onsdag den 12. december 2007

Fingre i Google Books

Et af de store numre for kritikere af Google Books er at gøre opmærksom på fingre. Ingen aner hvordan skanningen foregår. De fleste er enige om at der indskannes omkring 3.000 bøger om dagen. Et ganske imponerende tal, og hvor der handles, der spildes. Det går åbenbart så stærkt, at fingrene ikke altid når at komme væk - eller også er der nogle som gerne vil have deres fingeraftryk på historien.
Jeg har set et par eksempler på weblogs, se nedenstående links. I en af kommentarerne til indslagene præsenterer en sig selv ansat ved projektet. Ikke som skanner, men "performing other, more typical functions", som vedkommende skriver. Der står bl.a. at der bruges 'fingerkondomer' til at beskytte og til at vende siderne i stedet for at skulle slikke fingrene hele tiden (tænk på hvordan der blev myrdet i 'Rosens navn'. Efter pålydende skulle det være et ret kedeligt job.
Alt i alt må jeg dog nok give de ret som siger at Google ikke er perfekt. Ingen er. Og jeg kan godt leve med et par fingre hist og pist, så længe jeg kan konstatere at mængden af indskannede bøger bare vokser og vokser.
Link
Tech Crunch.
Search Engine Land.

Ingen kommentarer: