Yahoo Billeder - og Panoramia

Siden midt i august har Yahoo Images (billedsøgning) ændret udseende. Lidt i retning af Google Billeder. Det er det samme vi søger i, men det er visningen af det som er blevet anderledes. Yahoo og Googles opsætninger minder efterhånden så meget om hinanden, at du næsten kan være i tvivl om hvilken søgemaskine du aktuelt søger i. Hvis du altså bruger dem begge. Bemærk at billedsøgningen ikke er revideret i den danske udgave. Brug Yahoo!s egen henvisning til universalversionen.

Det er nu musen som aktiverer detailoplysningerne om billedet. Visningen er dog anderledes end hos Google. Når du har klikket nærmere ind på et bestemt billede, er det ikke nødvendigt at vende tilbage til søgeresultatet. Der er nu kommet nogle bladre-muligheder, lidt lige som når du bladrer i Picasa webalbum. Slideshow-agtigt som det vist hedder på godt dansk.

Musen har rørt et billedet som nu bliver fremhævet. Herfra kan du så vælge at blive i listevisningen, eller fortsætte i slideshow-udgaven. Det er en god ide lige at orientere sig først i denne visning, fordi de næste billeder ikke nødvendigvis er interessante, og du mister hurtigt overblikket.

Hvis du vil se de forskellige muligheder, skal du nok prøve med flere forskellige søgninger og holde øje med fanebladene. Så vidt jeg kan se, viser den altid Facebook (Facebook fotoer har i lang tid været inluderet i Yahoo! billedsøgning. Men der kan faktisk også komme to andre: Latest og Gallery. Latest virker bedst på aktuelle emner, mens Galleries peger mod Yahoo! News, Flilckr og OMG.

Nu vi er ved billeder. Så skulle jeg måske også gøre opmærksom på Googles samarbejde med Panoramia. Jeg har uploadet nogle af mine ikke-personlige billeder til Panoramia for at se hvad det er for noget. Ideen er at de så måske bliver en del af Google Earth og Google Maps. Og andre kan få glæde af at se billeder af bestemte lokaliteter.

Panoramia er endnu en fototjeneste hvor du har muligheder for at dele billeder med andre. Fx af geografiske lokaliteter. Her er nogle af mine. Cirklen med det underlige symbol indeni viser at billedet er udvalgt the Google Earth. Du kan også se hvor mange der har kigget på det. I eksemplerne hhv. 97 og 69 gange. Det midterste billede er ikke med, så det er kun blevet kigget på 9 gange. At det bliver brugt, fremgår af at mine billeder fra Mønsted Kalkminer er vist over 200 gange.


Dette er for så vidt ikke noget nyt. Men også Panoramia er med på den sociale netværkstrend. De har lavet en funktion, Panoramia Groups. Det skulle gøre det muligt for amatørfotografer at lave små fælleskaber omkring deres interesser. Uden at forpligte dig, kan du kigge på emnekatalogen.

Læs mere om Yahoo billedsøgning på
Yahoo Searchblog.
Search Engine Land.
Og om Panoramia på
Googleblog.

Schema.org

For mere end 100 år siden mødtes fremsynede biblioteksfolk fra hele verden og vedtog en af de mest oversete betydningsfulde beslutninger i bibliotekernes historie: Fastsættelse af målene for kartotekskort!

Det betød, at Svend Dahl i sin "Haandbog i Bibliotekskundskab" allerede i 1912 kunne skrive:

Da et Seddelkatalog altid optager megen plads, bør de enkelte Sedlers Format være lille, under ingen omstændigheder større end det internationale Postkortformat. Formatet 7½ x 12½ cm er et Format, der i øvrigt nu synes at ville blive Normalformatet for Katalogsedler i de fleste Lande. stift, glat og stærkt Papir eller et tyndt Pap er de bedste Materialer. Endnu bruger de fleste Biblioteker hele eller delvis skrevne Katalogsedler. Den Skrift, som anvendes maa fremfor alt være tydelig, ikke altfor fin og uden overflødige Kruseduller…. Der bør kun skrives paa Sedlens Forside, og hvis Titlen er for lang, fortsættes den paa andre Sedler… Maskinskrevne Sedler anvendes nu meget overalt. Men trykte Sedler er dog Idealet…”

Bag dette tørre, fagsprog gemmer sig en tankegang som ingen normalt tænker/tænkte på, men som ikke desto mindre er en af forudsætningerne for udbredelsen af biblioteksvæsnet. I menneskesprog betød det nemlig at katalogkortet kunne stikkes ned i et hvilket som helst kartoteksskab hvor i verden man end befandt sig! Før den tid var bibliotekernes kataloger enten trykte kataloger eller i vilkårlige formater.

