lørdag den 17. januar 2009

Orkut

Er der nogen som kan huske Orkut? Googles sociale tjeneste som kom lang tid før Facebook. Brasilianere og indere er helt vilde med Orkut. Faktisk er Orkut i disse to lande blandt de mest besøgte sider overhovedet. I princippet kan den det meste af hvad Facebook også kan, så det kan undre at den slet ikke er slået an på samme måde. Grupper, fotoer, CVer, søgninger på fællesskaber, mv.
Af en eller anden grund slog Orkut aldrig igennem . Kigger jeg på de grupper og fællesskaber mine venner og jeg er med i, så er de alle døde. Klikker jeg ind på Facebook er det lige omvendt. Her ser det ud til at de slet ikke kan lade være med at skrive et eller andet (begavet).
Brasilianere står for 51 % af brugerne, mens Indien og USA har omkring 17-18 % hver. Faktisk var Brasilien i 2006 helt oppe på over 70 %. 57 % er mellem 18 og 25 år. Dette tal har været nogenlunde konstant i de sidste mange år. Og knap 60 % er der for vennernes skyld. Denne statistik siger måske både noget om hvorfor Orkut ikke rigtig slog igennem i Danmark.
I 2004 skrev jeg efter 3 måneders medlemsskab at der er meget lidt at hente. Og det er der desværre stadig væk. Et social netværk duer ikke hvis ingen bruger det. Eller rettere, hvis ens venner eller potentielle venner ikke bruger det. Det gør de så i Brasilien. Men ikke i Danmark. Jeg tvivler stærkt på at Orkut vil udkonkurrere Facebook nu.

1 kommentar:

Nia sagde ...

Hej Erik,
Jeg har læst din kommentar,og jeg enig med dig! Jeg er fra Brasilien,men bosat i Danmark,og jeg bruge ORKUT og Facebook,fordi med ORKUT (næste alle brasilianer er med!!) jeg kan få kontakt med familien og venner fra mit hjemland,og med Facebook har kontakt med mine venner her i Danmark.Så,jeg har det godt med begge to,men,kan bedste lide ORKUT,også fordi jeg synes det er meget nemt den Facebook.Jeg er en voksen dame i 50'erne.
Mvh
Eugenia Kristiansen(Facebook)
Eugenia Tavares Masotti Kristiansen (ORKUT)