vanlig Googlefacon: Selvinstruerende, hurtigt og browseraflæseligt. Derudover de sædvanlige sociale ting med at kunne lægge html og links til graferne. Du kan vælge at se forskellige visualiseringer, her er valgt en graf.
Sidste gang jeg skrev om statistik, kommenterede nogle med andre måder at søge statistik. Så check også dres gode links ud. De ligger i kommentarerne til indlægget.
Links
Google Policy Europe. Om statistik.
Google Policy Europe. Om Renæssance-projektet.
Google Policy Europe. Om retssager.
Indslag ved
Erik Nicolaisen Høy
Kl.
09:58
0
kommentar(er)
Etiketter:
Europeana,
Google Public Data,
statistik
Links til denne post
tirsdag den 6. april 2010
Nyt på Blogger
Blev du forskrækket da du klikkede ind på Internetsøgning? Ikke så mærkeligt, for jeg har leget lidt med layouten i påskeferien. Og hvad du ser nu, er måske ændret næste gang du klikker ind. Bær over med legebarnet. Det er trods alt indholdet der er det vigtigste. Stadigvæk.
Denne weblog er (som nogen måske vil have bemærket) lavet på Blogger. Som så mange andre weblogtjenester sker der stadig fornyelser. En af de helt store gevinster ved Blogger for teknologianalfabeter, som undertegnede skribent, er at det hele foregår i content management systemer. Dvs. i princippet en slags avanceret email hvor du kun skal kunne vide hvilke felter du skal udfylde og så klarer maskinen resten.
Det er i bund og grund formynderi. Du aner i princippet intet om hvad der sker bag kulisserne. Kun at det sker. Og hvis det går galt, så er der ikke så meget at gøre. Men nogen gange kan formynderi være praktisk. Den helt store gevinst er at du ikke behøver at bruge en masse tid på at sætte dig ind i html-koder eller tage den store webmaster-eksamen.
Sidste nye skud på Blogger er en såkaldt Skabelondesigner. Det er et nyt faneblad under et af hovedfanebladene, Layout. Og den blev introduceret den 11. marts. Og du skal være tilknyttet Blogger in Draft for at kunne bruge det. Den indeholder 15 nye skabeloner med tilhørende undervarianter og masser af muligheder for at ændre farver, skrifttyper osv. Det er altså ikke noget med selve indholdet. Kun måden at præsentere dette. Der sket i første omgang ikke noget ved at du prøver alt muligt ud. Det er først når du signalerer at du vil gemme ændringer at bordet fanger. Undervejs er der hele tiden fortryd knapper der nulstiller alle dine ændringer. Så hvis du har gå-på-mod, er deer sådan set ingen grund til at holde sig tilbage.
Blandt nyhederne er bl.a. at du kan opdele sidefoden i tre kolonner for at indsætte gadgets. Du skal også være opmærksom på at den ikke fungerer i Internet Explorer 6 (hvis du har en, så vær opmærksom på at alle eksperter tilråder at opgradere til nyere versioner). Ligeledes kan der også forekomme uregelmæssigheder som du kan rapportere til teamet.
Denne weblog er (som nogen måske vil have bemærket) lavet på Blogger. Som så mange andre weblogtjenester sker der stadig fornyelser. En af de helt store gevinster ved Blogger for teknologianalfabeter, som undertegnede skribent, er at det hele foregår i content management systemer. Dvs. i princippet en slags avanceret email hvor du kun skal kunne vide hvilke felter du skal udfylde og så klarer maskinen resten.
Det er i bund og grund formynderi. Du aner i princippet intet om hvad der sker bag kulisserne. Kun at det sker. Og hvis det går galt, så er der ikke så meget at gøre. Men nogen gange kan formynderi være praktisk. Den helt store gevinst er at du ikke behøver at bruge en masse tid på at sætte dig ind i html-koder eller tage den store webmaster-eksamen.
Sidste nye skud på Blogger er en såkaldt Skabelondesigner. Det er et nyt faneblad under et af hovedfanebladene, Layout. Og den blev introduceret den 11. marts. Og du skal være tilknyttet Blogger in Draft for at kunne bruge det. Den indeholder 15 nye skabeloner med tilhørende undervarianter og masser af muligheder for at ændre farver, skrifttyper osv. Det er altså ikke noget med selve indholdet. Kun måden at præsentere dette. Der sket i første omgang ikke noget ved at du prøver alt muligt ud. Det er først når du signalerer at du vil gemme ændringer at bordet fanger. Undervejs er der hele tiden fortryd knapper der nulstiller alle dine ændringer. Så hvis du har gå-på-mod, er deer sådan set ingen grund til at holde sig tilbage.
Blandt nyhederne er bl.a. at du kan opdele sidefoden i tre kolonner for at indsætte gadgets. Du skal også være opmærksom på at den ikke fungerer i Internet Explorer 6 (hvis du har en, så vær opmærksom på at alle eksperter tilråder at opgradere til nyere versioner). Ligeledes kan der også forekomme uregelmæssigheder som du kan rapportere til teamet.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
