Pt går jeg og sysler med de mange tidsskrifter på Københavns Hovedbibliotek. Midt i robotarbejdet er der naturligvis også plads til tanker over hvad der sker inden for netop denne del af nyhedsbranchen: Aviser og (nyheds)magasiner. Efterspørgslen af tidsskrifter og aviser er ifølge "iagttagere" dalende.Og specielt de unge forventer at kunne bruge internettet. Mange i blogverdenen skriver at 2009 var et katastrofeår for aviser og magasiner verden rundt.
Jeg ved ikke med specialmagasinerne. Jævnligt kommer jeg på Vanløse Station, og kan se farvestrålende tidsskrifter for snart sagt hvad som helst. Om levetiden og salgbarheden af dem, ved jeg ikke noget. Men jeg går ud fra at når DSB i den grad afsætter plads til dem, så må det være af økonomiske årsager.
Derimod er det vist nogenlunde sikkert at aviser er på deroute. Aviserne gennemgår med jævne mellemrum kriser. Aviskrise og -død er ikke et nyt fænomen, men årsagerne er som regel forskellige. Meget er hændt i avisernes historie. Bare få artier siden var de fleste aviser en slags "partiaviser" som selv om de ikke ligefrem var ejet af partier, så i hvert fald afhængige af dem. I dag er det store mediehuse som ejer aviserne. Nu er det ikke længere partiinteresser, men økonomiske interesser som styrer dem.
Kogt ned, opfatter disse mediehuse avisernes største udfordring som hvordan de kan finansiere aviserne via løssalg, abonnementssalg og annoncer. I Skandinavien, fx Norge, giver staten ofte kunstigt åndedræt. 5,8 mia bruger den norske stat hvert år til støtte af trykte og elektroniske medier. En snes aviser for et tocifret antal millioner kroner for at kunne overleve.
Groft sagt synes jeg at aviserne bare opfatter internettet som en mulighed for at elektronificere de velkendte analoge aviser. Internettets indlysende fordele til søgning, inspiration, arkivering osv. er totalt overset. Danske aviser går også sologang hvad angår søgemaskinernes ret til at søge i deres artikelarkiver. Mens stort set alle andre landes avisredaktioner tillader søgemaskinerne at høste de flygtige nyheder.
Derfor må du ty til nødløsninger som fx min hjemmestrikkede søgemaskine i højremenuen (se helt nederst). Det er en tilpasset søgemaskine som søger i Googles webhøstede flygtige nyheder fra aviserne. Google må nemlig tilsyneladende gerne høste nyheder så længe de ikke kan søges fra Google News.
Vi snakker 2010, og vi må endelig passe på med at ikke alt for mange læser vores artikler. Vi skulle jo helst tjene lidt penge, og hvis vi ikke selv kan, så skal andre i hvert fald heller ikke!
Andre steder i verden er det anderledes, og dagblade ser sig om efter nye måder at tiltrække læsere. Fx det berlinske "dagblad" Niiu. Konceptet er at læserne selv sammensætter deres egen avis ud fra en snes aviser. På fem måneder er det lykkedes at få avisens abonnementstal op på de 5.000 som kan få projektet til at løbe rundt økonomisk.
Hvad kan man egentlig lære af Niiu? Jeg tror at der er mange måder at indrette medierne til fremtiden. Men uanset hvordan medierne vælger at overleve, tror jeg at taberne bliver distributørerne. Det bliver avisbudene, aviskioskerne, og for bøgers vedkommende, boghandlerne. Også papirfabrikkerne vil formentlig blive hårdt ramt, men mindre de kan overleve på det stigende kommunale forbrug af papir.
En sådan personaliseret avis som Niiu vil givetvis tiltrække bestemte læsere. Men dette har allerede været muligt uden at være det store hit blandt mange nyhedssøgemaskiner, fx Google News, Topix og andre. Endog ganske gratis. Så der skal mere til. Google udskreget som den store annoncekronesluger. Men rubrikannoncer og de små annoncer næppe nogen trussel.
Men disse søgemaskiner peger samtidig på at der måske er et marked for uafhængige medieorganisationer som kan samarbejde med alverdens aviser og tilbyde læsere at sammensætte deres helt personlige avis. Personligt kunne jeg da godt tænke mig at gafle artikler hver dag fra New York Times, Politiken, Frankfurter Allgemeine, El Pais, El Mercurio, Dagens Nyheter og hvad de ellers hedder. Og jeg vil såmænd gerne betale for det. Også selvom det skulle betyde at jeg ville bruge de tusindvis af kroner til mit nuværende avisabonnement på dette. Dagsprisen på Niiu er cirka 13 kroner. På årsbasis er det mindre end jeg betaler for mit nuværende avisabonnement.
Et overset fænomen i avislæsning tror jeg er læsernes evne til at ville kvalitet. Hvis du skal have noget via nettet, skal det være lige så nemt at finde som aviserne ved kassen i supermarkedet. Ingen læsere vil i det lange løb bruge timer på at surfe rundt efter nyheder uden at finde kvalitet. Og samtidig ønsker læserne også at det skal være aktuelt. Herregud, hver morgen læser jeg forældede nyheder. Som fx da jeg kom på arbejde og troede at det gik så godt for landsholdet fordi Morten Olsen var fyr og flamme og sprintede langs sidelinjen. Det viste sig så at han natten over var blevet alvorligt syg og sengeliggende.
Journalistik i Danmark har meget at lære af udlandet. De demokratiske rettigheder vi har til at udtale os om snart sagt alting, gør også at researchen lader meget tilbage. Vi har heller ikke et Politifact som checker journalisternes historier. Det er set før at journalister har kolporteret uverificerede nyheder som var de pure facts. Om det så skyldes dovenskab, partiskhed eller bevidst vildledning fra de interviewede (fx spindoktorer) er for så vidt ligegyldigt.
PolitiFact er noget som journalister ved St. Petersburg Times har lavet hvor de efterprøver udtalelser fra kongresmedlemmer, det Hvide Hus, lobbyister og interessegrupper. Med speciale i Barack Obama. Tænk hvis vi havde noget tilsvarende i Danmark. Nu er ideen da i hvert fald givet videre.
Link
Niiu.
Journalisten.
Journalisten.
Vox Publica.
Kommunikationsforum.
torsdag den 17. juni 2010
onsdag den 9. juni 2010
Google TV
Sammensmeltning af web og TV er formentlig nært forestående. Teknologien der understøtter dem, er jo nogenlunde den samme. Det er stort set de samme skærme, musikafspillere, billedvisningsprogrammer, spil osv. Så hvorfor ikke koble dem sammen så du kan bruge dit fjernsyn til at surfe på internettet, eller se tv når du surfer på internettet?
Google annoncerede på sin weblog at dette vil ske i løbet af dette år. Så måske vil pakken ligge under mange juletræer i år? Rent fysisk er Google-TV ligesom de bokse som mange allerede kender fra deres digital-tv. På Googles boks vil der bare ligge Googles styresystem Android. Du vil formentlig kunne se alle de vante kanaler, men derudover også YouTube, samt manøvrere rundt som du kender det fra din computer. Altså langt flere muligheder end de almindelige bokse.
Da det ikke rigtig findes endnu, kan du ikke afprøve det. Så indtil videre må du nøjes med Googles reklamespot om Google TV. Konceptet ifølge denne er at mange jo allerede har opgivet at overskue alle de mange kanaler og muligheder, og i stedet for det meste ender op med at søge direkte på YouTube for enkelte programmet.
Jo, det er sandt. Jeg er vist ikke den eneste som smugkigger på Rytteriets Snobberne via YouTube. Det er enkelt, hurtigt og effektivt. Men ulempen er jo, at det hele bliver vist på min lille 16 tommer computerskærm. Hvor jeg måske ville have foretrukket vores stue-tv på 28 tommer.
For at få det fulde udbytte skal du formentlig investere i et nyere fjernsyn. Eller bruge din computerskærm. Men hvor mange er det nu lige som har en 27+ tommers computerskærm? Og lur mig om ikke også Google vil prøve at få det til at fungere på din mobiltelefon. Og så er der også lige det forbehold at selv mediegiganter som Google kan få problemer med at få maskineriet til at fungere.
Prisen? Ja, den kender vi ikke noget til på nuværende tidspunkt. Fænomenet vil givetvis først blive afprøvet i større stil i USA. Om det nogensinde kommer til Danmark? Tja, hvem ved?
Link
Googleblog.
Google annoncerede på sin weblog at dette vil ske i løbet af dette år. Så måske vil pakken ligge under mange juletræer i år? Rent fysisk er Google-TV ligesom de bokse som mange allerede kender fra deres digital-tv. På Googles boks vil der bare ligge Googles styresystem Android. Du vil formentlig kunne se alle de vante kanaler, men derudover også YouTube, samt manøvrere rundt som du kender det fra din computer. Altså langt flere muligheder end de almindelige bokse.
Da det ikke rigtig findes endnu, kan du ikke afprøve det. Så indtil videre må du nøjes med Googles reklamespot om Google TV. Konceptet ifølge denne er at mange jo allerede har opgivet at overskue alle de mange kanaler og muligheder, og i stedet for det meste ender op med at søge direkte på YouTube for enkelte programmet.
Jo, det er sandt. Jeg er vist ikke den eneste som smugkigger på Rytteriets Snobberne via YouTube. Det er enkelt, hurtigt og effektivt. Men ulempen er jo, at det hele bliver vist på min lille 16 tommer computerskærm. Hvor jeg måske ville have foretrukket vores stue-tv på 28 tommer.
For at få det fulde udbytte skal du formentlig investere i et nyere fjernsyn. Eller bruge din computerskærm. Men hvor mange er det nu lige som har en 27+ tommers computerskærm? Og lur mig om ikke også Google vil prøve at få det til at fungere på din mobiltelefon. Og så er der også lige det forbehold at selv mediegiganter som Google kan få problemer med at få maskineriet til at fungere.
Prisen? Ja, den kender vi ikke noget til på nuværende tidspunkt. Fænomenet vil givetvis først blive afprøvet i større stil i USA. Om det nogensinde kommer til Danmark? Tja, hvem ved?
Link
Googleblog.
torsdag den 3. juni 2010
Visuel, spatiel eller kronologisk organisering?
Vups. En masse fine ord, men hæng på lidt endnu. Så kommer der en nærmere forklaring. Måske kan du bruge det til at vælge de rigtige instrumenter til at søge på internettet.
Bibliotekarer kender dette med at biblioteksbrugere har vidt forskellige opfattelser af bibliotekets måde at præsentere bøger, lave kataloger og i det hele taget organisere samlingerne. Dette er at der "forskel på folk". Uden rigtig at kunne definere hvad denne forskel går ud på. Af og til går bølgerne højt, fx da Københavns Biblioteker introducerede et nyt søgebillede. Her gik vi for nogen tid siden over fra den "traditionelle" søgefeltmodel (enkel søgning, avanceret søgning og ccl-søgning) til en mere "Google"-lignende katalog. Altså hvor det er meningen at brugerne gennem menuer bliver "ledt" gennem systemet.
At bølgerne gik og går højt, kan du se på debatten på Bibliotekets hjemmeside. Denne er iøvrigt blevet forplumret af at systemet fra starten har været ramt af driftsforstyrrelser, systemmangler osv.
Snorlige bogreoler, opstillet i stjerneform på Københavns Hovedbibliotek. Hvad fokuserer du på? Gavlene, reolerne, den tomme plads. Føler du dig tryg, rådvild, usikker, panisk? Der er sikkert mange der har det som dig. Men også andre som har det helt anderledes med det. (Foto: Erik Nicolaisen Høy)
Under overfladen afspejler denne debat at vi biologisk set som mennesker føler os trygge i forskellige miljøer. Nærmere bestemt kan disse biologiske forskelle ledes tilbage til tre forskellige typer at gå til verden på. Altså i dette tilfælde forstå hvordan du finder og organiserer viden og information. På samme måde som vi generelt indretter tilværelsen.
