tirsdag den 25. november 2008

Må jeg bruge billedet?

Hvis du er blogger, hjemmesideredaktør eller på anden vis vil anvende billeder offfentligt, kan det være problematisk at bruge billeder du har fundet på netter. Der er ophavsrettigheder. Pandia Post anviser nogle forskellige muligheder hvor du kan finde billeder.
Hvis du bruger de almindelige billedsøgninger på søgemaskiner som Google og Yahoo, kan du ikke være sikker på at du må bruge billederne uden videre.
Det kan du imidlertid hvis du søger på Flickr. Her kan brugerne nemlig tagge deres fotoer med seks forskellige ophavsretsmuligheder, mest under Creative Commons license. Det er der 80 mio. billeder der er. Det betyder at hvis du opfylder visse betingelser, kan du bruge billederne. Betingelserne kan fx blot være at du skal oplyse om ophavet.
Du kan se et eksempel ved at klikke på et af mine billeder i Flickr. Under billedet vil du kunne se et link til Some rights reserved, hvorefter du kan se den Creative Commons betingelse jeg har lagt på billedet.Sådan ser det ud hvis du har billeder på Flickr: Du afklikker under fanebladet Permissions hvilken type ophavsrettigheder du ønsker på billedet. Det gør det nemt for de som vil anvende det, uden at skulle kontakte dig for hvordan.
I Flickr er du altså meget bedre stillet end de almindelig søgemaskiner til at få oplyst om og hvordan du må bruge billederne.
At billederne findes på Flickr er imidlertid ikke ensbetydende med at Flickrs egen søgemaskine er den bedste. Og her angiver Pandia Post nogle forskellige andre tredjepartssøgemaskiner som bl.a. CompFight.
Link
Pandia Post.

Ingen kommentarer: