ChaCha: Spørgemaskine
ChaCha er en søgemaskine under opstart. Bag den står deltidsansatte som besvarer spørgsmål og gemmer disse svar i søgemaskinen. Efter pålydende mellem 2.000 og 25.000 personer. Et indblik i hvem det er, får du besvares i menuen Underground ChaCha. Det er et emnekatalog med korte profiler af guiderne. Den eneste kvalitetskontrol er at det er folkene bag ChaCha som har udvalgt dem.Formålet er ifølge eget udsagn at være et ’exclusive, underground community for fun and knowledge sharing’. Manden bag er selv ikke helt tilfreds med hastigheden. Han opfatter den heller ikke som en konkurrent til Google, og den er ikke kommerciel. Det bliver interessant at følge hvordan den klarer sig. Google har lukket sin tilsvarende service, Google Answers, mens Yahoos pendant Yahoo Answers er en overvældende succes.
Som bruger kan du indtaste et spørgsmål. En ’guide’ hjælper så via chat med at finde websites. Det hele er gratis. Annoncer betaler dog guiderne mellem 5 og 10 $. Guiderne kan være fx gymnasieelever eller studerende.Oplysningerne om guiderne er forbløffende kortfattede. Her er det Dora R. Andre har 2 linjer om sig selv med henvisning til egen hjemmeside.
Det er også muligt bare at søge uden guide. Her ligger fokus på den dybe web. Søgeresultaterne er horrible. I hvert fald dem jeg prøvede med, fx ”page rank”. Her var de fleste annoncører (Sponsored by….). Og en søgning på Google var både hurtigere og mere præcis.
Lidt bedre gik det med en ’semantisk søgning’, the highest mountain in the world . Det første hit var til About.com som har en fyldig gennemgang af hvad man egentlig mener med spørgsmålet, og hvilke bjerge der kan være tale om. Men det kan Google altså også, her er det bare en anden lignende side, InfoPlease, som kommer op som nummer 1.
Til gengæld har ChaCha da nogle spændende og relevante videre links til højre for søgeresultaterne. Disse links indeholder tilsyneladende anderledes formulerede spørgsmål, fx Five highest mountains in the world og Five longest rivers. Altså ikke resultater, men spørgsmål. Dette er en interessant ide. Tit kommer du til kort på Google, fordi fantasien til at omformulere søgningen ikke lige er der.
Jeg har ikke prøvet at spørge en guide om noget. Det er jeg for genert til. Men læserne er hermed opfordret til at prøve.
Link
ChaCha.
Artikel i NWtimes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar