onsdag den 31. august 2011

Yahoo Billeder - og Panoramia

Siden midt i august har Yahoo Images (billedsøgning) ændret udseende. Lidt i retning af Google Billeder. Det er det samme vi søger i, men det er visningen af det som er blevet anderledes. Yahoo og Googles opsætninger minder efterhånden så meget om hinanden, at du næsten kan være i tvivl om hvilken søgemaskine du aktuelt søger i. Hvis du altså bruger dem begge. Bemærk at billedsøgningen ikke er revideret i den danske udgave. Brug Yahoo!s egen henvisning til universalversionen.

Det er nu musen som aktiverer detailoplysningerne om billedet. Visningen er dog anderledes end hos Google. Når du har klikket nærmere ind på et bestemt billede, er det ikke nødvendigt at vende tilbage til søgeresultatet. Der er nu kommet nogle bladre-muligheder, lidt lige som når du bladrer i Picasa webalbum. Slideshow-agtigt som det vist hedder på godt dansk.

Musen har rørt et billedet som nu bliver fremhævet. Herfra kan du så vælge at blive i listevisningen, eller fortsætte i slideshow-udgaven. Det er en god ide lige at orientere sig først i denne visning, fordi de næste billeder ikke nødvendigvis er interessante, og du mister hurtigt overblikket.

Hvis du vil se de forskellige muligheder, skal du nok prøve med flere forskellige søgninger og holde øje med fanebladene. Så vidt jeg kan se, viser den altid Facebook (Facebook fotoer har i lang tid været inluderet i Yahoo! billedsøgning. Men der kan faktisk også komme to andre: Latest og Gallery. Latest virker bedst på aktuelle emner, mens Galleries peger mod Yahoo! News, Flilckr og OMG.

Nu vi er ved billeder. Så skulle jeg måske også gøre opmærksom på Googles samarbejde med Panoramia. Jeg har uploadet nogle af mine ikke-personlige billeder til Panoramia for at se hvad det er for noget. Ideen er at de så måske bliver en del af Google Earth og Google Maps. Og andre kan få glæde af at se billeder af bestemte lokaliteter.

Panoramia er endnu en fototjeneste hvor du har muligheder for at dele billeder med andre. Fx af geografiske lokaliteter. Her er nogle af mine. Cirklen med det underlige symbol indeni viser at billedet er udvalgt the Google Earth. Du kan også se hvor mange der har kigget på det. I eksemplerne hhv. 97 og 69 gange. Det midterste billede er ikke med, så det er kun blevet kigget på 9 gange. At det bliver brugt, fremgår af at mine billeder fra Mønsted Kalkminer er vist over 200 gange.


Dette er for så vidt ikke noget nyt. Men også Panoramia er med på den sociale netværkstrend. De har lavet en funktion, Panoramia Groups. Det skulle gøre det muligt for amatørfotografer at lave små fælleskaber omkring deres interesser. Uden at forpligte dig, kan du kigge på emnekatalogen.

Læs mere om Yahoo billedsøgning på
Yahoo Searchblog.
Search Engine Land.
Og om Panoramia på
Googleblog.

Ingen kommentarer: