onsdag den 11. januar 2012

Windows XP

Lidt ældre vil huske op- og nedture hvad angår Microsofts styresystemer. Nogle har endog antydet at hvert andet Microsoft styresystem er dårligt, hvert andet ikke. Således skulle Windows 98 være dårligere end Windows 95, Vista og Millenium dårligere end XP. Logikken skulle så tilsige at Windows 7 .... ja fortsæt selv tankegangen.

Hvorom alting er. Personligt har jeg været meget glad for XP som kom oktober 2001. Ihukommende smertelige bekendtskaber med andre af Microsofts styreprogrammer, så har jeg (sikkert som så mange andre) været lidt konservativ hvad angår at skifte XP ud på mine maskiner derhjemme. Hvad nu hvis det var til noget dårligere? Nyt er ikke nødvendigvis bedre i Microsofts verden. (Jeg har dog nu Windows 7 på en ny computer, og det fungerer fint).Men mine spil foretrækker jeg at køre som XP, selv på min Window 7.

Derfor er det glædeligt at Microsoft nu forlænger supporten på XP frem til april 2014. Det skyldes måske at XP stadig er meget populært. Nogle mener at Windows 7 har overhalet XP hvad angår markedsandele. Men så enkelt er det åbenbart ikke. Selv om tendensen selvfølgelig er at Windows 7 (eller det kommende Windows 8) med tiden vil overhale XP. Det kan heller ikke længere købes. At Microsoft nu har forlænget supportperioden tyder dog på at firmaet ikke tør tage springet fuldt ud, måske af frygt for at miste kunder?

Godt klaret af et Microsoft styresystem at holde sig i 10 år.

Link
ComOn.

Ingen kommentarer: