Googles succes skyldes måske først og fremmest søgemaskinens evne til at sætte det bedste, eller i hvert fald næsten altid noget brugbart, forrest i søgeresultaterne. Samtidig er det også en af det bedste bevarede hemmeligheder. For hvis den blev kendt, ville websideindehavere spekulere i at få deres hjemmesider højest.
Derfor er det også lidt interessant når teamet bag løfter lidt af sløret. Lad det være sagt med det samme at der ikke står noget om matematikken eller teknikken bag. Men nogle centrale problemstillinger som internetsøgere står over for, bliver omtalt.
Det første problem er at dokumenter på internettet ikke følger nogle standarder. Dvs. der er intet at tage udgangspunkt i. Og på anden sider bruger søgerne heller ikke nogle standarder.
PageRank er stadig kernen i sorteringsalgoritmen og har været det siden den blev udtænkt af Larry Page og Sergey Brin. Men den står ikke længere alene. Den er nu suppleret med sprog (se hvornår der er sætninger, synonymer, diacritics, stavefejl osv), brugen af sproget, hvornår spørgsmålet bedst besvares gennem en lang eller en kort forklaring, og endelig tilpasset den enkelte bruger.
Teamet kontrollerer om de konstante ændringer har den ønskede effekt. Det sker gennem kontrollerede tester, hvor teknikere og statistikere følger med. Her afprøver temet også de nye ideer. Og det er ikke småting de kommer op med. Ifølge indslaget afprøvede de alene i 2007 450 nye, eller 9 om ugen. Alle er dog ikke lige vigtige. Det er mest når det er de såkaldte relevanskriterier der bliver pillet ved.
Inden for de sidste 2 år er der især satset på det internationale område. Stavekontrol på alskens sprog, bl.a. dansk. Men selv på små sprog som azerbajansk, estisk, lettisk og andre. Derudover er der arbejde med at gøre brugergrænsefladen mere oversigtlig og anvendelig. Her nævnes fx Universal Search, Notesbog, Custom Search Engines og iGoogle. Ligesom Webspam og andre typer af misbrug.
Alt i alt altså et temmelig anonymt team med en kolossal indflydelse på alt det som du i det daglige anser for at være selvfølgeligheder. Og så er jeg da lidt misundelig over at vi på min arbejdsplads ikke har et tilsvarende effektivt team til løbende at eksperimentere med, kontrollere og forbedre brugergrænsefladen.
Link
Googleblog.
Google-Guide om PageRank.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar