Bibliotekarer og den unge generation

Bibliotekarer og den unge generation

Det er næppe nogen hemmelighed at gennemsnitsalderen for bibliotekarer er ret høj på folkebibliotekerne. Ud over det almindelige i befolkningssammensætningen har ansættelsesstop gjort sit til i mange kommuner.
Uanset grunden så skal dette personale omstille bibliotekerne til ikke bare nutidens samfund, men også fremtidens, altså de nuværende unges. Det kræver en forståelse for unges kultur og virkelighed. Noget som de fleste altså ikke længere har mulighed for at ’være’ eller ’opleve’.
Så en anden tilgang til det er at bruge undersøgelser, og en sådan har Pew Research Center Pew Research Center lavet. Den rummer nogle betragtninger som lettere omsat til danske forhold er dette års efterhånden traditionelle nytårsartikel på Internetsøgning.
Indledningsvis giver artiklen nogle tal over hvad en 21-årig vil bruge sin tid på gennem sit kommende liv: 5.000 timers videospil, udveksle 250.000 emails, IM og SMS, foretage 10.000 mobiltelefonopkald og være 3.500 timer online. Til sammenligning er et fuldt arbejdsår ca. 1.700 timer.
Sammenlignet med deres forældre har flere unge en iPod, de har produceret et eller andet til internettet (skrevet noget, publiceret billeder eller videoer), lavet en weblog eller profil på et socialt netværk som MySPace, de har downloadet musik, film, spil osv. og lavet ’mashups’ med venner.
Kort sagt, så lærer de en masse som forældrene ikke gør: de deler deres viden, er i forbindelse med hinanden hele tiden, multitasker, systematiserer information og bruger teknologien på en ny måde.
Dette billede på fremtidens arbejdskraft synes jeg personligt at kunne genkende hos de unge. De har så at sige vokset sig store siden 1980’erne i en verden med Super Mario, Instant Messaging, WWW, Napster, iPod og mobilkameraer.
Det har skabt en helt modsat situation end vi er vant til: At unge starter på arbejdsmarkedet blandt ’gamle erfarne rotter’. I stedet starter de som fødte digitale eksperter på arbejdspladser som er domineret af ældre digitale ’immigranter’. Og rapporten nævner fem hovedtræk ved denne nye type arbejdskraft.

1. De spiller videospil og det giver dem nogle helt andre forventninger til hvordan de lærer, arbejder og gør karriere. Karrierebegrebet er anderledes og også videospillenes etos er anderledes. Dette er ikke så relevant for denne artikel, så læserne henvises til linket.
2. De er teknologisk kompetente, men ikke nødvendigvis kompetente til at gennemskue medierne. Tendensen er at de betragter internettet som et slags troværdigt leksikon. Dette har fået alarmklokkerne til at ringe hos mange firmaer og især inden for journalistikken.
3. De producerer til internettet og har et helt andet forhold til privathed og ejendom. Internettet er blevet et sted hvor de kan udtrykke deres lidenskaber, vise deres identitet og indsamle hvad de skal bruge til deres frembringelser. Hermed kommer de ofte i konflikt med traditionelle ophavsretsforhold. Især når ansatte kommer på tværs af virksomhedens politik.
4. De udtaler deres mening om andre, giver dem karakterer og hvad noget er værd. Den gode side af dette er wisdom-of-the-crowd, hvor den egnede information på denne måde kan blive lokaliseret ved at blive omtalt mange steder. Men bagsiden er når dette misbruges.
5. De er multitaskere. Skellet mellem arbejde og fritid bliver mere og mere udvisket. Som et eksempel nævner artiklen en person som til møder er online hele tiden og taster løs. De ældre medarbejdere troede at hun ignorerede dem. Men det viste sig, at hun under mødet undersøgte de ting som der blev talt om, og således ikke bare sparede en masse mødetid, men også overflødiggjorde opfølgningen af dagsordenspunkter. Hendes ’dårlige opførsel’ viste sig at være særdeles effektivt.

Artiklen er meget rettet mod USA’s arbejdsmarkedsforhold. Så umiddelbart ’oversættelig’ er den selvfølgelig ikke. Og at den er meget arbejdsmarkedsrettet fremgår af, at den blev offentliggjort i Financial Times 20. september 2006. Og det er også rigtigt at mange unge i dag er teknologiske analfabeter. Alligevel synes jeg den fortæller lidt om et muligt omvendt generationsproblem her: At de unge har en viden og indsigt qva deres opvækst som gør dem bedre egnede til nutidens og fremtidens samfund end deres ældre medarbejdere.
Indrømmet: Dengang vi selv var ’nye’ på arbejdsmarkedet kunne vi også noget som de ældre ikke kunne. Noget med ildhu og ildsjæl, være anderledes kreative osv. Men hvad angik den faglige kunnen, var der ikke så meget at stille op: Det var et hårdt arbejde, som skulle erhverves gennem mangeårigt slid. En slags ’mesterlære’ om man vil.
I et vist omfang eksisterer dette stadig. Men mon ikke mange ældre sammenligner de unges indtræden i ’voksenlivet’ med deres eget? Artiklen her peget klart mod at det er en fatal misforståelse som kan være til skade hvis ikke de ældre respekterer og giver plads til de unges erfaringer og viden. Omvendt stiller de også store krav til de unge om at stå ved deres viden og kunne og kræve deres ret.
Godt nytår.
Link
Pew Research Center: Digital ’Natives’ Invade the Workplace.