I virkeligheden er det næsten umuligt at lave om på dette efter de første 20-30 år det tager for hjernens frontallapper at færdigudvikles. Af årsager som vi ikke kender, men som vi biologisk kan konstatere, kan vi opdele tre forskelle og forskellige måder. De fleste bruger en af metoderne, nogle er dog også i stand til at mikse og mestre to eller flere metoder. Eller bruge elementer fra flere.
Deler du arbejdsplads med nogen, vil du ofte opdage at nogen ikke aner hvad der er hvor når de ikke kan se det og derfor glemmer det. Andre rydder ustandseligt op, flytter rundt for at have alt inden for rækkevidde og prøver at gøre det "rart" at være der. Mens atter andre dynger det hele til igen i et tilsyneladende uforståeligt "roderi" som kun de selv kan hitte rundt i.
Dette er beskrevet inden for hjerneforskning. Men der er en udmærket gennemgang i bogen Børn med organiseringsvanskeligheder. Forfatterne bygger på Liz Franklins How to get Organized Without Resorting to Arson. Den handler godt nok om børn der ikke har udviklet sig af forskellige årsager, men beskriver også "normaltilstanden".
Når du går i gang med at søge på internettet, giver det derfor ikke megen mening at diskutere med andre med mindre du er klar over hvilken type menneske du står over for og hvordan du selv fungerer. Hvad der tilfredsstiller en type, vil per automatik betyde at det forvirrer og irriterer andre typer.
Skrækeksemplet må være Infomedia. Et såvel organisationsmæssigt som teknisk eldorado for systemteoretikere, men i praksis et mareridt at søge på. Hvilket er katastrofalt i og med at Infomedia er en sand skat af materialer. Mønstereksemplet må vel være Google. Som på trods af at al teori er noget simpelt bras alligevel for det meste overrasker og finder de "rigtige" ting. Sådan meget firkantet sagt.
Selv dette at tage højde for at tilgodese alle tre typer, kan være på bekostning af en eller flere af typerne. Det eneste vi kan være sikre på er, at de websteder som tager parti for en bestemt organiseringstype, nok vil få de to andre på nakken. Omvendt kan "menige" internetsøgere måske prøve at blive mere bevidste om hvordan vi selv organiserer os for dernæst at vælge hvilke søgemaskiner vi vil bruge.
Senere vil jeg prøve at gennemgå de forskellige søgemaskiner. For så vidt jeg kan se, er der her også et andet aspekt vi måde tage i betragtning: Den tekniske performance. Det er ikke nok at have en god ide. Den må også kunne udføres i praksis. At have en intention om at gøre rent i kælderen, betyder ikke automatisk at der bliver rent i kælderen. Du må rent faktisk også gøre det. I praksis.
Bibliotekarer kender dette med at biblioteksbrugere har vidt forskellige opfattelser af bibliotekets måde at præsentere bøger, lave kataloger og i det hele taget organisere samlingerne. Dette er at der "forskel på folk". Uden rigtig at kunne definere hvad denne forskel går ud på. Af og til går bølgerne højt, fx da Københavns Biblioteker introducerede et nyt søgebillede. Her gik vi for nogen tid siden over fra den "traditionelle" søgefeltmodel (enkel søgning, avanceret søgning og ccl-søgning) til en mere "Google"-lignende katalog. Altså hvor det er meningen at brugerne gennem menuer bliver "ledt" gennem systemet.
At bølgerne gik og går højt, kan du se på debatten på Bibliotekets hjemmeside. Denne er iøvrigt blevet forplumret af at systemet fra starten har været ramt af driftsforstyrrelser, systemmangler osv.
