mandag den 1. januar 2007

Google under beskydning

Kritikere af Google som mener at firmaet nu i kraft af sin størrelse er ved at udvikle sig til et nyt Microsoft kan følge Danny Sullivans gennemgang af nogle kritikpunkter fra Blake Ross i en lang artikel i Search Engine Land. Især også den omfattende debat i tilknytning til artiklen.
Blandt de talrige anklager er bl.a.:
  • Google promoverer egne produkter alt for meget. De fremhæver produkter som ikke er særlig gode og slet ikke så gode som konkurrenternes. Google burde oprette en weblog for at linke til de bedste services. Eller i det mindste opliste dem. Heroverfor mener Danny dog at Google ikke er værre end konkurrenterne, snarere tværtimod.
  • Hvis Google promoverer andres produkter, så er de ikke længere så gode, fx Firefox 2.0 som ikke er så god some 1.5. Men Google betaler alligevel 1 dollar hvis nogen downloader Firefox. Hvilket også ifølge Danny gælder for såvel Yahoo som Microsoft, bare på en mere grov måde, så i virkeligheden burde disse to stå mere for skud end Google.
Og sådan kører det over stok og sten når eksperterne diskuterer hvorvidt Google er skurk eller helt. I sidste ende ender diskussionen mellem dem dog på fordrageligste vis.
Link
Artikel i Search Engine Land.

Ingen kommentarer: