Virtuelle eksperter

Virtuelle eksperter

Før internettet hentede folk information på flere måder. To af dem var at spørge en informationsspecialist, fx en bibliotekar, eller henvende sig til en ven med størst ekspertise inden for emnet. Helt super var det at kende en ekspert. Lidt det samme koncept som i "Hvem vil være millionær" med de tre former for livliner.
Mulighederne for at komme i kontakt med præcis den person som vidste svaret på ens spørgsmål, var minimal. Det har internettet ændret. Søgemaskiner har - i hvert fald i teorien - gjort det muligt, hvis ellers svaret er lagt på internettet.
I teorien er det endog muligt ved at koble det sammen med kommunikationssystemer som Messenger, chatrum og andre sociale netværksværktøjer at få en tovejskommunikation. Samt at komme med uddybende spørgsmål. Trække andre eksperter ind osv. For at gøre dette endnu mere meta: Måden at finde denne viden på ville også blive bevaret, så hvis en anden person kunne finde på at søge det samme svar, ville vedkommende kunne genfinde hele processen, bygge videre på den og gemme den til videreudbygning af næsten spørger.
Det sidste er meget i overensstemmelse med hvordan hjerneforskere beskriver hjernes måde at lære og huske på.
Hele denne manøvre kræver selvfølgelig at eksperterne er synlige, at det er muligt at finde dem. Det er her de social netværk muligvis har en fremtid. Blot bedre udnyttet end nu, hvor det mere virker som et socialt eksperiment. Men var det ikke noget med at den første telefonsamtale over Atlanten mellem USAs og Frankrigs præsidenter blot drejede sig om hvordan datteren havde det?
Ifølge en amerikansk rapport fra Pew Internet report skulle 58% bruge internettet når de har et problem, mens kun 45% spørger venner og familie. Dette vil muligvis ændre sig endnu mere.
Link
Google Blogoscoped.