Under overfladen afspejler denne debat at vi biologisk set som mennesker føler os trygge i forskellige miljøer. Nærmere bestemt kan disse biologiske forskelle ledes tilbage til tre forskellige typer at gå til verden på. Altså i dette tilfælde forstå hvordan du finder og organiserer viden og information. På samme måde som vi generelt indretter tilværelsen.
I virkeligheden er det næsten umuligt at lave om på dette efter de første 20-30 år det tager for hjernens frontallapper at færdigudvikles. Af årsager som vi ikke kender, men som vi biologisk kan konstatere, kan vi opdele tre forskelle og forskellige måder. De fleste bruger en af metoderne, nogle er dog også i stand til at mikse og mestre to eller flere metoder. Eller bruge elementer fra flere.
- Den visuelle organisering: Vil typisk søge efter manglende information der hvor de sidst så noget, og bliver desorganiserede når alt for meget er visuelt. De kan godt lide visuelle signaler og har svært ved at finde det som de ikke kan se.
- Den spatielle organisering: Relaterer manglende information i forhold til det sted hvor de sidst anvendte den. Roderi og urenlighed er gift, mens ryddelighed og alle hjælpemidler inden for rækkevidde skaber tryghed. Dans, musik og drama, og er følsomme over for egne og andres følelser er vigtige for disse mennesker.
- Den kronologiske organisering: Relaterer information til kronologi, altså sidste gang de var i en lignende situation. Tal, datoer, tidspunkter og sekventielle skridt er noget disse er gode til. Det er den type mennesker hvis skrivebord kan se ud som et stort rod, menstå som de selv sagtens kan finde orden i.
Deler du arbejdsplads med nogen, vil du ofte opdage at nogen ikke aner hvad der er hvor når de ikke kan se det og derfor glemmer det. Andre rydder ustandseligt op, flytter rundt for at have alt inden for rækkevidde og prøver at gøre det "rart" at være der. Mens atter andre dynger det hele til igen i et tilsyneladende uforståeligt "roderi" som kun de selv kan hitte rundt i.
Dette er beskrevet inden for hjerneforskning. Men der er en udmærket gennemgang i bogen Børn med organiseringsvanskeligheder. Forfatterne bygger på Liz Franklins How to get Organized Without Resorting to Arson. Den handler godt nok om børn der ikke har udviklet sig af forskellige årsager, men beskriver også "normaltilstanden".
Når du går i gang med at søge på internettet, giver det derfor ikke megen mening at diskutere med andre med mindre du er klar over hvilken type menneske du står over for og hvordan du selv fungerer. Hvad der tilfredsstiller en type, vil per automatik betyde at det forvirrer og irriterer andre typer.
Skrækeksemplet må være Infomedia. Et såvel organisationsmæssigt som teknisk eldorado for systemteoretikere, men i praksis et mareridt at søge på. Hvilket er katastrofalt i og med at Infomedia er en sand skat af materialer. Mønstereksemplet må vel være Google. Som på trods af at al teori er noget simpelt bras alligevel for det meste overrasker og finder de "rigtige" ting. Sådan meget firkantet sagt.
Selv dette at tage højde for at tilgodese alle tre typer, kan være på bekostning af en eller flere af typerne. Det eneste vi kan være sikre på er, at de websteder som tager parti for en bestemt organiseringstype, nok vil få de to andre på nakken. Omvendt kan "menige" internetsøgere måske prøve at blive mere bevidste om hvordan vi selv organiserer os for dernæst at vælge hvilke søgemaskiner vi vil bruge.
Senere vil jeg prøve at gennemgå de forskellige søgemaskiner. For så vidt jeg kan se, er der her også et andet aspekt vi måde tage i betragtning: Den tekniske performance. Det er ikke nok at have en god ide. Den må også kunne udføres i praksis. At have en intention om at gøre rent i kælderen, betyder ikke automatisk at der bliver rent i kælderen. Du må rent faktisk også gøre det. I praksis.
Abonner på:
Opslag (Atom)