torsdag den 22. januar 2009

Google og Kina

Google Blogoscoped bragte en artikel om Google Kina som måske kan være interessant at læse for at forstå den særlige internetkultur i Kina. Mens fx Coca-cola har forstået den særlige kinesiske virksomhedskultur, har andre som Microsoft og Yahoo ikke klaret sig så godt.
Det har Google derimod. Dens markedsandel er ganske stor, set i forhold til dens kinesiske konkurrent Baidu. Dette skyldes til dels at der har hersket en slags borgfred mellem de to, indtil de fik udryddet deres fælles konkurrenter. Bl.a. er Yahoo nu en ubetydelighed. Nu står de så over for hinanden, og forventeligt vil der komme et slag.
Jeg har tidligere skrevet om og henvist til artikler om det dilemma om censur som Google stod i da de etablerede sig i Kina. Men generelt handler det om at Kinas regering stiller udenlandske firmaer i et dilemma om enten at tilpasse sig den lokale censurlovgivning, eller holde sig til de 'internationale' rødder. Google har sat sig lidt midt imellem.
Artiklen beskæftiger sig med en krise i februar 2006 hvor Google var ved at blive lukket i Kina da Ministry of Information Industry of China begyndte at undersøge Googles 'ulovlige operationer'. Det tog næsten halvandet år før licensen den 19. juli 2007 gik igennem. En sejlads mellem Skylla og Charybdis: De kinesiske myndigheder og deres rivaler.
Baidu er en lokal kinesisk søgegigant som umiddelbart syntes at være Google værste konkurrent, men denne var mere optaget af at ødelægge de øvrige konkurrenter som fx Yahoo. Googles lokale strategi viste sig at være bæredygtig. Det kan dog ændre sig idet Baidu i slutningen af 2008 begyndte at se Google som en trussel.
De moralske barrierer for Google Kina har indtil videre været et større problem end Baidu og andre konkurrenter. Altså kinesisk lovgivning op imod Google moralske forpligtelser, behandlingen af fortrolige brugeropysinger kontra den kinesiske regerings krav om at få udleveret disse. Og generelt kinesiske kontra amerikansk stil.
Det sidste viser sig bl.a. i at internetcafeer spiller en meget stor rolle for unges tilgang til internettet, hvor dette er anderledes i USA. Det er gennem musik og spil at de kinesiske unge lærer søgemaskinerne at kende. Derfor lavede Google kampagner disse steder. Bl.a betyder det at de unge ikke har rettigheder over startsider og lignende.
Link
Google Blogoscoped.

Ingen kommentarer: