onsdag den 23. maj 2012

Google ændringer (2)

Det sidste halve år er der sket en masse på Google. Første del blev publiceret 18. april. Gennemgangen forsætter her.

Google Related var en browserassistent som Google åbenbart ikke fandt havde den store tiltrækning, så nu fjerner Google den, og teamet der arbejdede med den, bliver sat til andre opgaver.

Patent Search bliver nu nedlagt som en selvstændig søgemaskine. I stedet søger Google Websøgning nu i patenter også. Samtidig lover teamet at andre landes patenter også vil blive inkluderet.

En række småfinesser er blevet forfinede, såsom Suggest (fuldførelse af ord når du skriver), ændring af passwords, Nyhedssøgningens resultatvisning (information om forfattere), liveresultater fra store fodbold-, tennis- og ishockeyturneringer, safe-search, billedsøgning og videosøgning.

Kort sagt antyder artiklen at Google har forbedret det bagvedliggende, så resultatlisterne og gennemførelsen af en søgning er blevet bedre. Hvordan kan vi nu kontrollere det? Det kan vi sådan set ikke, for det ville kræve at vi sammenlignede med hvordan resultaterne så ud før ændringerne. Og det er der vist ingen der rigtig gør.

Jeg har prøvet at se om der skulle være nogle iøjnefaldende ændringer. Sådan rent intuitivt. Men jeg kan ikke rigtig se nogen ændring. Ud over de mere markante som ikke har noget at gøre med de ovennævnte. Nemlig det personaliserede.

Derimod er der en række ting som tilsyneladende ikke er nævnt. Fx er det stadig meget svært at finde Nyhedssøgningen på den danske version af Google. Den er hverken i menuerne øverst eller i venstremenuen efter en søgning. Det er også stadig svært at manøvrere mellem ens forskellige services når man er logget på.

 Produkter er stadig et solidt anker hvorfra du har en oversigt over dine Googletjenester. Du kan finde dem ved at klikke på Kontoindstillinger (øverst til højre), og dernæst produkter.

Og Picasa Webalbum opfører sig mildest talt meget mærkeligt i Google+. Du kan komme tilbage til den gamle brugergrænseflade ved at klikke å kontoindstillinger, og dernæst gå til produktoversigtssiden. Her klikker du dig så ind på Picasa Webalbum. I Google+ udgaven er der forsvundet en mængde relevante oplysninger som jeg møjsommeligt lagde ind ved håndkraft.

Nuvel. Måske er Google ikke færdige med at eksperimentere. I hvert fald synes jeg at menuer kommer og forsvinder med jævne mellemrum. Men nu måtte de altså godt snart lægge sig fast på et mere solidt design, så man ikke skal orientere sig om hvor linkene er hele tiden.

Link
Spring Cleaning Google.
Inside Search.
Artiklens første del.

Ingen kommentarer: