onsdag den 19. september 2012

Bing eller Google?

En sammenligning af søgemaskinerne Bing og Google konkluderer at Google var bedst af de to til korte enkeltordssøgninger, mens Bing var bedst til enkle og komplekse flerordssøgninger. Så hvis dette står til troende, kan alene valget af din søgemskine afhænge af på hvilken måde du er interesseret i at søge.Desuden konkluderer undersøgelsen at selv om Bing giver mere præcise resultater så viser Google en bredere vifte af relevante resultater.

Der er ydermere en side, hvor du selv kan checke om det passer. Read Write Web gjorde forsøget, og fandt ud af at Google vandt 3-1, men at det måske skyldtes at forsøgspersonen var forhåndsindstillet over for Google resultater.

I 'gamle dage' synes jeg at det stadig var muligt at sammenligne søgemaskiner, og at der var søgemaskiner hvor du kunne sammenligne fundene. Men i dag har jeg resigneret lidt over for at sammenligne søgemaskiner. Der er nemlig nogle elementer som jeg synes er kommet til:

  • Er du fortrolig med søgemaskinen, vil du normalt også intuitivt være bedre til den. Selv om det måske så viser sig at rent objektivt (hvis noget sådant ellers findes) ville have været bedre hvis du havde valgt en anden søgemaskine.
  • Størrelse er ikke altid lig med bedre kvalitet. Men søgeresultatet vil formentligt afhænge af arten af søgning og dine behov.

Mit bedste råd er at bruge forskellige søgemaskiner. Så slipper du for så mange filosofiske overvejelser om hvilken der er bedst. Det er ikke så svært via fx Firefox' søgeboks. Eller Fagan Finder. Eller du kan forsøge dig med Turboscout. Desværre ser det ud til at de to sidste ikke er fulgt med tiden, men mekanikken bag fungerer nu stadig. Koncepterne kan være forskellige, men heldigvis er det næsten muligt at finde noget for enhver smag. 

Link
Read Write Web.
Undersøgelse Bing/Google.

1 kommentar:

Carsten sagde ...

Jeg sværger nu til google - deres søgning er nu bare bedre