onsdag den 31. oktober 2012

Internet-plagiarisme: Hvad gør vi ved det?

Da jeg gik på Sønderborg Statsskole i 1970'erne, var opgaveskrivning helt anderledes end i dag. Det var uhyggeligt svært at finde andet materiale end hvad bibliotekerne og lærerne selv tilbød. Dengang oplevede jeg en pensionsmoden kemilærer som brugte sine notater fra forsøg foretaget mens han var student for 40-50 år siden. Meget opgaveskrivning bestod i at 'opdage' hvordan den dybe tallerken var blevet opfundet. Aha!

Det kan måske lyde underligt for nutidens studerende. Deres lærere kan være fra samme årgang som mig selv, og dette må uvægerligt skabe et kulturelt problem. I dag ligger der ikke bare så uendelig meget mere information på internettet. Blandt denne information ligger også en masse uploadede opgaver, som studerende før har skrevet. For med rette spørger mange studerende sig selv om: Hvorfor foretage de samme undersøgelser når det nu er gjort før? Come on, life goes on, nogen har allerede været her.

Skrækken for at eleverne skulle copy-paste opgaver og slippe nemt om opgaverne har erstattet min ungdoms mistænkeliggørelse af de studerende for at andre skrev ens opgaver. For denne form for at slippe nemt om ved det eksisterede. Måske kender de mistænkelige lærere det fordi de selv har gjort det: Man fik nogen til at skrive sin opgave, og rettede så blot skrivestilen til.

Personligt mener jeg at mistænkeliggørelse gør mere skade end gavn. Langt de fleste unge tror jeg godt kan se at hvis de ikke skal spilde tiden, så er det dels sjovere selv at skrive opgaven (glæden ved at skabe selv), dels er udbyttet langt større.

Jeg ved ikke hvor udbredt mistænkeliggørelsen af plagiater er på de gymnasiale uddannelser. Men den har en slagside. Jeg mener at det skader at udsætte studerende som selv skriver deres opgave, for mistanken om at de kan have skrevet den af. Det må uvægerligt sætte nogle tanker i gang hos en opgaveskriver: "Det jeg skriver nu, kan det blive stemplet som et plagiat?" For lærerne har også mulighed for fx at undersøge om sætninger i opgaverne findes på internettet. Og tænk hvis man som studerende uforvarende kommer til at skrive det samme.

I USA er der oven i købet søgemaskiner hvor man kan gøre det (se link nedenfor). Og som alt andet i USA er det selvfølgelig blevet kommercialiseret: Nogle tager betaling for det. Søgemaskinen gennemgår så forskellige opgavebaser for at finde ligheder. Jeg ved ikke om noget tilsvarende findes i Danmark, men de er ret nemme at lave. Enhver kan fx lave dem via Google Tilpasset Søgning.

Hvorom alting er. På bundlinjen står at uddannelserne står over for valget mellem om de skal tage hensyn til de 'ærlige' studerende eller 'snyderne'. Det kommer selvfølgelig an på hvor udbredt man mener 'snyderiet' er. Den bedste strategi hvis snyderiet er over 50% at mistænkeliggøre alle. Men hvis det er meget lidt, fx under 10%, vil man meget hurtigt kunne skade de resterende 90% ved at skabe et miljø med mistænkeliggørelse.

Det er jo ikke anderledes end på arbejdspladser: Der er altid nogen på en arbejdsplads som 'snyder' hvor de kan komme til det. Med tidsskemaer, med at 'dovne', med at bruge arbejdspladsens ejendom til private formål osv. Men at gennemføre en personalepolitik som mistænkeliggør samtlige medarbejdere, kan hurtigt få fatale konsekvenser. De fleste 'ærlige' medarbejdere bryder sig heller ikke om 'snyderne', og vil betakke sig for at blive sat i bås med dem.

Der er groft sagt to modsatrettede tendenser hvad angår snyderi: 1. Politimetoden. 2. Opstille etiske retningslinjer. Hvad angår de sidste er der i Danmark nogle udvalg vedrørende videnskabelig uredelighed. I USA er der på flere universiteter noget tilsvarende. Noget endegyldigt svar på hvad der er bedst er der nok ikke. At ignorere problemet er under alle omstændigheder nok den dårligste løsning.

Link
Read Write Web.
Eksempler på søgemaskiner til opgavesites:  Turnitin, PlagTracker.com, The Plagiarism Checker

Udvalgene vedr. Videnskabelig Uredelighed.

Ingen kommentarer: