torsdag den 27. maj 2010

Sikkerhed på internettet

Internetmastodonter som Facebook, Twitter, Google og andre samler bunker af mere eller mindre private oplysninger. Brugerne gør sig måske ikke de store spekulationer om hvad deres oplysninger bliver brugt til. Der er ikke ret meget kontrol over hvad de foretager sig. Firmaernes selvjustits er i høj grad afhængig af hvad nogen tilfældigvis opdager af huller i sikkerhedssystemerne. Et godt spørgsmålet er: Hvor gode er disse medier til at holde sig væk fra oplysninger som de strengt taget ikke har brug for?
Da jeg for ca. et år siden købte en ny smart mobiltelefon, var (og er) der installeret en positionstjeneste, Google Maps, der automatisk kan finde ud af hvor jeg er henne. Det virker ganske godt, i betragtning af at jeg ikke har bil og GPS. Google maps finder din position via sendemaster. Kan det nu kan være "farligt"?
Systemet bygger på Google Street View. Dvs Google har haft nogle biler kørende rundt i gader og stræder for med en speciel teknik at optage. Personer og nummerplader som er genkendelige, bliver sløret. Så alt skulle vel være ok?
Optagevognene registrerede hvor sendemasterne er henne. Det er der ikke noget hemmelig i. Men betænkeligt var det imidlertid at Google åbenbart også optog tilfældige data (fx routernumre) udsendt fra disse netværk Det førte til en gigantisk skandale i Tyskland. Google skyndte sig at slette disse data. Ikke fordi det var ulovligt, men fordi brugerne generelt ikke syntes det kom Google ved, og at Google i øvrigt ikke havde brug for disse oplysninger.
Routernumre og andre ting er ikke hemmelige og andre firmaer har også disse oplysninger. Det er "offentlig information". Men alligevel vækker det modvilje, fordi mange mener det ikke kommer Google ved. Derfor fik Google et imageproblem i og med firmaet slet ikke havde tænkt på at det kunne være et problem. Et temmelig uskyldigt og uskadeligt. Men en og anden ville måske komme på den tanke at Google åbenbart ikke "tænker sig om på forhånd".
Der er megen sund fornuft i at være påpasselig med ukritisk blot at kaste alt ud i fuld offentlighed. Er kvantitet altid en kvalitet? Og hvem skal egentlig være dommer over hvad der er relevant og hvad der ikke er relevant? Hvem kan på forhånd vide hvad der vil være til skade eller gavn? Og hvem skal egentlig definere "gavn" og "skade"?
Det er nærmest uforudsigeligt hvordan ondsindede personer kan bruge private oplysninger. Brugerne selv kan uforvarende komme galt af sted. Nogle af de kendteste eksempler er hvordan indbrudstyve anvender Facebook, for at finde ud af hvornår folk er bortset på ferie, så de i ro og mag kan tømme deres lejlighed.
Der er også eksempler hvor offentlige personer - politikere, journalister og andre - er kommet i pressen med historier der er startet på facebook. Tag fx historien om Mette Frederiksens barn der går i privatskole. Selv om du selvfølgelig kan indvende at det må offentlige personer finde sig i, så viser eksemplet at det kan lade sig gøre. Også for ikke-offentlige personer. Så kunne det måske være en god ide at opføre dig som om du var en "offentlig person". Men derved går noget af charmen ved Facebook.
Og specielt Facebook er meget ivrige for at opfordre folk til at opgive tilsyneladende uskyldige oplysninger. Samtidig med at deres egen privathedspolitik er sløret. Og selv om det er muligt selv at indstille Facebook til at være ret privat, så er dette ikke helt så ligetil.
For nyligt tilføjede Facebook fx en funktion, Synes godt om, som bliver delt med andre profilinformationer. Den bliver du gjort opmærksom på i en popup når du logger på Facebook. Her får du oplyst følgende:
Der er en ny type sider til generelle emner og alle former for "uofficielle", men vigtige ting. Nu kan du se, hvad personer siger om ting, der betyder noget for dig, uanset om det er madlavning eller en politisk bevægelse eller dine kæledyr. Nogle emner indeholder endda indhold fra Wikipedia, så du få mere at vide om de ting, der betyder noget for dig.
Disse vage formuleringer (måske dårlig oversættelse fra engelsk?) præsenterer funktionen i meget positive vendinger. Måske for at sætte trumf på og få brugerne til at acceptere den nye funktion, tilføjer Facebooks popup, at du får en "flottere profil":
Din profil er nu organiseret i kategorier og linker direkte til officielle og community-sider om dine interesser. Nu kan du udtrykke dig mere fuldstændigt på din profil, og dine venner kan få mere at vide om dig ved blot at klikke på dine interesser. Vi har matchet oplysninger, som du har angivet på din profil, til sider om disse emner for at hjælpe dig med at linke til faktiske sider.
Hvis du bliver paranoid og vil slette din profil, vil du hurtigt finde ud af at det ikke er muligt. Du kan højst skjule den. Der er endog udviklet programmer til at beskytte din profil på Facebook. Men da jeg ikke kan skelne spyware fra seriøse, vil jeg her undlade at anbefale nogen. Men blot opfordre dig til selv at undersøge hvor du kan downloade sådanne programmer og applikationer.
Specielt i USA er der andre sociale søgemaskiner som samler oplysninger fra en række sociale tjenester og prøver at opstille generalieblade for dem. Dette kommer sikkert også til Danmark. Google siges at arbejde på at gøre det muligt at kryptere Gmail. Men formentlig vil Facebook henholde sig til at brugerne ikke har gjort de store indsigelser. Tværtimod strømmer brugerne stadig til Facebook.
Om protestbevægelser som Quit Facebook Day vil få vind i sejlene vil tiden vise. Hvis du er bekymret, så vil jeg råde dig til at følge med på forskellige weblogs. Det kan du fx gøre ved at søge på Googles weblogsøgemaskine.

Ingen kommentarer: