Afstemningen i højremarginen om hvordan læserne bruger webloggen er slut. Først og fremmest en stor tak til de 36 som besvarede spørgeskemaet.
Hensigten var at få en strømpil på dels hvor mange der reelt bruger webloggen og dels hvordan. Min eneste strømpil er antallet af abonnenter på påmindelserne (116), Bloglines abonnementer (171) og Google Readers abonnenter (101) sammen. Tallet kommer op i nærheden af 400. Men det siger ikke så meget om de så også læser. Omvendt kan der også være nogen har bloggen liggende som foretrukken, og således er umulige at registrere
Jeg har ikke fundet et anvendelig værktøj til at måle hvem der klikker ind på siden. Også fordi denne metode nok er mere pålidelig, men egentlig heller ikke siger ret meget. Det kan jo bare være nogen der lige har checket fra en Google-søgning uden at læse noget.
Kommentarer og emails er en anden målestok. Her er udbuddet beskedent. Der er ca. en snes flittige og meget velkomne læsere som bidrager ved at lave feedback. Bliv endelig ved med det. Endelig kan jeg se på hvem der linker og citerer. Kigger du på Technoratis ranking, er Internetsøgning nr. 864.042 i søgemaskinens weblogs. Det lyder ikke af noget særligt, men samtidig oplyser Technorati at der er 112.000.000 weblogs registreret, og så ser det ganske pænt ud, især da de fleste jo er engelske. Internetsøgning tilhører således målt den eksklusive klub af under 1 % af toppen!
På bundlinjen står at så længe jeg selv synes at det er givtigt, så er det godt nok. I det offentlige er der en kedelig tendens til at alt skal måles og vejes og evalueres ud fra tal, statistik og målinger. Det er gået helt over gevind så det styrer det faglige indhold på en uhensigtsmæssig måde. De kvantitative opgaver vil uvægerligt træde i forgrunden.
Nuvel, det var en lang snak for at komme frem til at 36 læsere har besvaret spørgeskemaet. Jeg havde håbet på mange, mange flere. 36 besvarelser er langt fra et godt statistisk materiale. Står det til troende, så er det rss-feedkendere. Og over halvdelen bruger den fagligt, men der er dog også en gruppe der bruger den privat. Fordelingen af de som læser alle indslag og nogen af dem, er nogenlunde lige store.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar