tirsdag den 10. januar 2012

Firefox AddOn til søgetjenester

Hvis du ynder at søge i flere søgemaskiner på skift (det gør jeg), så har Mozilla Firefox altid været god. Men nu er det blevet endnu nemmere at organisere det, nemlig ved hjælp af en rigtig god AddOn. Du kan selvfølgelig gå på jagt i det uofficielle MyCroft emnekatalog. Men det sparer tid at bruge den ovennævnte AddOn. Det drejer sig om Firefox's søgefelt til højre for adresselinjen:



Du downloader ganske enkelt Add to Search Bar. Og herefter er det bare med at finde den søgemaskine som du gerne vil have tilføjet til, i dette tilfælde har jeg placeret musen i Yahoo Danmarks søgefelt, højreklikket i søgefeltet og valgt Føj til søgefeltet. Derefter er det bare med at klikke på Ok. Så har du fået tilføjet Yahoo Danmark.

Dette er endnu en grund til at foretrække Firefox for Google Chrome. Chrome har klasket søgefeltet og adressefeltet sammen, hvilket har sine fordele. Men at holde dem adskilt har så sandelig også sine fordele! Jeg har også prøvet med fx Bibliotek.dk og Bibliotek.kk.dk. Og det virker ...

Og hvis du skulle være i tvivl: Jo hele menuen styres via Håndter søgetjenester. Her kan du flytte op/ned og slette. 

Link
Search Engine Land.

Ingen kommentarer: