Visuel, spatiel eller kronologisk organisering?

Vups. En masse fine ord, men hæng på lidt endnu. Så kommer der en nærmere forklaring. Måske kan du bruge det til at vælge de rigtige instrumenter til at søge på internettet.
Bibliotekarer kender dette med at biblioteksbrugere har vidt forskellige opfattelser af bibliotekets måde at præsentere bøger, lave kataloger og i det hele taget organisere samlingerne. Dette er at der "forskel på folk". Uden rigtig at kunne definere hvad denne forskel går ud på. Af og til går bølgerne højt, fx da Københavns Biblioteker introducerede et nyt søgebillede. Her gik vi for nogen tid siden over fra den "traditionelle" søgefeltmodel (enkel søgning, avanceret søgning og ccl-søgning) til en mere "Google"-lignende katalog. Altså hvor det er meningen at brugerne gennem menuer bliver "ledt" gennem systemet.
At bølgerne gik og går højt, kan du se på debatten på Bibliotekets hjemmeside. Denne er iøvrigt blevet forplumret af at systemet fra starten har været ramt af driftsforstyrrelser, systemmangler osv.

 Snorlige bogreoler, opstillet i stjerneform på Københavns Hovedbibliotek. Hvad fokuserer du på? Gavlene, reolerne, den tomme plads. Føler du dig tryg, rådvild, usikker, panisk? Der er sikkert mange der har det som dig. Men også andre som har det helt anderledes med det. (Foto: Erik Nicolaisen Høy)
Under overfladen afspejler denne debat at vi biologisk set som mennesker føler os trygge i forskellige miljøer. Nærmere bestemt kan disse biologiske forskelle ledes tilbage til tre forskellige typer at gå til verden på. Altså i dette tilfælde forstå hvordan du finder og organiserer viden og information. På samme måde som vi generelt indretter tilværelsen.
I virkeligheden er det næsten umuligt at lave om på dette efter de første 20-30 år det tager for hjernens frontallapper at færdigudvikles. Af årsager som vi ikke kender, men som vi biologisk kan konstatere, kan vi opdele tre forskelle og forskellige måder. De fleste bruger en af metoderne, nogle er dog også i stand til at mikse og mestre to eller flere metoder. Eller bruge elementer fra flere.

• Den visuelle organisering: Vil typisk søge efter manglende information der hvor de sidst så noget, og bliver desorganiserede når alt for meget er visuelt. De kan godt lide visuelle signaler og har svært ved at finde det som de ikke kan se.
• Den spatielle organisering: Relaterer manglende information i forhold til det sted hvor de sidst anvendte den. Roderi og urenlighed er gift, mens ryddelighed og alle hjælpemidler inden for rækkevidde skaber tryghed. Dans, musik og drama, og er følsomme over for egne og andres følelser er vigtige for disse mennesker.
• Den kronologiske organisering: Relaterer information til kronologi, altså sidste gang de var i en lignende situation. Tal, datoer, tidspunkter og sekventielle skridt er noget disse er gode til. Det er den type mennesker hvis skrivebord kan se ud som et stort rod, menstå som de selv sagtens kan finde orden i.

Undervisere er i samme situation. Er kursisterne til noter på tavlen, kaffe, kage og hygge og/eller struktur og velordnethed, hands on eller foredrag? Præsentationsrunder en del om kursister. Når vi skal fortælle om os selv, kan vi hælde til beskrivelser, til hvordan de har det, eller til historien kronologisk.
Deler du arbejdsplads med nogen, vil du ofte opdage at nogen ikke aner hvad der er hvor når de ikke kan se det og derfor glemmer det. Andre rydder ustandseligt op, flytter rundt for at have alt inden for rækkevidde og prøver at gøre det "rart" at være der. Mens atter andre dynger det hele til igen i et tilsyneladende uforståeligt "roderi" som kun de selv kan hitte rundt i.
Dette er beskrevet inden for hjerneforskning. Men der er en udmærket gennemgang i bogen Børn med organiseringsvanskeligheder. Forfatterne bygger på Liz Franklins How to get Organized Without Resorting to Arson. Den handler godt nok om børn der ikke har udviklet sig af forskellige årsager, men beskriver også "normaltilstanden".
Når du går i gang med at søge på internettet, giver det derfor ikke megen mening at diskutere med andre med mindre du er klar over hvilken type menneske du står over for og hvordan du selv fungerer. Hvad der tilfredsstiller en type, vil per automatik betyde at det forvirrer og irriterer andre typer.
Skrækeksemplet må være Infomedia. Et såvel organisationsmæssigt som teknisk eldorado for systemteoretikere, men i praksis et mareridt at søge på. Hvilket er katastrofalt i og med at Infomedia er en sand skat af materialer. Mønstereksemplet må vel være Google. Som på trods af at al teori er noget simpelt bras alligevel for det meste overrasker og finder de "rigtige" ting. Sådan meget firkantet sagt.
Selv dette at tage højde for at tilgodese alle tre typer, kan være på bekostning af en eller flere af typerne. Det eneste vi kan være sikre på er, at de websteder som tager parti for en bestemt organiseringstype, nok vil få de to andre på nakken. Omvendt kan "menige" internetsøgere måske prøve at blive mere bevidste om hvordan vi selv organiserer os for dernæst at vælge hvilke søgemaskiner vi vil bruge.
Senere vil jeg prøve at gennemgå de forskellige søgemaskiner. For så vidt jeg kan se, er der her også et andet aspekt vi måde tage i betragtning: Den tekniske performance. Det er ikke nok at have en god ide. Den må også kunne udføres i praksis. At have en intention om at gøre rent i kælderen, betyder ikke automatisk at der bliver rent i kælderen. Du må rent faktisk også gøre det. I praksis.