I computerens tidsalder har det taget mere end 30 år at nå frem til en erkendelse af at visse standarder er nødvendige for at fx internettet kan fungere. Men det holdt (og holder stadig) hårdt fordi forretningsinteresser er på spil. Microsoft, Apple og mange andre har fastholdt deres egne standarder, og på ebogsområdet hæmmer et utal af "standarder" (Kindle, Sony, iPad/Apple osv) udbredelsen af ebøger.

Men på visse områder sker der dog noget. De tre søgemaskiner Google, Bing og Yahoo tog i juni i år initiativ til at oprette schema.org. Det er en side hvor webmastere og producenter af hjemmesider kan se hvilke standarder de skal bruge for at søgemaskinerne kan orientere sig i dem.

Dette er nok sket i erkendelse af at søgemaskinerne selv nu 12 år efter Google stadig ikke har formået at kvalificere deres sortering af fund. Godt nok er der sket meget. Men i princippet var og er Googles tankegang bag Page rank stadig det bedste bud på hvad søgemaskinerne kan præstere. Og det erkender alle søgemaskiner ikke er godt nok.

For så vidt er alle søgemaskiner også enige om at de såkaldte metadata, eller mikrodata, er vejen frem. Det er de skjulte elementer på en hjemmeside som gør det muligt at søge fx på sidens titel, url, billeder og thumbnails. Men problemet er at ikke alle bruger de samme standarder.

Det er her at schema.org foreslår nogle standarder for hvordan film, music, organisationer, tv-shows, produkter osv kan markeres og således også fremfindes ved specifikt at bruge kommandoer til at fremfinde dem.

Både Yahoo (SearchMonkey) og Google har delvist afprøvet sådanne. Men at de tre søgemaskiner nu har indset at det vil gavne alle med fælles standarder, er et stort gode for brugere af søgemaskiner. Det bliver spændende at se om disse standarder vil blive brugt og det bliver endnu mere spændende at se om vi snart vil kunne kvalificere vores søgninger på internettet på baggrund af disse mikrodata.

Link
Yahoo Search Blog.
Googleblog.

Dansk e-bogsmarked lader vente på sig

Politiken skriver i dag at "det første alvorlige danske forsøg på at sælge nyskrevne romaner som rene e-bøger uden om de etablerede forlag er på vej". Det er forfatteren Nis Jakob som udgiver tre nye romaner på denne måde. Han har vist nok i den anledning lavet sin egen salgshjemmeside samt etableret forbindelse til webshoppen eller internetboghandlen Storybag.

Jeg kender ikke Nis Jakob (jeg læser stort set aldrig romaner, så undskyld, Jakob). Men jeg synes at han har taget en god ide til sig. I det hele taget kan det undre at med de meget avancerede teknologiske muligheder der er, at der ikke er flere som benytter sig af mulighederne. Kan man formode at der blandt danske forfattere findes et vis snobberi over for succesforfattere, som ingen interesser har i at etablere et ebogsmarked? For magelige og måske nyder de for godt af forlagene?

Forbrugere er i dagens Danmark utroligt dårligt stillet hvad angår køb af bøger via internettet. Og det er de også med fx Storybag, med al respekt for initiativet (EDIT 18. august: Se dog kommentaren til dette indlæg). Modsat næsten enhver anden vare, er forbrugerne tvunget til enten at risikere at bestille katten i sækken via internettet, eller møde fysisk op i en boghandel for at se hvad for et produkt der egentligt er tale om. Godt for boghandlerne, men skidt for de som ønsker at bestille over internettet.

På næsten samtlige danske internetboghandlere som fx Saxo og Gyldendal vil du kun få bibliografiske oplysninger om en bog samt nogle meget tendentiøse rosende omtaler fra fx aviser, forlaget selv eller tilfældige kunder som har ulejliget sig med en anmeldelse. Dvs. forfatter, titel, sidetal, pris, leveringsomkostninger og lignende. Du kan ikke engang få indholdsfortegnelsen at se.

 Jeg ville aldrig købe bøger jeg ikke kender i forvejen, blot på baggrund af de sparsomme oplysninger som fx Saxo og Gyldendal giver. På Saxo gnides der oven i købet salt i såret ved at kalde disse sparsomme og ofte misvisende informationer for Alt om bogen. Men måske er jeg den eneste i Danmark der har det på den måde?

 Her en typisk fagbog sakset fra Saxo. Forlaget beskriver den som en nyklassiker. Og ifølge forlaget selv er der tilsyneladende ikke grænser for hvor god denne bog er. Hvis du vil have yderligere oplysninger fra mindre tendentiøse kilder, eller måske blot kigge i indholdsfortegnelsen for at checke forlagets egne oplysninger, så er du på den! Det bliver en trossag om du stoler på oplysninger eller ej. Og du kan hurtigt komme til at fortryde de 409 kroner + forsendelsesomkostningerne.

