lørdag den 28. august 2010

Mens vi venter på digitaliseringen...

Digitaliseringen af danske bøger og andre analoge materialer, nye som gamle, er så godt som ikke-eksisterende. For tidsskrifters vedkommende er især foreningsblade, ikke-kommercielle tidsskrifter og budskabsbærende blade dog for det meste også tilgængelige på internettet i fuldtekst.
I udlandet ser det lidt bedre ud. Men her gælder at det er meget svært at finde overordnede søgebaser. Så du er oftest overladt til dels at skulle finde frem til tidsskriftet, dels dernæst søge i en eventuel fuldtekstbase eller et søgeindeks til de trykte udgaver.
Hvad kan bibliotekerne gøre mens vi venter ppå digitaliseringen? I princippet har vi kun råderet over de bibliografiske databaser som fx bibliotek.dk og de forskellige bibliotekssystemers lokalbaser. I København Bibliotek.kk.dk. Der er både for- og bagdele ved bibliografiske databaser. Fordelen er at der ikke er så meget kommercielt støj som på fx Google. Den afgørende bagdel er at der er sorteret så meget fra at de ikke er brugbare til fx at sammenstykke kapitler eller dele fra bøger. emneord, fritekstsøgning
Der er sket en opblødning i forne tiders meget restriktive retningslinjer for hvad bibliotekarer kunne lægge ind af fx emneord, anbefalinger, alskens småkommentarer og andre tilføjelser til de "officielle" poster. Nogen kan måske stadig huske begrebet "kontrollerede emneord". I dag snakker vi snarere om "tags-onomi", "folksonomi", at brugerne selv skal have lov til at bidrage, og meget andet.
Jeg har i sommerferien funderet meget over dette problem. Allerhelst så jeg selvfølgelig digitaliseringen overflødige gøre dette problem. Men efter hvad jeg har set de seneste mange år, så er jeg ikke særlig optimistiske hvad det angår. Det ser ikke ud til at dagblade, forlag og andre har tænkt sig at gøre det muligt for os i det mindste at fuldtekstsøge i deres materialer. Tværtimod ser det ud til at hele branchen snerper mund og korslægger armene tættere og tættere. Kvaser kortene tæt kroppen. Selv Det Kongelige biblioteks digitalisering af materialer uden for ophavsret synes at indskrænke sig til marginalt interessante materialer, der næppe rykker særlig meget for det brede publikum.
Så, for nu at komme til hvad der var meningen med hele dette indlæg: Jeg er nået til det punkt, hvor jeg mener at biblioteksverdenen må tage de midler i brug vi nu engang har. Og det er som nævnt at berige de bibliografiske databaser. Ærgerligt. Og når digitaliseringen er gennemgørt, også overflødigt. Men vi kan jo ikke bare vente på at bogbranchen har begået kollektivt selvmord.
Jeg har taget fat på et ganske lille, men ikke desto mindre effektfult, hjørne af Københavns Bibliotekers materialebestand. Københavns Hovedbibliotek råder over ca. 300 udenlandske tidsskrifter. Tallet bedrager. 300 lyder ikke af særligt meget. Men tallet dækker over hundredvis, hvis ikke tusindvis, af artikler for hvert tidsskrift. Altså en samlet materialemængde som skal tælles i titusinder, måske hundredtusinder. Mange af tidsskrifterne er faktisk bøger.
Disse materiale rummer en enorm resssource.  De dækker områder der ikke er dækket af bøger, og de er for det meste også meget mere aktuelle end bøger. Tænkt blot på emner som globalisering, klimaændringer, cubakrisen, mellemøsten, terrorisme, menneskets udvikling, specielle sygdomme, arkæologiske fund osv. Informationer som ikke findes andre steder og i så opdateret form.
Øvelsen har altså været denne: hvordan får vi vores bibliografiske databaser til at "pege" mod disse tidsskrifter så de kan blive inddraget i de almindelige lånerekspeditioner, og også at lånerne selv finder dem når de søger på vores database.
Udgangspunktet, før dette projekt, er følgende: Alle disse tidsskrifter har som minimum en hjemmeside. Mange har et søgeindeks som gør det muligt at finde frem til bestemte numre. Og enkelte tidsskrifter har endda fuldteksteksemplarer online som kan bruges i tilfælde af at det trykte eksemplar er udlånt. Problemet er bare: Lånerne bliver ikke opmærksom på det, og hvad værre er: Det gør bibliotekarerne heller ikke.
Som eksempel vil jeg gerne gøre opmærksom på de oplysninger der generelt fandtes om et udenlandsk tidsskrift i databasen, her tidsskriftet Foreign Affairs:
91.9405 PIF Foreign affairs / Council on Foreign Relations. - New York
Hva'be'hva? Dette tidsskrift rummer talrige artikler om emner som vores lånere efterspørger dagligt, og hvor biblioteket lynhurtigt løber tør for materialer.
Opgaven lyder altså på følgende: Hvordan får vi overhovedet brugerne af bibliotekssystemet til at blive opmærksom på at dette tiddskrift findes? Mit bud på dette har været at gennemse tidsskriftet for at se hvilke emner det jævnligt beskæftiger sig mig, og dernæst indlægge emneord på det. Det giver for dette tidsskrifts vedkommende følgende.
al-Qaeda * cyberspace * demokrati * energiforsyning * energibesparelser * globalisering * hungersnød * islam * klimaændringer * kvinder * olie * pirater * terrorisme * udenrigspolitik * ulande * zionisme * palæstina-problemet * ny økonomisk verdensorden * Afghanistan * Bosnien * Indien * Irak * Iran * Korea * Mexico * Rusland * Somalia * Thailand * Tyrkiet * Ukraine * USA
Dette løser i første omgang problemet med at få brugerne af biblioteksbasen til i det hele taget at opdage Foreign Affairs. Næste skridt er så: Hvordan finder de så det bestemte nummer? For ikke alle numre af tidsskriftet beskæftiger sig med alle disse emner. Dette problem har jeg forsøgt løst ved at henvise til tidsskriftets hjemmeside: med note og et klikbart link:
Fra 1973 findes søgefunktion på nettet  http://www.foreignaffairs.org/search/
Noten har kan variere en del. Det er et stort problem at tidsskrifter ofte ændrer praksis og ændrer hjemmesider, så denne note er lidt atypisk. Det ville nok have været bedre bare at henvise til hovedsiden. Men pointen er: Linket gør opmærksom på at du nu kan arbejde videre med søgningen på tidsskriftets hjemmeside: Finde henvisninger til emner, finde fuldtekstartikler osv.
Jeg eksperimenterer også med mere løse overordnede beskrivelser af tidsskrifter, fx nyhedsmagasiner, sportstidsskrifter, modeblade, forbrugertidsskrifter osv. Men alt er endnu på forsøgsbasis. Den bedste respons er selvfølgelig brugernes. hvordan vil de modtage dette? Jeg er meget spændt på at se om manøvren vil skabe et fornyet udlån af tidsskrifterne. Dette vil være den bedste måde at evaluere forsøget.
Men jeg vil hellere end gerne at du, kære læser, kommer med respons på dette. Alskens kritik, kommentarer, forslag til forbedringer osv. er mere end velkomne. Desværre er det for ikke-københavnske testere kun muligt på bibliotek.kk.dk. Desværre fordi tidsskriftposterne her er meget mangelfulde. Bl.a. kan du ikke se henvisningerne til hjemmesider, ejheller emneordene. Du får altså bare tidsskriftet frem når du rammer et emneord. Københavnske bibliotekarer kan prøve på vores interne base. Her er alt synligt.
God fornøjelse. Kommentér helst på dette indslag, men hvis du ikke vil diskutere i det "offentlige" blogrum, så brug min email. På forhånd tak.
Listen over tidsskrifter der er forsøgt synliggjort er på godt og vel omkring de 100. Her er et lille udplukover nogle af dem du kan søge på, og deres hjemmesider. Som nævnt, der er mange flere. En samlet liste findes på et dokument.
The Baltic Times.
HAHR.
The Middle East.
Security Dialogue.
Sport Illustrated.
WoodenBoat.