På Københavns Hovedbibliotek er der dagligt lånere som møder op, ikke for at låne bøger, men fordi de har set en bestemt bog til salg som de gerne vil købe. De har bare ikke kunnet finde nogle brugbare oplysninger på internettet, så de skal lige se bogen før de køber den. I min bog er det sund fornuft. Hvorfor købe katten i sækken og ulejlige sig med at skulle returnere bogen?

Jovist er der returret. Men alligevel. På internationale internetboghandler som fx Amazon og Barnes & Nobles er det en selvfølge at du kan søge i bøgerne eller endog bladre i et begrænset antal sider. Selv hvis du ikke har konto der. Du kan så oprette en konto for at få yderligere oplysninger. Som kontoindehaver på danske tilsvarende, er den eneste ret du har at lave en anmeldelse af bogen.

Google Voice

Egenlig er Google Voice ikke noget nyt. Allerede for mindst to år siden (marts 2009) annonceredes en tjeneste med det navn i USA og Canada. Dengang var det mest meningen at du kunne oprette en enkelt nummer hos Google Voice, så ville alle dine samtaler blive omstillet til det. Under alle omstændigheder, så er det meget ulig det Google Voice som nu er blevet en realitet i 38 lande, herunder Danmark. Konkret betyder det at Gmail-kontoindehavere vil kunne ringe billigt til 150 andre lande. Og det lader til at du kun kan ringe fra Gmail. Ikke fx din mobiltelefon, således som det er fx i USA.

Hvad angår priser mener bl.a Alt om Data at der ikke er noget at spare i forhold til fx Skype hvad angår indenlandske samtaler, det er det udenlandske der er interessant i pekuniære spørgsmål. Minuttakster fra 0,03 $ til fastnettelefoner til omkring 1 $ til fjerntliggende mobiltelefoner. Men generelt priser til under 1 kr i minuttet til de fleste lande.

Det kræver at du downloader Google Voice til din computer. Det nemmeste sted at finde hvorfra du kan gøre det, er telefonikonet i Gmail. Klikker du på det, vil du automatisk blive bedt om at downloade Voice.
 
I de juridiske betingelser står at Google kun stiller tjenesten tilrådighed. Google vil ikke bruge indholdet af hvad du bruger den til, til noget. Det kunne fx være hvis du benyttede dig af funktionen med at optage telefonsamtaler.

Facebook kender dit ansigt

Siden december sidste år har Facebook i USA aktiveret ansigtsgenkendelse. Det betyder, at hvis nogen uploader et billede, vil Facebook forsøge at finde lignende billeder og foreslå navn(e) på de(n) person(er) som optræder på billedet. Smart. Men det er altså efter sigende noget der sker automatisk, og du skal selv deaktivere den funktion.

Så vidt jeg kan se, er det ikke gennemført i Danmark. Jeg er i hvert fald ikke blevet informeret om det, selv om det ikke er nogen garanti for at Facebook alligevel har gjort det. Men hvis det skulle ske at du uden at vide det på denne måde bliver tagget i et billede, skal du altså selv gå i gang med at fjerne tagget igen. Klik på billedet du er tagget på, og under billedet er der en funktion som hedder "Fjern tag".

I dine privatindstillinger på Facebookkontoen kan du vælge at lade "venner til personer, der er tagget i mine billeder, kunne se dem". Hvad personer som ikke har en Facebook-konto skal gøre, har jeg ingen ide om. Jeg fik besked om at nogen havde tagget mig på et billede. Men det er fordi Facebook kender min email-adresse og Facebook-konto.

Jeg synes at det er meget vanskeligt som bruger af Facebook at finde ud af alle disse ting. Hvem følger fx med på Facebooks weblog? Og hvis de gør, så bærer omtalerne af de nye tiltag stærkt tendentiøse. Hvilken vel ikke kan bebrejdes Facebook. Der er en hjemmeside, Sophos, som har gjort det til sit speciale at være på forkant med hvad der sker, og hvordan du sikrer dig bedst muligt.

Det er en tendens vi nok skal vænne os til. Da Google for nyligt introducerede Google+, overtog de mange af de praksisser som ellers før i tiden kun eksisterede på Facebook. Det er blevet vanskeligere at gennemskue konsekvenserne af det vi gør på de sociale tjenester.

Den allerbedste metode til at holde sig sikker, er stadig helt at undlade at gøre noget på Facebook som kan komme til at skade dig. Men selv det kan være vanskeligt at afgøre. Hvem kan forudsige hvad der vil gøre det? Noget andet er hvis andre gør det, fx ved at tagge billeder i ondsindet hensigt. Her kan du så henholde dig til at det ikke er dig selv som er ansvarlig for det. Men Facebook og Google+ rører da uvægerligt ved nogle intimsfærer.