5 kommentarer:

Anders KS sagde ...

Hej

I Køge prøver vi også at gøre noget for at få et overblik over de digitale muligheder for tidsskrifterne. I den forbindelse har vi oprettet et Google doc., hvor vi f.eks. beskriver hvilke muligheder, der er på nettet: er der adgang til fuldtekst eller kun resumé, er der et indeks, hvor lang tid går arkivet tilbage, er det gratis eller kræver det abonnement og password ...?


Hilsen
Anders, KøgeBibliotekerne

Lasse Nørfeldt sagde ...

Jeg synes bestemt det lyder meget interessant. Vil det være integreret i REX som standard? Hvad med at lade brugerne lave deres tags? Kan være en bibliotekar tag boks og en læser tag boks.

Hvad med når man som bruger aflevere bogen gør det muligt at tilføje nogle tags?

Erik Nicolaisen Høy sagde ...

Hej Anders. Ja, jeg synes jo at jeres dokument netop illustrerer problemstillingen: Vi opfinder en masse "workaround"-løsninger. Lige som din og min: Hjemmestrikkede løsninger. Men rigtig gode dagligdags, brugbare løsninger, forhåbentligt. Næste skridt synes jeg så at være at vidensdele disse løsninger, og gøre dem brugbare for vores brugere også. Dette er vores del af opgaven.
Den anden del er meget godt påpeget af Lasse. Nemlig at: Hvorfor ikke inddrage brugerne i det her? Jeg tror at der er en spirende vilje i biblioteksverdenen generelt til at brugerne skal inddrages mere systematisk end i spredte dele af væsnet (de findes skam!). Også i København har vi diskuteret hvordan dette kunne gennemføres. Tit og ofte er brugerne jo bedre end os til at finde på emneord, eller taqs. De har rent faktisk læst bøgerne, hvad bibliotekarerne somme tider ikke har.
Igen kunne man vælge mellem at gøre sådanne tags offentlige eller private. Fantasien og teknologien kender faktisk ikke så mange grænser hvad det angår længere. Det er mere et spørgsmål om at de træge biblioteksvæsner kommer i gang med at eksperimentere.
Hvad angår eksperimenter, så trives "perfektions-kulturen" desværre stadig. Man vil helst først lancere noget når det er 100 % hug og stikfast. Tanken er selvfølgelig sympatisk. Problemet er bare at det er i praktikfasen at man lærer mest. Og erfaringerne med at lancere "hug og stikfaste" løsninger er jo heller ikke imponerende. De viser sig for det meste ikke at være så "hug og stikbare" alligevel.

Lasse Nørfeldt sagde ...

Det som bare er ultra vigtigt for at brugerne bliver aktive er at det er super nemt og hurtigt at give den feedback.

Niels Jensen / Gentofte Bibliotekerne sagde ...

Glimrende overvejelser. Til illustration har du vist glemt at skrive, at der den gamle bibliotek.kk.dk der skal skal benyttes for at se emneordene.

Foreign affairs er med i Ebsco, så brugeren har mulighed for dels at søge der og dels at læse artiklerne. Hos Ebsco ligger de i fuld tekst fra 15-9-1922 til dato.

Jeg synes imidlertid det er nærliggende at tænke på Brønden i denne sammenhæng. Den kan komme i spil i flere sammenhænge, dels som sted hvor bibliotekarer og brugere kan få gemt tags til titler, men naturligvis også til metadata fra diverse databaseudbydere, f.eks. Ebsco (deres overordnede emneord hedder: Defense & Military; Environmental Studies; Politics, Government & International Relations; History; International Relations; Nature & the Environment; Politics & Political Science; Public Administration; Sociology; Sociology & Social Work)og der er emneord til hver eneste artikel. Problemet er så her at emneordene er på engelsk, men låneren søger på dansk. Og der er naturligvis også et problem med at håndtere rankeringen af resultatet med (mange) artikler blandet med (få) bøger, men her kan facetterne vil være til god hjælp - og her snakker jeg om ding.ting søgninger.